Sådan får du bugt med din tørre vinterhud

Når vejret byder på kulde og frost, kan det næsten føles som om, at huden i ansigtet krymper.

Når vejret byder på kulde og frost, kan det næsten føles som om, at huden i ansigtet krymper. Huden klør, bliver irriteret og mødmosset.

Hvad gør du så? Det ved Anette K. Poulsen, der er beautyblogger på Beautyspace.dk og skønhedsjournalist på Børsen.

- Vi har en hudbarriere, der svarer til et grydelåg. Det her grydelåg skal holde på alt det gode – det vil sige fugten, der sørger for, at vores hud er smidig og flot. Og så skal det her låg også holde alle uromagerne væk - og det er typisk, når det bliver koldt og stiv kuling. Grydelåget kan du bedst sammenligne med en murstensvæg, hvor cellerne er mursten, og mørtlen er fedtsyrer og kolesterol, som holder den sammen. Og den bliver altså udfordret, når det bliver koldt, forklarer Anette K. Poulsen og fortsætter:

- Derudover så sker der det, når temperaturen falder og luftfugtigheden daler, at vi bliver strammere i betrækket. Så er det som om, huden bliver et nummer for lille, og mange kan nikke genkendende til, at vi bliver rødmossede og irriterede.

Skønhedseksperten forklarer, at det er vigtigt, at huden bliver mættet både indefra og udefra. Det kan du gøre på forskellige måder – enten ved at smøre ansigtet ind i olie, serum, salve eller pudder. Klik her og se listen over de produkter, som Anette K. Poulsen havde med i studiet.

Du kan høre Anette K. Poulsen fortælle om behandlingen af tør vinterhud i videoen øverst på siden.