Nina Groes: Feminister hader ikke mænd

16x9
Nina Groes, direktør for KVINFO, mener at der stadig er behov for feminismen i Danmark. Foto: Scanpix

- Feminister dæmoniserer mandekønnet og vil kun have positiv særbehandling til kvinder. Sådan lyder anklagen fra både danske kvinder og mænd, efter

- Feminister dæmoniserer mandekønnet og vil kun have positiv særbehandling til kvinder.

Sådan lyder anklagen fra både danske kvinder og mænd, efter at tv2.dk forleden kunne fortælle om den bølge af kvinder, der i øjeblikket demonstrerer mod feminismen på de sociale medier. Emnet har affødt en del diskussion på Facebook, hvor flere, bl.a. 23-årige Camilla Louise Larsen, mener at feminismen har overlevet sig selv, og i dag kun handler om at give kvinder så mange fordele som muligt.

Det mener Nina Groes, direktør for videnscentret for køn og ligestilling KVINFO, imidlertid er helt forkert. Hun peger tværtimod på, at moderne feminisme i høj grad handler om ligestilling til begge køn.

- Kønsdebatten er en fælleskamp. Som mænd og kvinder lever vi jo sammen, det er ikke en krig, hvor vi kvinder løfter armene i begejstring, hver gang en mand dør før os, siger hun.

Det handler også om mænd
At feminister således i virkeligheden kun er ude på at undergrave og undertrykke mænd, afviser Nina Groes derfor helt bestemt. Hun pointerer i stedet det vigtige i, at vi ikke hele tiden putter hinanden i kasser, når talen falder på køn og ligestilling.

- Enhver stereotyp har jo altid to tabere. Lige så snart vi sætter hinanden i bås, sådan skal en rigtig pige være, sådan skal en mand være, eller sådan er feminister, så vinder ingen. Vi er jo i virkeligheden alle sammen meget mere end bare vores køn. Moderne feminisme handler om at have den frihed, og ikke være låst fast i fordomme, siger hun.

Et af største kritikpunkter i debatten har bl.a. været, at feminister oftest kun kæmper for ligestilling, når kvinderne har noget at vinde. Både værnepligten, kvindekvoter til bestyrelsesposter og lederstillinger, samt positiv særbehandling til kvinder i forskellige fag, har været oppe og vende som eksempler. Også her er Nina Groes uenig.

- Det er klart, at hvis man kigger på det fra et historisk perspektiv, så har feminisme mest arbejdet med kvindespørgsmål. Men samfundet har forandret sig, vi har nogle andre problemstillinger i dag. F.eks. klarer drenge sig dårligere uddannelsesmæssigt end pigerne, og falder fra i systemet. Det er lige så vigtigt for os at adressere, siger hun.

Der er stadig brug for feminismen
I forhold til spørgsmål som værnepligten, mener Nina Groes derfor i første omgang, at der er mere presserende spørgsmål at forholde sig til. Dog ser hun hellere end gerne en mere ligelig kønsfordeling i traditionelle mande- og kvindefag.

- Vi har i Danmark det mest kønsopdelte arbejdsmarked i Europa. Nogle steder kunne vi sagtens have brug for flere af det modsatte køn. Flere kvinder i militæret, flere mænd i pædagogfag, f.eks. Ikke dermed sagt, at vi på nogen måde skal tvinge det frem, men man skal åbne for muligheden, slår hun fast.

Men at feminismen skulle have overlevet sig selv og ikke længere være nødvendig i dagens Danmark, kan Nina Groes ikke tilslutte sig.

- Der er også i dag store udfordringer på ligestillingsområdet i vores samfund, i forhold til f.eks. ligeløn og pension. En kvindelige folkepensionist har stadig mindre udbetalt om måneden, end en mand, og de ændringer, der er behov for, kommer ikke af sig selv, siger hun.

Ifølge Nina Groes bærer mange af os stadig rundt på indgroede fordomme om kønnene, også selvom vi måske ikke er bevidste om det. Hun henviser bl.a. til en undersøgelse, der viser, at 25% af unge mellem 15-25 unge mener, at mænd er bedre egnet til at være direktører.

- Den slags stereotyper ligger dybt begravet i os, også selvom vi siger til hinanden, "sådan tænker vi ikke længere". Derfor er det så enormt vigtigt at få brudt med de gammeldags dogmer. Der er stadig behov for kønsdebat og feminisme i Danmark, siger hun.