Amok-efterspørgsel: Alle vil have denne vase

16x9
Her er den eftertragtede jubilæumsvase, samt hvad en simpel søgning på vasen på dba.dk viser Foto: Kähler.com og screendump dba.dk

En 20 centimeter høj blomstervase med tværgående messingstriber har skabt nærmest tumultagtige tilstande i den danske isenkræmmerbranche.

En 20 centimeter høj blomstervase med tværgående messingstriber har skabt nærmest tumultagtige tilstande i den danske isenkræmmerbranche. Det er Kählers 175 års jubilæumsvase, som har skabt al balladen.

 Vasen meldes udsolgt de fleste steder - og efterspørgslen er så stor at nye vaser bliver solgt til det dobbelte på Den Blå Avis, skriver DR Sjælland.

 - Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi får to til tre opringninger i timen og kunderne skriver lange mails for at få fat i en jubilæumsvase. Vi kunne have solgt flere tusinde, siger butikschef i Inspiration i Hørsholm, Gitte Olsson.

 Også det jyske stormagasin Salling melder om glødende interesse for jubilæumsvasen. Det første man hører når man ringer til Salling er:

 - Hvis dit opkald drejer sig om Kählers jubilæumsvase kan vi oplyse, at den allerede er udsolgt.

 Ifølge livsstils-ekspert og reklamebureaudirektør Anne Glad har Kählers omdømme ændret sig fra klassisk mormor-tung keramik til brugskunst for en langt yngre målgruppe. Og ved at udsende vasen i begrænset antal har de skabt en trend som kunderne vil give næsten hvad-som-helst for at få fingre i.

 - Vi kender det også fra Aalborgs Juleakvavit og Georg Jensens Juleuro. Det er noget, der virkelig kan få pungen op af tasken, siger Anne Glad til DR Sjælland.