”Jeg tigger ikke – jeg beder om hjælp”

Over 300.000 kroner på fjorten dage. Så meget fik Robin Hougaard samlet ind, for at få sin syge mor fragtet hjem til Danmark fra Tyrkiet, da forsik

Over 300.000 kroner på fjorten dage.

Så meget fik Robin Hougaard samlet ind, for at få sin syge mor fragtet hjem til Danmark fra Tyrkiet, da forsikringsselskabet ikke ville punge ud. Det er en historie du kan læse meget mere om her.

- Jeg er studerende og tænkte, hvad skal jeg gøre i den her situation? Jeg har set andre på Facebook, der har lavet forskellige indsamlinger, og jeg tænkte, at det kunne være, folk ville hjælpe her.

- Men jeg havde slet ikke tænkt, at det ville blive så stort på fjorten dage, siger Robin Hougaard i Go’ morgen Danmark.

Hvad mener du? Hvornår er det i orden at bede om penge på Facebook? Deltag i debatten her.

Moderne tiggeri på Facebook
Mange har nok oplevet at blive spurgt af en hjemløs på gaden, om de havde to kroner til en kop kaffe, men i dag er tiggeriet rykket ind i den digitale sfære på de sociale medier, forklarer Social Media rådgiver David Ledstrup.

- Der findes ikke tal og statistikker på det, men det er helt sikkert noget, der er stigende i øjeblikket. Der er tale om folks nød og personlige problemer, og folk er jo meget villige til at støtte her.

- Det skyldes, at vi rammer folk i deres sociale sfære, når man går på Facebook. Her er vi i et univers, hvor vi kan søge hjælp fra vores nærmeste, og det bliver spredt til andre, når folk gerne vil fortælle de gode historier, forklarer han.

Hjælp, min mor mangler mad
Med Facebook eller andre sociale medier bliver det altså nemmere at ramme folk lige i maven, når man tør blotte sin sårbarhed, og udstille sit privatliv i håb om at få hjælp.

Det er Lonnie Nielsen et godt eksempel på. Hun efterlyste alt lige fra kartofler til pålæg på Facebook til sin mor, der hverken havde penge på lommen eller mad i sit køleskabet, 

- Jeg havde det egentlig okay med at spørge på Facebook, da jeg har prøvet det før, og har fået positiv respons. Men samtidig virker det også som om, at man tigger lidt. Men jeg havde det okay med det.

- Jeg valgte ikke at tigge om penge, fordi jeg synes, man virker meget mere som en nasserøv, når man spørger om penge. Så vil jeg hellere fremstå som en, der rent faktisk søger mad, for det var hvad vi havde brug for.

Hvad hvis det var dig?
Men at der skulle være tale om tiggeri, det er Robin Hougaard lodret uenig i, fortæller han.

- Jeg synes ikke, jeg tigger, jeg synes jeg beder om hjælp. Hvis der var andre der havde stået i min situation, så ville de også have behov for hjælp.

- I vore danske samfund der tænker jeg, at man godt kan bede om hjælp på den her måde.

Hvad mener du? Hvornår er det i orden at bede om penge på Facebook? Deltag i debatten her.