Må man vække en søvngænger? 4 myter om at gå i søvne

16x9
Er det farligt at vække en søvngænger, eller går vi kun i søvne, når vi drømmer? Foto: Polfoto

Selvom søvngængeri ifølge ekspert Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel er ganske normalt, er der alligevel stadig mange myter og vandrehi

Selvom søvngængeri ifølge ekspert Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel er ganske normalt, er der alligevel stadig mange myter og vandrehistorier forbundet med det at gå i søvne.

Det skyldes til dels almindelige misforståelser, men også, at forskere endnu ikke helt ved, hvad der præcis forårsager søvngængeri hos børn og voksne.

Hos Tv2.dk har vi samlet fire af de mest udbredte myter om at gå i søvne - hvor mange kender du?

1. Man må aldrig vække en søvngænger
Øverst på listen finder vi en af de mest sejlivede søvngængermyter: Nemlig, at det skulle være farligt at vække en person, der går i søvne.

Ifølge myten risikerer man både, at sønvgængeren går i chok eller ligefrem bliver voldelig, hvis han eller hun bliver vækket under natteroderiet. Men spørger man Mikael Rasmussen, har denne udbredte opfattelse altså intet på sig.

- Det passer ganske enkelt ikke, at det skulle være farligt på nogen måde. Men jeg vil alligevel anbefale, at man som for eksempel som forælder blot følger sit barn tilbage i seng, hvis det går i søvne. Når man går i søvne, sover man nemlig meget dybt, og så er der risiko for, at barnet bliver helt konfus og rundt på gulvet, hvis det bliver vækket, siger han.

2. Søvngængeri er tegn på psykiske problemer
En anden hyppig misforståelse omkring det at gå i søvne, er den opfattelse, at det som regel kun sker for mennesker, som har psykiske problemer. Med andre ord skulle søvngængeri blot er et symptom på undertrykte følelser eller lignende.

Men det er ifølge Mikael Rasmussen heller ikke korrekt.

- Man ved stadig ikke præcis, hvad der sker, når mennesker går i søvne. Men det er ikke psykisk betinget, det er helt normalt. Så det er altså ikke noget, som man ikke behøver problematisere eller være bekymret for, siger han.

3. Vi går i søvne når vi drømmer
På tredjepladsen ligger myten om, at vi går i søvne, fordi vi drømmer. For eksempel kunne en søvngænger ifølge denne opfattelse drømme om en brand, og derfor som en naturlig reaktion gå ud og hente haveslangen. Dette er imidlertid også forkert, da søvngængeri kun opstår, når vi sover dybt.

- Når vi snakker drømme og søvngængeri, er der i virkeligheden tale om forskellige søvnfaser. Du drømmer kun i den søvnfase, som hedder REM-søvn, eller rapid eye movement. Når vi går i søvne, sker det til gengæld kun ved den helt dybe søvn, som er drømmeløs. Derfor kan søvngængere heller intet huske, når de vågner, siger Mikael Rasmussen.

Alligevel påstår nogle søvngængere hårdnakket, at de kan huske at have drømt, imens de gik søvne. Det skyldes ifølge søvneksperten i så fald, at de på et tidspunkt har været tæt på at vågne under forløbet.

4. Søvngængeri er tilfældigt
Den sidste myte omhandler selve hyppigheden af søvngængertilfælde. Mange mennesker tror nemlig, at der ingen sammenhæng er mellem f.eks. genetik og det at gå i søvne. Men det kan faktisk meget vel være tilfældet.

- Man ser tit, at søvngængeri er arveligt og løber i familien. Voksne søvngængere har for eksempel oftest også gået meget i søvne som børn. Så det lader til, at nogle simpelthen er mere disponerede for det, end andre, siger Mikael Rasmussen.