Nytårsforsæt: Sådan kommer du i gang med træningen

Du kan se Go' morgen Danmark på TV 2 PLAY. Smid julesulet og kom godt i gang med træningen i 2015, opfordrer fysioterapeut og træningsekspert Mark

Du kan se Go' morgen Danmark på TV 2 PLAY.

Smid julesulet og kom godt i gang med træningen i 2015, opfordrer fysioterapeut og træningsekspert Mark Abildhauge.

Efter en december med julefrokoster, snaps og konfekt går et af de helt klassiske nytårsforsætter ud på at smide et par kilo.

Det er også tilfældet for Martin Friis, der gerne vil tabe sig ti kilo. Han har tidligere været ti kilo lettere, og derfor er det et realistisk mål at nå sin tidligere vægt, mener han, og fysioterapeut og træningsekspert Mark Abildhauge er enig.

Nytårsforsætter skal netop være realistiske, mener han, og han opfordrer til, at man deler sine mål og ambitioner med andre.

- Del det med dine venner og familie. Brug måske de sociale medier og fortæl, hvad dit mål i år er, for det forpligter. Så har du nogen, der holder fast, siger han.

Hvis du også gerne vil tabe dig, kan du gå med på Bitz' Store Kur, hvor du får madplaner og støtte de næste seks uger. Find mere information og tilmeld dig her.

Når det gælder træningen, skal man både have fokus på kondition og styrke. Førstnævnte kan trænes på mange måder.

- Det kan være ved at løbe, tage trapperne eller stå på rulleskøjter. Alt muligt, hvor du får pulsen op, siger Mark Abildhauge.

Styrketræning er også med til at forbrænde fedt, og ingen af de to former for træning kan udelades, hvis man ønsker et vægttab, forklarer han. Der findes ikke en mirakeløvelse, der alene kan klare opgaven.

- Fedtet forsvinder ikke bare af, at du tager 1000 mavebøjninger om dagen, det er også med at få pulsen op. Det er der, fedtet forsvinder, siger han.

I klippet over artiklen kan du se to forslag til styrketræningsøvelser. I boksen kan du læse mere om Bitz' Store Kur.