Danskere bag overraskende studie: Sådan blev vi europæere

16x9
Billede 1: Yamnaya-kranie fra Samara-regionen farvet med rød okker. Billede 2: Yamnaya-kulturens indvandring i Nordeuropa. (Modificeret kort efter original af Richard Potter). Foto: Natalia Shishlina

Med et omfattende datamateriale bearbejdet under ledelse af Center for GeoGenetik og Göteborg Universitet kan genetikere og arkæologer nu i et nyt ove

Med et omfattende datamateriale bearbejdet under ledelse af Center for GeoGenetik og Göteborg Universitet kan genetikere og arkæologer nu i et nyt overraskende studie slå fast, hvordan grundlaget for det moderne Europa blev formet.

Det sker torsdag i det anerkendte tidsskrift Nature, som kun bringer de mest banebrydende artikler indenfor videnskabens verden. 

Forskningen er lavet på baggrund af et rekordstort antal dna-analyser af skeletter fra Bronzealderen, og forskerholdet, der blandt andet indbefatter Eske Willerslev, Lundbeckfond Professor og leder af Center for GeoGenetik, har arbejdet tre intense år på at nå frem til deres resultater.

Og den enorme undersøgelse gemmer på et par overraskelser, for den viser tre store opdagelser, man ikke har kendt til før:  

• Den moderne europæers genetiske sammensætning opstår i Bronzealderen.

• Genetisk set var de centralasiatiske folk europæere indtil for et par tusinde år siden.

• Laktosetolerance – eller evnen til at drikke mælk uden at få allergi – hos voksne europæere blev først udviklet langt senere, end hvad man hidtil har ment.

Forfædre fra Kaukasus
Bronzealderen for 5000-2000 år siden var en periode med store kulturelle omvæltninger, men hvordan disse omvæltninger fandt sted, har sagkundskaben ikke været enig om.  

Men de nye undersøgelser baseret på fossilt dna fra 101 gamle individer har nu givet forskerne svar på, hvordan kulturer og sprog har spredt sig i vores del af verden – og svaret skal findes i folkevandringer.

Fra stepperne i Kaukasus bevægede Yamnaya-kulturen sig massivt vestover ind i Nord- og Centraleuropa og de bredte sig ligeledes ind i det centrale Asien.

I Nordeuropa blandede Yamnaya sig med de stenalderfolk, der levede her i forvejen. På den måde blev der hen ad vejen etableret den såkaldte Stridsøkse-kultur, som genetisk set minder meget om os nulevende europæere nord for Alperne.

- Spredningen af Yamnaya-befolkningen er årsagen til at nordeuropæere er meget forskellige fra sydeuropæere. Det er en af hovedgrundene, fordi vores folk fik et boost af at have sex med Yamnayerne. Og som følge deraf medfølger den genetiske evne til at drikke rå mælk, som jo i dag er en af vores kendetegn i Nordeuropa, hvor op til 80 procent kan tåle at drikke mælk hele livet, hvilket er meget sjældnere i Sydeuropa, forklarer Eske Willerslev til TV 2.

- Det er meget sent. De fleste har troet, at vi i Nordeuropa kunne drikke mælk for 8000 år siden, men det vi kan se, er at mælken først bliver introduceret for 5000 år siden med Yamnaya-folket, og først på et tidspunkt efter Bronzealderen bliver det en fast del af vores genpulje. Og det forklarer også, hvorfor vi i Nordeuropa kan have brune og grønne øjne. Det stammer fra blandingen med Yamnaya-folket, siger Eske Willerslev.

Artiklen fortsætter under billedet

Yamnaya-kulturens indvandring i Nordeuropa. (Modificeret kort efter original af Richard Potter).
Yamnaya-kulturens indvandring i Nordeuropa. (Modificeret kort efter original af Richard Potter).

Asien beboet af europæere
Et af de mest overraskende ting, som forskerne har fundet frem til, er at der levede nordeuropæere i store dele af Asien indtil for 2000 år siden. Det var først Yamnaya-folket, der kom og fordrev jægere og samlere hele vejen over til Mongoliet og Vestkina. De blev så senere fordrevet af nordeuropæere, der strømmede ind i Asien med stridsvogne

- På et tidspunkt var hele Vest- og Centralasien genestisk set befolket af europæere, som du og jeg. Det er først indenfor de sidste 2000 år siden, at asiaterne vælter ind i stort antal og gennem sex outbreeder europæerne, som helt forsvinder og Asien bliver til det, vi kender i dag, siger Eske Willerslev.

Typisk gruppe af danske gravhøje fra Bronzealderen for 3.500 – 3.100 år siden. Almindeligvis var gravhøjene 3-5 meter høje og konstrueret med græstørv. I perioden for 3.500 – 3.100 år siden blev der opført 50.000 gravhøje for samfundets spidser.
Typisk gruppe af danske gravhøje fra Bronzealderen for 3.500 – 3.100 år siden. Almindeligvis var gravhøjene 3-5 meter høje og konstrueret med græstørv. I perioden for 3.500 – 3.100 år siden blev der opført 50.000 gravhøje for samfundets spidser. Foto: Kristian Kristiansen