Lettet landmand slipper for at aflive nyfødte tyrekalve

16x9

Hvert år bliver omkring 30.000 tyrekalve af racen jersey slagtet i Danmark få timer efter, de er kommet til verden. Det er landmanden selv, der stå

Hvert år bliver omkring 30.000 tyrekalve af racen jersey slagtet i Danmark få timer efter, de er kommet til verden.

Det er landmanden selv, der står for aflivningen, der foregår ved, at kalven først bliver slået ned med boltpistol og derefter får skåret halsen over.

Det er en opgave, som mælkeproducent Bjørn Lyngholm bestemt ikke bryder sig om, fortæller han til TV 2.

Nu har han fundet en løsning. Han er nemlig begyndt at avle krydsninger mellem sine jerseykøer, og køer der traditionelt benyttes til produktion af oksekød. På den måde slipper han for at aflive tyrekalvene, når de kun er få timer gamle.

Krydsningskalve nedbringer aflivninger
Bjørn Lyngholm har kun haft sin gård i halvandet år og allerede før overtagelsen af landbruget, besluttede han sig for, at der skulle gøres noget ved problemet med de omkring 150 tyrekalve, han var nødt til at aflive om året.

- Det føles ikke rart på nogen måde at skulle tage livet af et dyr, der kunne komme noget godt ud af. Men desværre er det et biprodukt. Jeg er nødt til at tænke på det som en forretning, og der er ingen købere til jerseytyrekalve, siger han.

Jerseykøerne er ifølge Bjørn Lyngholm gode malkekøer, men kalvene vokser ikke hurtigt nok i forhold til de kilo foder, de spiser, og derfor er der ikke økonomi i at fodre dem op til slagtning.

Men ved at krydse køerne med kødkvægsracer som eksempelvis Limousine, slipper han for at skulle aflive kalvene, da de nu kan sælges videre til en kalveproducent, og det glæder Bjørn Lyngholm.

- Det er fantastisk, at jeg nu kan lave sådan et her produkt i stedet for at aflive dyrene. Der er flere gevinster for mig, da jeg også kan lave en avlsfremgang på min besætning, siger han.

Foto: iStock

Avlsfremgangen indebærer, at de malkekøer, der producerer for lidt mælk og derfor ikke er interessante at avle videre på, i stedet kan bruges til at avle krydsningskalvene.

En malkeko skal have en kalv en gang om året for at yde en optimal mælkeproduktion, men hvis en ko ikke producerer nok mælk, kan konsekvensen være, at producenten må slagte koen.

Men det slipper Bjørn Lyngholm for, da koen nu både giver mælk, men også bidrager til økonomien med kalve der kan sælges videre.

- Det handler om at få det hele til at gå op med det kvæg, du skal bruge, kontra det, du kan sælge. Det er en hårfin grænse, og jeg skal ikke lave flere kvier, end jeg har brug for. På den her måde kommer jeg lavt ned i aflivninger, siger han.

Ved at bruge kønsopdelt sæd ved inseminering af køerne kan Bjørn Lyngholm nogenlunde bestemme, hvilke køer han vil avle kvier på.

Foto: solovergudhjemkonkurrence.dk

Kokkekonkurrence slår ned på ’svineriet’
På lørdag bliver kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem afholdt på Bornholm, og her har folkene bag konkurrencen, Mads og Mikkel Marschall, valgt, at hovedingrediensen skal være krydsningskalve.

Det gør de for at sætte fokus på problematikken omkring aflivningen af kalvene, forklarer Mads Marschall til TV 2.

- Vi blev opmærksomme på det dyreetiske dilemma ved mælkeproduktion, da vi sidste år brugte rå mælk fra jerseykvæg. Vi talte med landmanden, og han fortalte, at han slog sine tyrekalve ned efter fødslen. Det, synes vi, var noget svineri, siger han.

De undersøgte historien nærmere blandt andet ved at tale med en lang række danske topkokke.

Kokkene fortalte, at kødet var godt på grund af kødets intramuskulære fedt - det vil sige de små fedtdepoter inde i kødet og ikke udenom, der gør kødet mere smagfuldt, forklarer de videre.

- Kokkene brugte selv jerseykød, når de kunne finde noget, men det var svært at finde. Kokkene fortalte os, at de gerne ville have kødet, men landmanden kunne ikke tjene penge på opdrættet.

- Da vi kontaktede Danish Crown, og de fortalte om krydsningsideen, hvor tilvækst og kødkvalitet kan betale sig for landmanden, synes vi, det var oplagt at bruge kødet i konkurrencen, siger Mads Marschall.

Foto: iStock

Kvæglandbrug halter stadig
Spørger man Dyrenes Beskyttelse, så er de positivt stemt overfor, at man ved krydsning kan nedbringe antallet af de mange aflivninger om året.

Men der er stadig en lang række punkter, som foreningen gerne ser, at kvægproducenterne blev bedre tid, forklarer chefkonsulent Pernille F. Johnsen.

- Vi syntes egentlig, det er ok, at man krydser med det ene eller andet kvæg og får en kalv der har værdi. Det er godt, at landbruget forholder sig til problemerne. Men i Dyrenes Beskyttelse er vi optaget af, at tingene også foregår naturligt, og når man begynder at kønssortere, så bevæger man sig væk fra det naturlige.

- Vi vil gerne have noget mere naturlighed ind i kvægproduktionen, hvor køerne eksempelvis kan gå længere tid sammen med kalvene, og at man opdrætter dem på græs. Det er ærgerligt, at man har indrettet sig efter, at det hele foregår indendørs. Kunne man få mere dyrevelfærd ind i konceptet, så vil det være godt, siger hun.