Chat efter dokumentar: - Håber at have nedbrudt nogle tabuer

16x9
Foto:

Se 'Teenage-selvmordene' på TV 2 PLAY.

TV 2 satte torsdag aften fokus på selvmord blandt unge i dokumentaren 'Teenage-selvmordene' - og i forlængelse af udsendelsen fulgte tv2.dk op med en live-chat, hvor der kunne stilles spørgsmål til et par af de medvirkende.  

Den ene var Eirin Garnås, psykolog ved Klinik for selvmordsforebyggelse i Herning, som ønsker at gøre op med tabuerne omkring selvmord og selvmordstanker.

Den anden medvirkende var Charlotte Olesen, som i dokumentaren fortæller den meget personlige historie om, hvordan hendes datter begik selvmord for to år siden. Hun var meget påvirket efter dokumentaren, så det blev ikke til så mange svar fra hende.

Se de medvirkendes svar i chatten herunder.

TV 2 DOKUMENTARS ETISKE OVERVEJELSER

  • Under researchen til dokumentaren 'Teenage-selvmordene har TV 2 Dokumentar rådført sig med flere eksperter inden for selvmordsforskning. Alle har tilkendegivet, at det er vigtigt at sætte fokus på selvmord blandt unge i en tv-dokumentar, da selvmord generelt er tabubelagt i samfundet.
  • TV 2 Dokumentar har under hele forløbet lænet sig op ad WHO’s anbefalinger til medier, der dækker emnet selvmord.
  • De to eksperter i dokumentaren, Lilian Zøllner, leder for Center for Selvmordsforskning og Eirin Garnås, psykolog ved Klinik for selvmordsforebyggelse i Herning har begge set programmet igennem, inden det blev sendt.