Steffen mistede sin søster: Det var ikke et tabu for os

Se 'Teenage-selvmordene' på TV 2 PLAY. TV 2 sætter fokus på selvmord blandt unge i dokumentaren 'Teenage-selvmordene'. Selvmord er et meget tabu

Se 'Teenage-selvmordene' på TV 2 PLAY.

TV 2 sætter fokus på selvmord blandt unge i dokumentaren 'Teenage-selvmordene'.

Selvmord er et meget tabubelagt emne. Men ifølge de to eksperter i dokumentaren, Lilian Zøllner, leder for Center for Selvmordsforskning og Eirin Garnås, psykolog Klinik for selvmordsforebyggelse i Herning, er det helt forkert at gøre det til et tabu. Tværtimod er det vigtigt at tale om selvmord.

En af dem, der har gjort det, er Steffen Vilstrup. Han mistede sin storesøster Winnie for ti år siden, da hun begik selvmord.

Det skulle afmystificeres
- Jeg husker det som om, jeg bryder sammen. Men vi bliver enige om - allerede på det tidspunkt, at det her med, at Winnie har begået selvmord, ikke måtte blive et tabu over for omverdenden. Vi bliver nødt til at stå ved det, der er sket. Det skal ikke blive et tabu, for så falder vi helt fra hinanden, fortæller Steffen Vilstrup.

Derfor valgte de også at se Winnies lig. For at afmystificere det. Og netop af den grund tog de også et aktivt valg til begravelsen. De ville hilse på alle gæsterne og give hånd, inden de gik ind i kirken. Så kirken var simpelthen låst for gæsterne, indtil familien kom.

- Vi ville ikke gøre det til et tabu, men vise, at vi altså talte om det, siger Steffen Vilstup.

Familiens åbenhed har gjort, at Steffen aldrig har oplevet, at folk har undgået ham eller har haft svært ved at tale med ham om sorgen over at miste sin søster.

I klippet øverst i artiklen kan du høre mere om Steffens bearbejdelse efter at have mistet sin søster.

TV 2 DOKUMENTARS ETISKE OVERVEJELSER

  • Under researchen til dokumentaren 'Teenage-selvmordene har TV 2 Dokumentar rådført sig med flere eksperter inden for selvmordsforskning. Alle har tilkendegivet, at det er vigtigt at sætte fokus på selvmord blandt unge i en tv-dokumentar, da selvmord generelt er tabubelagt i samfundet.
  • TV 2 Dokumentar har under hele forløbet lænet sig op ad WHO’s anbefalinger til medier, der dækker emnet selvmord.
  • De to eksperter i dokumentaren, Lilian Zøllner, leder for Center for Selvmordsforskning og Eirin Garnås, psykolog ved Klinik for selvmordsforebyggelse i Herning har begge set programmet igennem, inden det blev sendt.