Sådan laver du en sund madpakke

16x9

Hvis man vil være sikker på, at ens børn får en god og dækkende madpakke med sig til sin frokost, så er der gode råd at hente.

Fødevarestyrelsen har lavet en nem vejledning til, hvad man skal huske at komme i madpakken for at leve op til de officielle kostanbefalinger.

Vejledningen kaldes for ”Gi’ madpakken en hånd”, og det giver god mening, da man skal bruge sin hånd som huskeredskab.

Ifølge Fødevarestyrelsen er det eksempelvis ligegyldigt, om man er barn, voksen, mand eller kvinde, om man bruger få eller mange penge på indkøb. Madpakken skal blot indeholde de fem ting herunder, og man er godt dækket ind.

Hver finger på ens hånd repræsenterer fem elementer, som madpakken skal indeholde:

  • Tommelfinger/Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg. Du kan komme grøntsager i madpakken på mange måder. Både som gnavegrønt, som pynt eller decideret pålæg. Det anbefales at børn mellem 4-10 år får mindst 300-500 gram grønt og frugt om dagen.
  • Pegefinger/Brød – helst rugbrød eller fuldkornsrugbrød. For at sikre at du får et brød med hjem med masser af fuldkorn, så gå efter de brød der enten er nøglehulsmærket eller har det orange fuldkornslogo. Ifølge de officielle kostråd bør man have mindst 75 gram fuldkorn om dagen.
  • Langefinger/Pålæg – kylling, kød, ost eller æg. Vælg kød med maksimum 10 % fedt. Ifølge kostrådene bør man kun spise 500 gram okse, kalv, lam eller svin om ugen, hvilket svarer til to-tre måltider om ugen. Resten af måltiderne bør derfra bestå af fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter.
  • Ringfinger/Fisk – mindst en slags fiskepålæg. Det anbefales at man spiser 350 gram fisk om ugen heraf 200 gram af de fede fisketyper. Børn imellem 3-14 år og gravide bør ikke spise rovfisk og begrænse indtaget af tun på dåse. Disse fisk kan have en højt indhold af kviksølv. Børn under tre år bør slet ikke spise hverken rovfisk eller tun på dåse.
  • Lillefinger/Frugt – det friske og søde. Frugt er en ifølge Fødevarestyrelsen en god afslutning på frokosten, og du kan spise 300 gram om dagen, hvilket svarer til cirka 3 stykker frugt.

Gør det nemt for dig selv
På Fødevarestyrelsens hjemmeside giver de flere tips og tricks til, hvordan man kan opgraderer sin madpakke.

Et af rådene er at tænke sin aftensmad ind som frokost dagen efter, ved at lave lidt ekstra som kan bruges dagen efter. Det kan være et ekstra kyllingelår, eller kogte grøntsager man vender i krydderurter.

På mad tv2.dk finder du en lang række nemme madplaner, hvor hver enkelt opskrift slutter af med et tip til, hvordan du kan bruge rester til madpakken, du finder dem lige her, eller i faktaboksen.

I løbet af august sætter TV 2 fokus på madpakker, og fra på fredag af og to gange om ugen i hele august måned giver juniorkokkene Josefine og Andreas tips og opskrifter til rigtig lækre og spændende madpakker.

Opskrifterne finder du fra på fredag ved at klikke her, hvor du allerede nu kan finde en lille samling af madpakkeopskrifter til inspiration.

Du kan også deltage i TV 2s konkurrence #adpakke, som du kan læse mere om her.

På TV 2 NYHEDERNES Facebook-side har vi onsdag haft en livlig debat, der tager afsæt i udtalelser fra kosteksperter. De mener, at madpakkerne bør være skolens ansvar - ikke forældrenes. Hvor står du i debatten? Giv din mening til kende: 

Skolerne bør overtage madpakke-tjansen, mener kosteksperter. Er du enig?

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Wednesday, August 5, 2015