Makeup styrede 13-årige Leas liv

Makeuppen styrede Leas liv. Først da hun accepterede sig selv som person, turde hun droppe makeuppen.

I starten så Lea mest makeup som en slags legetøj. En måde at lege og forme ansigtet på. 

Men efterhånden kom sminken til at fylde mere og mere for den dengang 13-årige Lea, der fortæller om sin sminkeafhængighed i 'Go' morgen Danmark'.  

- Jeg kunne ikke gå ud og handle, medmindre jeg havde makeup på. Var jeg ude uden makeup og så nogen, jeg kendte, gemte jeg mig. Så bange var jeg for, at folk så mig uden makeup, siger hun og fortsætter:  

- Jeg havde svært ved at acceptere, hvordan jeg var som person, og hvordan jeg så ud - det skulle jeg lære, før jeg kunne kontrollere makeuppen.

Snakkede med forældre

Det var først, da Lea begyndte at snakke med sin far om makeuppen, at det blev klart, at sminken dækkede over et andet og større problem - nemlig at hun ikke accepterede sig selv.  

Jeg havde svært ved at acceptere, hvordan jeg var som person, og hvordan jeg så ud - det skulle jeg lære, før jeg kunne kontrollere makeuppen.

Lea

Leas bedste råd til andre piger i samme situation er at starte med at lære at acceptere sig selv. 

- Jeg skrev hver dag tre positive ting ned, som var sket. Eksempelvis hvis jeg havde rakt hånden op i engelsktimen. Altså små ting. Det gjorde jeg i 2-3 måneder, men allerede den første uge blev jeg gladere. Og lige så stille begyndte jeg at acceptere mig selv, siger Lea, der er i dag er 15 år og har skruet gevaldigt ned for makeuppen.  

Makeup er en maske

Pernille W. Lauritzen er coach og forfatter, og hun pointerer, at makeuppen er noget, de unge piger gemmer sig bag: 

- Makeuppen bliver en ydre X-factor, mens der i det indre et kaos. Det bliver en maske, man tager på, og hvor man gemmer sig selv inde bag ved.

Hun henviser samtidig til en engelsk undersøgelse, der viser, at piger for ti år siden startede med at bruge makeup i 14-års alderen.

I dag er pigerne 11 år, når de starter med at sminke sig.

- Det er tidligt, hvis det er den gennemsnitlige alder, hvor man begynder at gå med krigsmaling, siger Pernille W. Lauritzen. 

En kollektiv identitetskrise

Hun peger på en mere generel tendens blandt de unge piger, som hun beskriver som en en kollektiv identitetskrise. 

- I gamle dage legede børn og fandt langsomt ud af, hvem de var. I dag ser de i medierne og i blade, hvordan de tror, de skal se ud. 

- Derfor ser vi en eliteungdom. Og hvis du ikke er elite, så er du ingenting.