Flere kendelser i nabostridigheder: Her er de ting, vi hader ved naboen

16x9
Op imod 44 procent af danskerne har oplevet stridigheder med naboen. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Niels Ahlmann Olesen

Fester, musik eller græsslåmaskinen, der kører for fuld drøn. Særligt naboens larm generer danskerne.

Solen vil skinne igennem i weekenden, temperaturen stiger, og danskerne søger udenfor. 

Her skal der grilles, hoppes på trampolin og slås græs. Men selvom det lyder ganske tilforladeligt, kan det også resultere i nabostridigheder. 

Når stridigheder opstår om havernes hegn, hæk eller stakit, er det hegnsynet, der træffer afgørelser. Og her er antallet af kendelser steget fra 2014 til 2015 i forhold til antallet af forlig, fortæller formand i Foreningen af 'Foreningen af Hegnsyn' Jens Ernst til TV 2. 

De præcise tal offentliggør foreningen til juni, men ifølge formanden tyder tallene på, at danskerne er blevet mere stædige og i højere grad står på deres ret, når det kommer til naboen.  

I bunden af artiklerne kan du se de ting, der irriterer os mest ved naboen.  

Vi er mere rethaveriske 

Ifølge antropolog og ekspert i nabokonflikter, Anne-Marie Christensen, kan man ikke sætte direkte lighedstegn mellem, at der kommer flere kendelser ved hegnsyn, og at vi er blevet dårligere naboer. 

Hun slår dog fast, at vi er blevet mere stædige, når det kommer til familien på den anden side af hækken og altanen.  

- Vi er blevet mere rethaveriske, siger Anne-Marie Christensen, der blandt andet underviser fagfolk i boligforeninger, miljø og teknik og hegnsmænd.

- De siger, at antallet af stridigheder stiger. Også boligforeninger henvender sig, fordi der kommer flere sager.  

Krybdyrhjernen er i gang

Men hvorfor ender nogle uenigheder om græsslåmaskiner, trampoliner og cigaretrøg i stridigheder? 

Ifølge en undersøgelse fra 2014, foretaget af YouGov for Søndagsavisen, har 44 procent af danskerne prøvet at have en konflikt med en, de bor tæt op ad – overboen, naboen, genboen eller underboen.

Ifølge Anne-Marie Christensen er krybdyrhjernen på spil. 

- Krybdyrhjernen scanner. I princippet er det godt, men den bliver for hurtigt aktiveret. Vi når at tænke, at naboen vil os det dårligt, før vi når at tænke, at de måske bare godt kan lide deres trampolin, siger hun og uddyber:

- Vi når at tænke, at der ligger en ond handling bag, og at naboen ikke tager hensyn. 

Vi er vant til folk, der ligner os

Ifølge Anja Jørgensen, der forsker i naboskab ved Aalborg Universitet, er danskerne generelt glade for deres naboer. 

Når det alligevel indimellem går galt, kan det skyldes, at vi er blevet vant til, at vores naboer ligner os meget.  

- Vi bor ved siden af folk, vi kan genkende os selv i. Det mindsker vores evne til at tolere folk, der har en anden måde at gebærde sig på, siger Anja Jørgensen og peger samtidig på, at der kan være en forskel i den måde, generationerne håndterer deres nabo. 

- Nogle undersøgelser tyder på, at ældre mennesker er bedre til at søge den direkte kontakt, fordi det er man vant til, siger Anja Jørgensen.  

Unge mennesker kan derimod have en tendens til enten at gå til en myndighed eller tage kontakten digitalt via eksempelvis mail. 

Vær diplomatisk

Netop kontakten er alfa og omega, hvis man vil undgå konflikter med sin nabo. Samtidig må man også være parat til at indordne sig en smule.

- Har man et parcelhus i et kvarter med børn, må man forvente en trampolin, siger Anne-Marie Christensen.

Der er nemlig ikke noget præcist facit på, hvem der bestemmer i have-rummet og hvor meget en grill må ose.  

- Man skal snakke diplomatisk og pakke vreden væk. Man skal gøre det attraktivt for naboen ved at skabe en god relation. Start i det små med en kommentar som ‘flot hæk’ eller ‘flot bil’. Det lyder banalt, men det er de små ting, der gør forskellen, siger hun. 

Det irriterer os mest ved naboen

Larm

Foto: Scanpix
24 procent svarer, at de er generet af naboens støj. Det kan være fester, musik eller græsslåmaskinen.

Dyr

Foto: Shutterstock
11 procent føler sig mest generet af naboens dyr. Det kan eksempelvis være, hvis nabohunden gør i tide og utide. Eller hvis katten inde ved siden af bruger din sandkasse som toilet. 

Lugtgener

Foto: Scanpix Denmark
Hver tiende i undersøgelsen ville helst være foruden lugten fra deres nabo. Både fra skorstenen, grillen eller cigaretter.

Skrald og rod

Foto: Scanpix Denmark
7 procent svarer, at naboens rod, skrald og affald er det mest irriterende ved naboen. Det kan være, naboens kompostbunke har vokset sig for høj - eller at ukrudtet får lov at vokse vildt på fortovet.  

Skellet

Foto: Scanpix Danmark
4 procent af danskerne oplever, at naboen ikke respekterer skellet.
Derudover angives en række andre grunde til stridigheder, blandt andet for høje træer, der skygger, at naboen er sur og at naboen opfører sig egoistisk. 
32 procent i undersøgelsen svarer, at de ikke bliver generet af naboen.