Her er professorens grønne energigrød: Sådan får du en sund tarm

Banebrydende dansk forskning har taget skridtet nærmere sammenhængen mellem maden, vi spiser, og vores helbred.

I 29 år har professor ved Københavns Universitet Oluf Borbye Pedersen og hans hustru hver morgen spist, hvad de kalder for grøn energigrød.

Professoren står som forskningsleder bag ny banebrydende forskning, der viser, at ubalance i sammensætningen af bakterier i tarmen, kan være årsag til en lang række lidelser og sygdomme. 

Den grønne energi-booster består af et halvt kilo blendede grøntsager per mand, en omgang de færreste vil forbinde med morgenmad, men som Oluf Borbye Pedersen helst ikke vil undvære, fortæller han.

- Det er de sunde tarmbakteriers livretter. Den gør dig til et livsglad energibundt, der blandt andet fravælger den tidsrøver, som hedder tv. Jeg ser aldrig fjernsyn, jeg er alt for optaget af livet til at være passiv.

- Det er ikke nemt at spise et halvt kilo grøntsager om morgenen, det kræver maddisciplin og et køleskab, der til stadighed bugner af friske, økologiske grøntsager. Det ville tage dig en time at gnave dig igennem, men det tager kun ti minutter at lave, tre minutter at spise og ved at blende grøntsagerne, kan du lettere optage endnu flere af de gode ting.

Vil ikke undvære sin morgenmad
Oluf Borbye Pedersen er tit på farten ude i den store verden, og han går ikke på kompromis, når det kommer til morgenmaden.

Kokkene på hotellerne, han bor på, får opskriften på den grønne morgenmad, så han ikke skal undvære det overskud af energi, det grønne giver ham til hele dagen.

Foto: Oluf Borbye Pedersen

Nu kan man måske tænke, om ikke det er en smule fanatisk med den grønne grød hver dag. Men har man den viden, som Oluf Borbye Pedersen har om de bakterier, der lever i tarmen, giver det god mening.

For fordelingen af de hundredvis af forskellige bakteriearter hvert menneske har i sine tarme reguleres af den mad, man spiser, og kroppens sundhedstilstand hænger tæt sammen med netop vores sammensætning af bakterier i tarmene.

I faktaboksen giver klinisk diætist fra magasinet Iform Irene Brøndum gode råd til, hvad man bør og ikke bør spise for at opretholde en sund bakteriebalance i tarmen. Find desuden gode sunde opskrifter her i artiklen.

Banebrydende forskningsresultater
Sammen med et internationalt forskningshold har Oluf Borbye Pedersen i sidste uge, i det førende naturvidenskabelige tidskrift Nature, offentliggjort resultater, der viser, at mængden af to bestemte bakteriearter i tarmen hos mennesker er med til at udvikle insulinresistent, som er et forstadium type 2-diabetes.

Der findes 50 000 milliarder bakterier i tarmen, der fordeler sig på omkring 700 forskellige arter. Hver art producerer forskellige stoffer, der påvirker kroppen på mange forskellige måder.

Stofferne går over i blodet og påvirker alle vores celler i alle organer. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke tarmbakterier, der er fordelt over de mange forskellige arter, der påvirkes af den mad, vi spiser.

- Vurderet ud fra forsøg på mus, hvor forskere har ændret tarmbakterierne, er der grund til at formode, at også menneskets tarmbakterier har en stor finger med i spillet, når det gælder, hvem vi er, inklusiv vores energiniveau, psyke og adfærd. Forskningsfeltet er kun få år gammelt, og vi mangler at udføre mange flere undersøgelser på sammenhænge mellem bakterier og vores egen krop og sjæl, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Slæber rundt på et til to kilo bakterier
Han beskriver meget billedeligt, hvordan din og min krop er omvandrende boliger for bakterierne. Faktisk slæber vi hver især rundt på imellem et til to kilo bakterier i tarmen.

Men selvom de astronomisk mange bakterier ligger isoleret i tarmen, er de bestemt ikke blinde passagerer, men derimod en integreret og uundværlig del af hele kroppen.

- Mennesket er en superorganisme, vi består af 90 procent bakterieceller og kun 10 procent menneskeceller. Og mennesker har mange tarmbakterier til fælles, men fordelingen af de forskellige arter er helt unik for det enkelte menneske.

- Derfor har det så stor betydning, at vi forstår, hvordan vi bedst plejer vores helt personlige beboere i tarmen, så vi får det bedste ud af dem og vores fælles liv med dem, siger professoren, og dermed vender vi tilbage til den grønne mad.

Din mad kan ændre på det hele
For netop forplejningen af tarmbakterierne, altså hvordan man får skabt de bedste forhold for verdens største kemifabrik, som Oluf Borbye Pedersen kalder bakterieøkologien i tarmen, er det store spørgsmål for tiden.

Nu har han og sine kollegaer påvist, hvordan en ubalance blandt bakteriearterne, hvor der er for store mængder af specifikke bakterier, har store sundhedsskadelige konsekvenser.

Derfor er det i allerstørste interesse for det enkelte menneske at opretholde en god balance af bakterierne i tarmen, men hvordan gør man det?

- Vi ved det ikke, det er vigtigt at sige, lyder det korte svar fra Oluf Borbye Pedersen, inden han fortsætter:

- Men vi ved fra tidligere undersøgelser, at hvis man går fra en væsentlig animalsk og fedtholdig kost til en planteberiget vegetarisk kost, kan du ændre de godt 700 forskellige bakteriearters sammensætning og funktion til det mere sundhedsbefordrende på kun to døgn, siger Oluf Borbye Pedersen.

7 gode råd fra klinisk diætist Irene Brøndum

Irene Brøndum er klinisk diætist og ernæringsekspert for magasinet Iform. Hun har sammen med Oluf Borbye Pedersen og Majbritt Engell skrevet bogen ”Tarme i Topform” der udkommer 8. september.

Her er hendes råd til, hvordan du får en sund og velbalanceret tarmflora.

  • Spis grøntsager

- Det er det allervigtigste råd, jeg kan give. Grøntsager er rige på kostfibre, der fungerer som en madpakke for de sunde bakterier i tarmen, der styrker tarmvæggen og immunforsvaret. De gør dig mæt og holder blodsukkeret i balance.

- Det er godt at få forskellige grøntsager, der er gode for forskellige tarmbakterier. Man har set i undersøgelser, at dem der har flest forskellige tarmbakterier er mere raske, end dem der har færre. De lider ofte af kroniske sygdomme og overvægt.

  • Spis bær

- Bær indeholder relativt mange kostfibre i forhold til andre former for frugt. De indeholder mange antioxidanter og andre sundhedsfremmende stoffer.

  • Mørk chokolade, nødder, mandler, frø og kerner

- Tarmbakterierne er glade for mørk chokolade. Det samme gælder nødder, mandler, frø og kerner, og her er forklaringen også, at de er rige på fibre, sunde fedtstoffer og antioxidanter.

  • Spis hjemmelavet mad frem for købemad

- Købemad indeholder typisk en masse tilsætningsstoffer. Mange af dem er under mistanke for at gøre tarmen utæt, så skadelige stoffer kan komme over i blodet og give inflammation i kroppen. Det er især emulgatorer i for eksempel mayonnaise, remoulade og salatdressing, der binder vand og olie sammen, som man har under mistanke.

  • Hellere fisk og fjerkræ end kød fra firebenede dyr

- Fisk kan også føjes til listen over ting, der er gode for tarmbakterierne. Man skal hellere spise fisk end kød fra de firebenede dyr. Kød fra firbenede dyr stimulerer vækst af skadelige bakterier, der omdanner et stof i den slags kød til kemiske stoffer, der giver åreforkalkning.  Det er ikke sådan, at man aldrig skal spise rødt kød som eksempelvis okse-, lamme- og svinekød, men der er mange, der spiser sindssygt meget kød, og med fordel kan udskifte noget af det med fisk og fjerkræ eller holde kødfrie dage.

  • Undgå røget kødpålæg

- Der er nogle bestemte bakterier, der rigtig godt kan lide røget kød. De omdanner stoffer i kødet til nogle skadelige stoffer, der kan give inflammation, der kædes sammen med diabetes, depression og kræft.

  • Væk med sukkeret, slik og sødet mad

- Ved forsøg med mus, hvor man har fodret dem med meget sukker, har man set at de får færre forskellige tarmbakterier. Det har man en formodning om er skidt for folk, da mennesker med færre bakteriearter i tarmen udvikler alle mulige sygdomme. Det er lige så galt med frugtsukker. Selvom noget er sødet med frugtsukker, er det stadig sukker for kroppen, så det er ikke nogen god ide at bælle juice.