Sådan mobber børn i dag: - Du vil dø alene i verden, og vi skider på din gravkiste

Ved du, hvor ondskabsfuldt børn skriver til hinanden på smartphones og sociale medier? En dansk video løfter noget af sløret.

- Du vil dø alene i verden og vi skider på din gravkiste. Griner, skider og tramper på dine knogler.

Ordene bliver læst op af en ung pige. Hun fortsætter: 

- For mig og mange flere er du død og borte din HORE. 

Billederne og lyden af den unge pige vises lige nu på smartphones og computerskærme i hele Danmark.

De er en del af en kampagne, som flere end 300.000 danskere indtil videre har set.

Viser den usynlige mobning

Bag kampagnen står 'Center for Rummelighed', der i en video forsøger at gøre opmærksomme på et tilbagevendende problem - mobning.

Det gør de ved at lade voksne såvel som børn læse de SMS'er op, som børn og unge sender til hinanden. 

Vil du læse teksten op?

Mobning skal trækkes ud af skyggerne. Men digital mobning er skjult for de voksne. Derfor har vi bedt tolv gæster læse autentiske mobbe-beskeder op. De har ikke set beskederne før, og deres reaktioner er tankevækkende. Hvad tænker du?

Posted by Center for Rummelighed on Sunday, August 7, 2016

- Vi viser den usynlige mobning frem. Det er rigtige, ægte beskeder, som forskere har fundet i deres arbejde. For vi vil gerne vise, hvad der foregår, siger Søren Kjær Jensen, direktør i Center for Rummelighed, der er en af folkene bag videoen, til TV 2.

I centret arbejder forskere, filmfolk, pædagoger, lærere og kunstnere på at skabe mere rummelighed i undervisningen.   

Han mener, der er behov for mere fokus på problemet, fordi mange ikke ved, at mobningen mellem børn foregår så voldsomt, som det er tilfældet. 

- Folk er ikke klar over, hvor hårdt det kan gå for sig. Vi kan se på reaktionerne, at folk bliver kede af det og indignerede. Vores mobbeforskere bliver også - efter 18 år - dybt berørte over at læse og se, hvad der bliver skrevet, siger han.

Det er voldsomme tekststykker, der er tale om, som du kan se et uddrag af herunder:  

Du vil dø alene i verden. 

Tekststykke fra videoen. 

Spring ud foran et tog. Vi gider dig ikke mere. 

Tekststykke fra videoen. 

Jeg håber du holder op med at leve. 

Tekststykke fra videoen. 

Søren Kjær Jensen håber, at videoen - som er den første af en række - kan være med til at tage hånd om problemet. 

- Vi tror på, at de negative ting skal frem i lyset. Det betyder noget, at folk opdager, hvor slemt det er. Den indignation og den sorg, som det fremkalder, skal hjælpe os til at tage hånd om hinanden og børnene.