Er kulhydrater usunde? Vi tester syv myter om kulhydrater

16x9

Er kulhydrater ikke kun noget der findes i pasta, ris og kartofler? Og er de ikke bare enormt usunde? TV 2 tester her syv myter om kulhydrater.

Du har måske hørt diverse diætråd om, at man skal skære ned på eller helt droppe kulhydrater, hvis man vil leve sundt.

Men det forholder sig faktisk nærmest omvendt, forklarer Trine Klindt, næstformand for Foreningen af Kliniske Diætister til TV 2.

- Rigtig mange mennesker tror, at kulhydrater er decideret usunde, og at de gør noget skidt for kroppen. Men alle internationale kostanbefalinger siger, at lidt over halvdelen af vores daglige kalorieindtag skal være fra kulhydrater, siger hun.

Kulhydrat er et af de tre næringsstoffer, fedt, protein og kulhydrat, der giver kroppen energi til at leve og fungere. Kulhydrater er kroppens foretrukne energikilde, da de er lettest for kroppen at omdanne til energi.

Skærer gode kulhydrater væk og spiser de dårlige
Men når der nu bestemt ikke er noget i vejen for at spise kulhydrater, hvordan kan det så være, at mange tror de helst skal undgås? Det skyldes især to ting, forklarer Trine Klindt.

- For det første har der været en tendens til, at folk har haft et overforbrug af kulhydrater, hvor op til 70 procent af det daglige energiindtag har været kulhydrater.

- I Danmark fik mange et ekstravagant kulhydratindtag, da man begyndte at kunne købe sådan noget som pizza, sandwich, croissanter og bagels. Derudover er portionsstørrelserne på slik, sodavand og juice vokset, hvilket også har øget forbruget betydeligt igennem de seneste 40 år, siger hun.

Men også de mange moderne slankekure, der dukker op fra tid til anden, bidrager med at skabe noget forvirring omkring, hvordan man bør og ikke bør spise.

- Vi kalder dem modediæter, og når den fortæller noget andet, end det folk har hørt før, får den en overskrift i medierne eksempelvis low carb-high fat. Men modediæterne bliver med tiden helt glemt igen eller bare modereret, siger Trine Klindt.

Herunder har vi samlet syv påstande om kulhydrater som Trine Klindt har set nærmere på.

Sandt eller falskt? Her er syv myter om kulhydrater

Kulhydrater er usunde for kroppen!

Kulhydrat er ikke usundt for kroppen, det er for meget mavefedt til gengæld. Foto: Shutterstock
Forkert: Vi har brug for kulhydrater, da det er kroppens foretrukne energikilde og hjernens eneste energikilde.
 
Lidt over halvdelen af vores daglige kalorieindtag bør komme fra kulhydrater og helst i form af eksempelvis gryn, brune eller vilde ris, groft brød, groft pasta, grøntsager (herunder også bønner, linser, kikærter, kartofler), og frugt.

Kulhydrater findes kun i pasta, ris og kartofler!

Ris, kartofler og pasta. Foto: Shutterstock
Forkert: Kulhydrater findes i mange forskellige fødevarer, og i dagens Danmark får vi dem eksempelvis fra slik, sodavand, juice, kage, kiks, is, chokolade, frugt, tørret frugt, gryn, tørrede bønner og likør.
 

Man tager på af at spise kulhydrater!

OMG står for oh my god (åh min gud). Foto: Shutterstock
Rigtigt og forkert: Overskydende kalorier lagres. og man tager på – uanset hvad kaloriekilden er.
 
Det vil sige, at indtager du flere kalorier, end du forbrænder, så tager du på – uanset om dit ”mere-indtag” kommer fra fedt, proteiner eller kulhydrat. 

Man bliver oppustet af kulhydrater!

Man bliver ikke nødvendigvis oppustet af kulhydrater. Foto: Shutterstock
Rigtigt og forkert: Nogle kulhydrattyper bliver fermenteret, det vil sige, at de bliver nedbrudt, når de kommer ned i tarmen, og denne process danner luft.
 
Det er egentlig en sund proces, men for nogen kan det give gener, og så bør mængderne af de pågældende kulhydrater begrænses.
Men de fleste oplever dog at få luft i maven, fordi de spiser for store portioner eller for ensartet.
 
Kan du ikke nedbryde visse typer kulhydrater som eksempelvis laktose eller fruktose, vil indtag af disse typer også ofte give luft i maven. Du kan få undersøgt, om du ikke kan nedbryde nogle kulhydrattyper, eller du kan systematisk undersøge det selv. 

Kulhydrater mætter meget!

Nogle kulhydrater mætter mere end andre. Foto: Shutterstock
Rigtig og forkert: Nogle typer kulhydrater mætter mere end andre. De fiberrige kulhydrater (grove) mætter mere, end de simple (sukker) gør.
De grove kulhydrater findes for eksempel i havregryn, fuldkornsbrød og fuldkornspasta. De simple findes eksempelvis i slik, sodavand og lyst brød. 

Kulhydrater mætter slet ikke!

Nogle kulhydrater mætter ikke særlig meget. Foto: Shutterstock
Rigtigt og forkert: De simple kulhydrater som eksempelvis findes i slik, is og sodavand har et meget lille volumen i forhold til, hvor meget kulhydrat der er per 100 gran. De indeholder cirka 80 gram kulhydrat per 100 gram, og 100 g slik svarer til cirka 350 kcal. 
 
Det simple sukker forlader hurtigt mavesækken, optages hurtigt i tyndtarmen og hurtigt påvirker blodsukkeret. Det har derfor en lille mæthedsværdi.
 
De grove kulhydrater, som eksempelvis havregryn, indeholder næsten 70 gram kuhydrater per 100 gram, men 10 procent af dem er kostfibre, og havregryn indeholder desuden cirka 13 gram protein og 6,5 gram fedt per 100 gram, hvoraf det meste fedt er af den sunde slags.
 
Det forlader derfor mavesækken langsommere. Kulhydraterne skal først spaltes i tyndtarmen, før de optages og optages derfor langsommere, hvilket også påvirker blodsukkeret langsommere.
 
Fibrene virker positivt på bakterieflora i tyktarmen samt på kolesteroltallet. Alt i alt har havregryn altså mange positive egenskaber i forhold til blodsukker, fordøjelse og hjerte/kar systemet. 

Nogle kulhydrater er bedre end andre!

Rugbrød indeholder gode kulhydrater. Foto: Shutterstock
Rigtigt: De langsomt optagelige kulhydrater er bedre, end de hurtigt optagelige. De langsomme er eksempelvis fuldkornsbrød, fuldkornsknækbrød, fuldkornspasta, havregryn, tørrede bønner, linser og kikærter.
 
De hurtigt optagelige kulhydrater er eksempelvis slik, kiks, sodavandsis og lyst brød.