Nej, du skal IKKE koge dit blomkål - gør det her i stedet

Man kan lave blomkål på mange måder, og den her kunne meget vel blive din nye favorit.

Der er ikke meget, der slår følelsen af, at kunne bikse noget hurtigt sammen og kyle det i ovnen med et fantastisk velsmagende resultat til følge.

Det er råt og tilfredsstillende, og står i skarp kontrast til den fine gastronomi, de fleste af os svælger i på tv-skærmen med små pincetter, dippedutter, blomster og strandurter.

Ikke et ondt ord om fin gastronomi, men det er de færreste, der har muligheden for det derhjemme, og derfor kan det være en befrielse med små fikse tips til at gøre hverdagen endnu mere appetitlig.

Nøddesmørs-blomkål

Her er der netop meget at lære af de gastronomiske mestre Danmark har at byde på. I Go’ morgen Danmark viste Gorm Wisweh mandag blandt andet, hvordan man virkelig gør grøntsager toplækre.

Heriblandt hvordan man laver et blomkålshoved, der er milevidt fra det udkogte monster, mange af os er opflasket med. Et der falder fra hinanden, alene ved at man kigger på det.

Gorm Wisweh afslører, at han har ideen til opskriften fra ingen mindre end den danske kokkelegende Per Thøstesen, der i år blev hædret med prisen Kokkenes Kok, der uddeles af Fonden Dansk Gastronomi.

Ligesom meget andet god mad er det smørret, der gør ‘et – som man siger. Og dette blomkål er ingen undtagelse. Smøret skal masseres ind, og blomkålen skal pakkes godt med lækkert nøddesmør.

Inden du opgiver på forhånd og tænker – nøddesmør? Det er der da ingen mennesker, der har derhjemme, så er det så simpelt at lave selv, så hele blomkålsopskriften alt i alt kun består af fire punkter. Se den herover.

Fire grøntsagsopskrifter

Det var dog ikke kun blomkål, Gorm Wisweh diskede op med mandag morgen, han havde hele fire grøntsagsopskrifter på hånden, som det kun kan anbefales, at man lægger ind i køkkenrepertoiret derhjemme.

Du finder dem alle herunder: