Nikolaj går med ble: - Jeg bliver truet med vold, og det der er værre

På facebook har Nikolaj flere gange oplevet at være blevet truet med tæsk 'og det der er værre', fordi han har en atypisk seksuel fetish.

Cirka en gang om måneden ifører Nikolaj sig ble, sidder i en babystol og bruger sut. Det gør han selvom han er 45 år gammel.

Hans fetish falder dog ikke i god jord hos alle. Efter han stod frem som voksenbaby i februar 2016 i, har han fået trusler på Facebook.

Hvad er infantilisme?

  • Infantilisme er et andet ord for det at være voksenbaby.
  • Infantilisme er en betegnelse for at en normalt fungerende voksen finder seksuel tilfredsstillelse ved at indtræde i rollen som barn.
  • Infantilisme dækker, i ordets seksuelle betydning, over mennesker som opnår lystfølelse ved at blive passet, puslet og behandlet som en baby og/eller ved at opføre sig som en baby.
  • Infantilisme og Voksne Babyer har intet med pædofili at gøre.

Det fortæller han i 'Go' morgen Danmark' torsdag.

Han giver mig ble på og skifter den, når den er blevet våd.

Nikolaj, voksenbaby

- Der var trusler om vold og det der var værre imellem, fortæller Nikolaj.

Nikolaj fremstår af den grund kun med sit fornavn.

- En ubeskrivelig dejlig tryghed i at have ble på

Når Nikolaj og hans partner leger baby, så sker der forskellige ting. Nikolaj tænder på at blive madet, få skiftet ble og blive behandlet som en rigtig baby.

I deres seksuelle omgang med partneren får Nikolaj derfor ble på, og så tisser han i den.

- Han giver mig ble på og skifter den, når den er blevet våd, fortæller Nikolaj.

Nikolaj køber babytøj i store størrelser på internettet. Han kender til mere end 20 producenter af tøj til folk med hans fetich.
Nikolaj køber babytøj i store størrelser på internettet. Han kender til mere end 20 producenter af tøj til folk med hans fetich. Foto: TV 2

Der er en ubeskrivelig dejlig tryghed i at have denne her ble på.

Nikolaj, voksenbaby

Derudover er det også trygheden i at være en baby, der tiltaler Nikolaj.

- Jeg er blevet så vant til det, så jeg bliver ikke tændt af det hver dag, men det er et spørgsmål om trygheden ved det - det føles bare naturligt for mig, Og der er en ubeskrivelig dejlig tryghed i at have denne her ble på, fortæller Nikolaj, da han snakker med Morten Resen i februar 2016.

Nikolaj har blandt andet en klassisk højstol, der kan vendes om blive til et legebord - i voksenstørrelse.
Nikolaj har blandt andet en klassisk højstol, der kan vendes om blive til et legebord - i voksenstørrelse. Foto: TV 2

Det er mærkeligt

Nikolaj forstår godt, hvis nogen synes at det er mærkeligt, at han kan lide at være baby.

- Et eller andet sted, synes jeg jo også selv, at det er rigtig mærkeligt, siger han og fortsætter:

- Jeg må jo bare erkende, at vi er alle sammen forskellige, der er nogle ting nogen kan lide, og andre ting andre kan lide, og mit budskab er, at man skal gøre det, man selv synes er dejligt, forklarer Nikolaj.

Nikolaj behøver ikke gemme sine babyting, når der kommer gæster, for de fleste af hans venner og bekendte kender til hans fetich. Kommer der børn på besøg, plejer han dog at lægge tingene væk.
Nikolaj behøver ikke gemme sine babyting, når der kommer gæster, for de fleste af hans venner og bekendte kender til hans fetich. Kommer der børn på besøg, plejer han dog at lægge tingene væk. Foto: TV 2

Reaktionerne fra dem der kendte Nikolaj inden han stod frem som voksenbaby, har været rigtig gode.

- Mange af dem har været og sagt, at de synes at det er rigtig fantastisk, fortæller Nikolaj.

Det er udelukkende på de sociale medier, at han har oplevet trusler og nedladende kommentarer, og det mener han hovedsageligt bunder i misforståelser.

Nogle har nemlig troet, at det at være voksenbaby på en måde involverede børn.

Nikolaj har oprettet en side for folk med samme fetich som ham. Den kan findes på voksenbaby.dk.
Nikolaj har oprettet en side for folk med samme fetich som ham. Den kan findes på voksenbaby.dk. Foto: TV 2

Ikke pædofil

Det er vigtigt for Nikolaj at understrege, at hans babyleg intet har med børn at gøre.

Da Morten Resen i februar spørger Nikolaj om han er pædofil er svaret klart.

- Nej, det har ingenting med rigtige børn at gøre. Jeg kunne aldrig drømme om at involvere et barn i den leg her, eller for den sag en udenforstående voksen, siger Nikolaj.