Realitystjerne blev forgiftet: Det sidste jeg husker er, at jeg snakker med en ven

Til en koncert på Vega kollapser Irina Olsen pludselig, efter hun er blevet forgiftet. Det sker for flere og flere unge.

Tidligere realitystjerne og blogger, Irina Olsen, var for et år siden til koncert i Vega med sin kæreste og nogle venner, da hun pludselig fik det dårligt.

- Jeg var omringet af mennesker, jeg kendte, men selvfølgelig også mennesker jeg ikke kendte. Og jeg passer generelt meget på, efter jeg er blevet mor, når jeg er ude i byen, så jeg holder øje med min drink, fortæller Irina Olsen i 'Go' morgen Danmark' onsdag.

Hun skulle op dagen efter, så hun fik maksimum tre drinks, men til trods for forsigtigheden, blev der puttet noget i én af Irinas drinks.

- Det sidste, jeg husker, er, at jeg står og snakker med en ven, og så husker jeg, at jeg vågner næste morgen, fortæller Irina Olsen.

Hendes kæreste kunne fortælle, at hun havde været ved sine fulde fem, men at hun efter to minutter begyndte at vrøvle.

Det er ikke altid narkotika. Det kan også være lægemidler som er duftløse og smagsløse.

Kim Dalhoff, professor og overlæge ved giftlinien

- Det, syntes han, var meget mærkeligt, for jeg var jo helt normal før.

Og så falder Irina om.

Dagen efter bliver hun hjemme, og har det dårligere, end hun kan huske, at hun nogensinde har haft det.

Irina Babenkos blå bog

  • Irina Olsen (tidl. Irina Babenko) har været med i serie som 'Fristet’, ‘Divaer i junglen’, 'Selvoptaget' og ‘Mig og min mor’.
  • Hun danner på med DJ Faustix med det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen.
  • Sammen har de en datter.

Kan være livsfarligt

Kim Dalhoff, der er professor og overlæge ved Giftlinjen, fortæller, at Irina Olsen langt fra er den eneste, der har været udsat for at blive forgiftet.

Kim og hans hold havde 120 sager i 2016, hvor en person var blevet forgiftet til en fest. Det er det højeste tal de seneste tre år.

Og tendensen kan have fatale konsekvenser.

- Det er sjældent, at det er livsfarligt, men det kan det altså godt være, siger Kim Dalhoff.

Især hvis personen falder om og kaster op eller får vejrtrækningsproblemer og respirationsstop.

Oftest er det unge kvinder det går ud over, og så har de (gerningsmændene red.) voldtægt til hensigt.

Kim Dalhoff, professor og overlæge ved giftlinien

Desværre er det enormt svært at spotte, om der er kommet noget i din drink. Kim Dalhoff fortæller, at man nemlig ikke altid kan smage det.

- Det er ikke altid narkotika. Det kan også være lægemidler, som er duftløse og smagsløse, fortæller han.

Syntes det var pinligt

Irina Olsen har været tilbageholdende med at fortælle om sin oplevelse, for hun skammer sig faktisk.

- Et eller andet sted siger jeg til mig selv, jeg burde vide bedre, og jeg syntes, det var pinligt. Det føltes som om, at det var min skyld. Selvom det ikke var det, siger Irina Babenko.

Mine organer lukkede ned, og min krop krampede med 5 minutters mellemrum i 6 timer.

Sandra Monique, sangerinde

Kim Dalhoff fortæller, at det især er kvinder som Irina, som er målet for forgiftningerne.

- Oftest er det unge kvinder, det går ud over, og så har de (gerningsmændene red.) voldtægt til hensigt.

Kim Dalhoff har tre simple råd til, hvordan du bedst muligt undgår at blive forgiftet.

  • Hold øje med din drink
  • Tag ikke imod drink fra fremmede
  • Læg mærke til symptomerne

Lægerne fandt LSD, MDMA, kokain og amfetamin i hendes blod

Problematikken kommer blandt andet i kølvandet på dette opslag, der tidligere på ugen blev delt i stor stil på Facebook.

del dette opslag med alle dem du kan. Jeg vil gerne advare ALLE PIGER. Stol ALDRIG på nogen. Igår gik det desværre...

Posted by Sandra Monique on Sunday, January 1, 2017

 - Mine organer lukkede ned, og min krop krampede med 5 minutters mellemrum i 6 timer. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at dette skulle ske for mig. Jeg er en glad pige, der aldrig har rørt stoffer før - det ligger så fjernt fra mig, skriver sangerinden, Sandra Monique, på Facebook.

Nytårs nat blev hun indlagt på Hvidovre Hospital, hvor lægerne blandt andet fandt LSD, MDMA, kokain og amfetamin i hendes blod.