Dansk forsøg har afsløret vandballonens hemmelighed - kan lande på søm

Et dansk forsøg med vandballoner og søm har givet ny viden, der blandt andet kan føre til isfri flyvemaskiner.

Der er ting i fysikken, som man bare ved, er givet. Vand kan fryse til is, lys bevæger sig hurtigere end lyd - og kaster man en vandballon på en masse søm - så går den i stykker.

Eller er det nu også sådan?

Det satte Tina Hecksher, lektor på RUC, og en gruppe studerende sig for at undersøge – og resultatet, de er nået frem til, vil nok overraske de fleste.

For en vandballon kan faktisk lande på søm, uden at den går i stykker, har de bevist.

Derfor går ballonen ikke i stykker

Årsagen er ifølge Tina Hecksher ret enkelt fortalt:

- Det skyldes, at ballonen ikke rammer ét enkelt søm. Ligesom på en sømseng med en fakir er vægten er fordelt over mange søm.

- Derudover er ballongummi fleksibelt. En glaskuppel ville sandsynligvis gå i stykker, fordi den ikke er fleksibel, mens gummiet bøjes over sømmet, forklarer hun.

Det danske forsøg er inspireret af et andet forsøg med bittesmå vanddråber publiceret i det anerkendte blad ’Nature Physics’, men det er første gang, det er forsøgt med en ballon.

Formålet med forsøget var at vise, hvordan man kan få vand til at ’hoppe’ ved at skabe en ekstremt vandafvisende overflade og dermed minimere kontakttiden mellem væsken og overfladen. Og det lykkedes.

Fik navnet 'pandekagehoppet'

’Hoppet’ har fået tilnavnet ’pandekagehoppet’, fordi vanddråben hopper af den vandafvisende overflade, når den er allermest fladmast - og det er dét, som Tina Hecksher og hendes hold af studerende har reproduceret i en stor skala. Med stor succes.

Det kan vise sig, at pandekagehoppet også kan anvendes til noget fornuftigt.

For når ’hoppet’ kan simuleres i stor skala, kan man nu arbejde på at kreere endnu bedre vandafvisende overflader, som man kan bruge til eksempelvis flyvinger eller solceller, hvor man helst ser, at vandet bliver liggende i kortere tid, så der ikke dannes is.