Lene lavede fem simple ændringer i klasselokalet – og nu trives børnene meget bedre

En forældergruppe har ændret indretningen af deres børns klasselokale, og det har fået bugt med larm og uro.

I Lene Kobbernagels søns 2. klasse var der for meget larm og uro og derfor meget skældud fra lærerne.

Men en ændring i indretningen ændrede miljøet i klassen. I dag er det fire uger siden, at der blev rokeret rundt i klasselokalet, og trivslen er blevet markant bedre, fortæller Lene Kobbernagel i et indlæg på Linkedin.

- En morgen møder jeg en mor, der siger, ’Jeg ved ikke, hvad I har gjort, men min datter er blevet mere glad for at skulle i skole.’ Pædagogen siger, ’Ja, et eller andet er der sket, for lige nu er stemningen ret god’. Og min søn fortæller, at der er kommet mere ro, skriver hun blandt andet.

Lene Kobbernagel er ekspert i kropssprog og brug af rum, og hendes indlæg med fem konkrete ændringer i 2. klassen er blevet delt igen og igen på flere sociale medier.

Lene Kobbernagel er ikke i tvivl om, at ændringerne i klasseværelset betyder meget. Hun mener ikke, at det kun er nyhedsværdien omkring de nye siddepladser, der spiller ind.

Kan eleverne se døren, vil de blive inspireret til at gå ud.

Lene Kobbernagel, ekspert i kropssprog og brug af rum

- Forandring i rum skaber altid forandring i den måde, vi interagerer på. Men det er også derfor, at vi ventede fire uger med at drage nogle konklusioner, siger hun til TV 2.

Nedenfor kan du se før og efter billeder af indretningen i klasselokalet.

Indretningen i Lenes søns klasseværelse før og efter de havde rykket rundt på møblerne.
Indretningen i Lenes søns klasseværelse før og efter de havde rykket rundt på møblerne. Foto: Lene Koppernagel

Efter at forældre og klasselærer var blevet enige om, at de ville prøve at ændre indretningen, gik forældregruppen i gang.

- Der var 1000 kroner i klassekassen. Vi havde 3tretimer. Vi måtte ikke bore i væggene. Ellers var der frit slag. Den 2. januar ændrede seks forældre klasselokalets indretning, fortæller Lene Kobbernagel.

Sådan ser Lenes søns klasselokale ud, efter det er lavet om.
Sådan ser Lenes søns klasselokale ud, efter det er lavet om. Foto: Privatfoto

De fem konkrete ting som Lene har været med til at ændre i klassen:

  1. Vend rummet 180 grader: - Vi vendte fronten 180 grader og flyttede tavler og kateder til modsatte væg, så børnene kom ind i et rum, der var radikalt anderledes.

  2. Lav en dobbeltsidet hestesko: - Vi designede en dobbeltsidet hestesko, og kørte i IKEA efter 25 skamler til 19 kroner per styk. Skamlerne placerede vi i hesteskoens inderside, så hver elev får bord med to siddemuligheder.

  3. Stil et stort "visebord" lige i midten: - Vi hev et stort bord, der før stod i bageste hjørne, ind i centrum af hesteskoen. Herfra har læreren samme afstand til alle elever, og kan skabe lige god kontakt med alle.

  4. Lav stationer i rummets powerspots: - Et 'powerspot' er det sted i rummet, hvor man får mest magt foræret af rummet. Det er en fordel at læreren står i powerspottet og underviser.

  5. Rydde ud og rydde op: - Klasselokalet var proppet med gamle tegninger, plancher, mapper, små kasser og papirer. Vi ryddede rummet for gammelt projektmateriale, så gamle fortællinger ikke længere boede i det gamle materiale.

Afstemning

En reel forandring

Vibeke Strømgård, der er klasselærer for klassen, er enig med Lene Kobbernagel i, at forandringen i klasseværelset har været meget positiv.

- Jeg har oplevet forandringer efter at vi har rykket rundt. Selvfølgelig ændrer det ikke alt, og vi kører jo samtidig en masse pædagogiske ting, men sat sammen med de andre ting vi laver, så virker det rigtig godt, siger hun.

Men hun er dog også opmærksom på, at virkningen muligvis vil gå af efter en tid.

- Det er måske en her-og-nu-effekt, men vi vil prøve at fastholde den, så vi kan bruge den fremadrettet, forklarer Vibeke Strømgård.

Svage og stærke positioner

I Lene Kobbernagels artikel beskriver hun, at der findes et bestemt sted i rummet, hvor læreren helst skal stå. Det kalder hun et ’powerspot', og det findes i midten af et rum. 

Der findes også det modsatte, altså et ’weakspot’ ude i hjørnet af et rum, hvor lærerens kateder stod tidligere.

I den nye indretning, har Lene og de andre forældre rykket lærerens bord ind i 'powerspottet'.

- Det kommer fra den scenografiske tankegang. Midten af et scenerum vil altid have mest kraft, hvorimod siderne er mindre magtfulde. Og helt logisk er det, at den der har udsynet til indgangen til et rum, har ejerskab over rummet, forklarer Lene Kobbernagel.

Klasselæreren er især positiv over den nye placering af 'visebordet', der står midt i lokalet, og som hun kan undervise fra.

- Jeg er underviseren, så midterbordet fungerer rigtig godt for mig. Jeg kommer hurtigere rundt, og jeg ser og hører bedre fra den placering. Jeg føler, at jeg ser børnene bedre – også dem, der sidder bag mig. Men det kan jo være forskelligt fra lærer til lærer, siger Vibeke Strømgård.

Kan ikke se døren

Derudover kan eleverne heller ikke se døren ind til lokalet med den nye indretning.

- Kan eleverne se døren, vil de blive inspireret til at gå ud og tisse eller hente noget i deres jakke, og det kan skabe uro, fortæller hun.

Men selvom resultaterne indtil videre har været gode med omrokeringen, så anerkender Lene Kobbernagel, at ændringer i rummet ikke nødvendigvis kan afhjælpe alle problemer i skolen.

- En ændring kan bidrage til løsningen. Rummet og kroppen er lige så vigtigt som ordet, siger hun afsluttende.