Her er ordene, du aldrig skal bruge: Sådan taler du med dit barn om Trump

Storpolitik skal diskuteres med omhu foran børn, mener familievejleder Lola Jensen.

Uanset om man er enig eller uenig med USA's præsident, skal man passe på sit sprogbrug, når der diskuteres politik og nyheder i hjemmet.

Små gryder har også ører, og dit ordvalg bliver kopieret og brugt i skolegården. 

- Hvis faren eller moren kalder Donald Trump for en 'idiot' eller 'løgner', så bruger børnene ordene næste dag, siger familievejleder Lola Jensen i 'Go' morgen Danmark'. 

Se nyheder, når børnene sover

Børn skal have verdens gang i små portioner, og de bør faktisk ikke følge med i nyhederne på tv, mener hun.

- Det er ikke spor svært at lade være med at lade nyhederne køre, mens børnene er vågne, siger Lola Jensen og opfordrer til, at man får sine tv-nyhedsopdateringer, når børnene er gået i seng. 

- De skal have barndommen i fred, lyder det. 

I stedet opstår snakkene ofte naturligt, når børnene er 7-10 år, og her må man gerne begynde at fortælle dem, hvad der sker i verden:

Som forældre skal man give dem de svar, der kan give dem ro

Lola Jensne, familievejleder

- Men ikke det hele på en gang - ikke Trump, Brexit, Kreml og lignende på samme tid, siger hun. 

Man skal ikke lyve, men for meget information er ikke godt for børn:

- De bliver lammet. Hvis de går med noget, de ikke får svar på, så vokser det inde i dem. Som forælder skal man give dem de svar, der kan give dem ro, fortæller hun. 

Sådan kan du gribe samtalen an

Lola Jensen nævner dette eksempel på en skolegårdssnak: "De siger oppe i skolen, at Donald Trump lyver".

Her kan man ifølge familievejlederen eksempelvis svare: 

- Vi er nødt til at stole på, at når en stor amerikansk befolkning har valgt ham, så må der være mange derovre, der ikke tror, han lyver. 

Er børnene seks-syv år kan man også sige:  

- Altså, hvis han gør det (lyver, red), så er det fordi hans mor og far glemte at lære ham det, siger hun. 

Afstemning