Sådan må du aldrig sidde i din bil: - Risiko for dybe snitsår og forblødninger

FDM melder nu ud, at én bestemt siddemåde i bilen kan være enorm farlig.

På en lang køretur kan det være fristende at indtage en afslappet siddestilling.

Men nu viser en ny video fra FDM, at det kan været fatalt at lægge benene på handskerummet, når man sidder på passagersæddet.

Michael Malmquist, der er kursuschef hos FDM, fortæller, at den afslappede siddestilling ikke er hensigtsmæssig, set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt.

- Det kan være virkelig farligt, siger han.

- Airbaggen i passagersiden er næsten dobbelt så stor som den i førersiden, fordi den skal udfylde en større rum før den griber dig. Så når dine ben, som du har lagt mageligt tilrette oppe ved frontruden, bliver sendt retur med ekspresfart, og din krop stadig er på vej fremad, vil dine ben presses opad, og din næse vil muligvis blive brækket, forklarer han.

Din krop vil have en tendens til at forsøge at glide under selen.

Michael Malmquist, kursuschef hos FDM

Derudover skriver FDM, at "passageres ben vil gå igennem forruden med risiko for dybe snitsår og forblødninger. Desuden vrides bækkenpartiet rundt, så selens hoftedel skærer sig ind i bughulen og ødelægger de bløde organer."

16x9
Med et par dummys i bilen afprøver FDM, hvordan menneskets ben vil blive brækket bagover, hvis man sidder med fødderne oppe og støder sammen med en anden bil. Foto: FDM

Det er ikke kun en mulig brækket næse, som er faldgruben ved den alternative siddestilling.

- Når du sætter dig tilrette med benene i 'vindueskarmen', vil du vil automatisk også skubbe din numse lidt frem i sædet, og det betyder desværre at din krop vil have en tendens til at forsøge at glide under selen, forklarer Michael Malmquist

Vil stoppe med at sidde sådan

På FDMs facebookside melder mange danskere ud, at de ofte sidder med fødderne på handskerummet for komfort. Og videoen overrasker de fleste.

Ben i vinduet

Har du set nogen sidde sådan her i en bil? Det kan faktisk være livsfarligt! Kør sikkert alle sammen :)

Posted by FDM on 10hb Februari 2017

- Det kan være, at jeg skal lade vær med at side sådan, når vi køre på ferie, skriver Cathy Patricia Andersen efter at have set videoen.