Danmarks eneste giftslange viser sig - og lige nu skal man være ekstra forsigtig

Hugormene pibler frem fra deres vinterhi lige nu. Giftlinjen får cirka 25 henvendelser om bid hvert år.

Landets eneste giftslange, hugormen, dukker i øjeblikket frem fra sit vinterskjul.

- Det er her i begyndelsen af marts, at hannerne vågner op til dåd, og så kommer de op af hullerne, fortæller naturvejleder Jes Aagaard i 'Go' morgen Danmark'.

Men man skal huske at holde afstand - især på denne tid af året, advarer Naturstyrelsen på deres hjemmeside: 

- Man skal passe ekstra på hugormene om foråret, fordi de er kolde. Det gør hugormen langsom, og så kan det være den bider, fordi den ikke kan nå at flygte. 

De ligger på solrige pletter

Hugormene har ligget i dvale siden oktober, men i marts søger hannerne hen til solrige pletter - de bruger nemlig varmen til at modne deres sædceller. Hun-hugormene dukker til gengæld først op i april. 

Naturvejleder Jes Aagaard anbefaler, at man ifører sig gummistøvler og tramper som en advarsel, hvis man går i områder med risiko for at støde på en giftslange.

Det er nemlig ikke helt tilfældigt, hvem der typisk bliver bidt:

- Hvis man er ude at samle bær eller svampe, så bevæger man sig meget stille. Det vil sige, at hugormen ikke opdager dig. Og når du så stikker poten ned til den, bliver den super skræmt - meget mere, end du er bange for den - og så laver den et bid, siger han. 

16x9
Hugorme findes typisk i klitter, på heder og i næringsfattige moser. Men den kan også opholde sig ved marker, skov og omkring skovsøer. Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Denmark

Hugormebid

Hugormebid giver i de fleste tilfælde smerter og hævelse omkring bidstedet. Hævelsen kan tiltage hurtigt i de første timer, og huden bliver efterhånden blåligt misfarvet.

Man kan også få alvorlige, almene symptomer som bleghed, mathed, ildebefindende, mavesmerter, opkastninger, hurtig og svag puls samt åndedrætsbesvær.

På grund af kvalme og opkastninger, som kan opstå efter at man er blevet bidt, skal man ikke give den bidte nogle former for mad, drikke eller medicin før den bidte er kommet under behandling. 

Kilde: Giftlinjen 

10 procent får alvorlig forgiftning

Niels Ebbehøj er overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, og han vurderer, at de modtager cirka 25 opkald om året omkring hugormebid.

Han slår samtidig fast, at et bid ikke er noget, sunde og raske personer risikerer at dø af.

- Der er gode behandlinger for hugorme-forgiftning i dag, siger han til TV 2. 

Men børn, gravide og ældre mennesker er særligt følsomme over for hugormebid - og cirka 10 procent af alle udvikler en alvorlig forgiftning. 

For nogle kan det have slemme konsekvenser at blive bidt af giftslangen: 

- Man kan risikere en hævelse, der er så stor, at musklerne dør.  Det er forbundet med varige skader, og det skal man være meget opmærksom på, siger han. 

Et slangebid kan også føre til en svær generel forgiftning med shock og multi-organsvigt, fortæller overlægen. 

Hold nallerne fra hugorme

Men faktisk har cirka en tredjedel af slangebiddene slet ikke noget gift i sig. 

- Det er det, man kalder tørre bid, hvor der slet ikke sker noget. Men derfor skal man alligevel holde nallerne fra hugorme, siger Niels Ebbehøj.

Skulle man være så uheldig at blive bidt, skal man forholde sig i ro, så giften ikke spreder sig. Man må heller ikke klemme, skære eller suge i bidstedet.

- Hvis man bliver bidt, skal man ringe til Giftlinjen eller gå på skadestuen og få vurderet, om biddet kan udvikle sig til en forgiftning, siger overlægen. 

Husker ud klippet med Peter Ingemann, der løb for livet i et Hammerslag-program efter at have 'set' en hugorm - se klippet i 'Dybvaaaaad' herunder. Senere kom det dog frem, at hugormen er blevet klippet ind efterfølgende.