Mette siger farvel til sin spiseforstyrrelse: Som at slå op med en kæreste

Som 17-årig blev Mette Henriksen afhængig af en spiseforstyrrelse, der forblændede hende.

Få hjælp til en spiseforstyrrelse eller selvskade på chat eller telefon lige her. 

Mette Henriksen opfattede sin anoreksi som en person, hun havde et intenst og altopslugende forhold til.  

Hun var lige blevet student, søgte tryghed og nærvær, og det var her, den første gang kom snigende "en helt almindelig mandag aften", da hun var 17 år og alene hjemme. Det beskriver hun i en kronik i Jyllands-Posten.

Teksten er formuleret som et slags afskedsbrev og giver et indblik i tankerne bag hendes spiseforstyrrelse.

Den bærer titlen: 'Kære anoreksi. Jeg vil huske dig, men jeg har sagt farvel til dig'.

Spiseforstyrrelser i Danmark

I Danmark lider cirka 75.000 af en spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelser inddeles groft i tre kategorier: Anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning. 

Spiseforstyrrelser starter ofte i en ung alder, når den ramte er mellem 14 og 23 år. 

Anoreksi er den mest sjældne af de tre spiseforstyrrelser. Cirka 5.000 danskere lider af sygdommen. 

Mindre end hver tiende anorektiker er drenge eller mænd. 

Anoreksipatienter har mere end fem gange så stor risiko for at dø som resten af befolkningen. 

Her kan du få hjælp mod spiseforstyrrelser og selvskade. 

Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Sammen hele tiden

I 'Go' morgen Danmark' uddyber Mette Henriksen, hvorfor hun opfatter sin tidligere spiseforstyrrelse som en person.

- Anoreksien er lidt på samme måde som et menneske, en kæreste, du måske har mødt. I er helt nyforelskede. I er sammen hele tiden, og I præger hinanden. I vil egentlig bare gerne være sammen, jer to, fortæller hun.

På det tidspunkt vidste hun ikke, hvad hun ville lave fremadrettet og havde ingen nære relationer. Det var her, hun blev syg.

- Jeg glemte mit 'jeg' og ville bare så gerne møde dén, der kunne præge mit liv og give mig en mening med livet. Mig, som et voksent menneske, der selv kunne bestemme. Jeg var ensom, skriver hun i sin kronik.

Hun udviklede derefter en "dyb relation" til sygdommen og følte, at den dækkede hendes behov og gjorde hende glad - også over for omverdenen.

Mette Henriksen fik anoreksi, da hun var 17 år.
Mette Henriksen fik anoreksi, da hun var 17 år. Foto: Privatfoto

I videoen øverst på siden fortæller Mette Henriksen mere om tankerne bag sin kronik.

Oplever nytte af sygdommen

I Danmark lider cirka 75.000 af en spiseforstyrrelse, og det er ikke usædvanligt, at personer, der lider af en sådan sygdom, oplever den som noget positivt. Det fortæller Ulla Moslet, der er overlæge ved Ambulatorium for Spiseforstyrrelser for børn og unge, og som er formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser.

- Det gør det til en sygdom, som er svær at behandle. Patienter oplever tit nytte af sygdommen på flere planer, samtidig med at noget i dem også kan se det farlige, og at den er en 'dårlig ven', fortæller hun.

Det at spise opleves enormt angstprovokerende, og når man kontrollerer det, så kontrollerer man også angsten, så man får nytte af sygdommen

Ulla Moslet, overlæge ved Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Overlægen forklarer, at sygdommen giver en følelse af kontrol.

- Det at spise opleves enormt angstprovokerende, og når man kontrollerer det, kontrollerer man også angsten, så man får nytte af sygdommen. Den giver kontrol og er angstdæmpende. At man også taber sig af det og bliver endnu mere syg, er den kedelige selvvedligeholdende cirkel, der er i sygdommen, fortæller hun.

At Mette Henriksen beskriver anoreksien som 'en person', er heller ikke noget, der overrasker overlægen.

- Mange oplever den som en stemme inde i dem, der siger, at de ikke må spise, eller endnu værre, at den siger til dem, at de er fede, dumme og grimme, hvis de spiser. Så på den måde kan man godt sige, at spiseforstyrrelsens stemme er en person, siger Ulla Moslet.

Overlægen mener, at en kronik, der beskriver anoreksi som nærmest et kærlighedsforhold, er med til at give et indblik i tankerne hos en person med spiseforstyrrelse.

- Det kan være med til at vise omverdenen, hvorfor patienten ikke oplever sig som syg, og give et indblik i, hvad det er for en svær sygdom, vi har med at gøre, siger hun.

Samtidig giver den et billede af, hvordan en spiseforstyrrelse kan fylde mere og mere, og hvor lidt tid til 'et almindeligt liv' der til sidst er tilbage, mener Ulla Moslet.

Ikke plads til mig

Mette Henriksen mistede undervejs forbindelsen til sin familie, venner og sig selv. Hun beskriver i kronikken, hvordan hun en dag vågner og kan mærke, at hun føler sig ensom:

- Ensom på trods af min dybe og nære relation til dig. Der var fortsat ingen tvivl om, at jeg elskede dig. Men. Jeg havde brug for at leve et liv, der ikke altid skulle være med dig. Du var med mig i alt. Jeg tænkte kun på dig, og tiden blandt andre og andet interessefyldt var ikkeeksisterende. Jeg havde glemt min familie, og jeg havde glemt mine venner.

I 'Go' morgen Danmark' uddyber hun, hvordan hun havde det:

- Jeg begyndte at få det skidt. Rigtig skidt. Jeg fandt ud af, hvor fastholdt jeg var i den her relation. Jeg kunne ikke bryde den, og ikke engang min familie kunne bryde den.

Det tog flere år og behandling at komme ud på den anden side. Men sygdommen 'kontakter' hende stadig i ny og næ, skriver hun i Jyllands-Posten. Selv om hun mener, at den gav hende en opmærksomhed og tryghed, som hun dengang manglede, er Mette Henriksen indstillet på ikke at lukke den ind igen:

- Jeg er fortsat af den overbevisning, at vi to aldrig skal have et forhold til hinanden igen. Jeg vil hilse på dig, hvis jeg møder dig på min vej, men jeg vil blot gå videre og fortsætte min egen vej.

Få hjælp til en spiseforstyrrelse eller selvskade på chat eller telefon lige her. 

Symptomer på spiseforstyrrelse

Ekstremt fokus på mad

Personen begynder at undgå spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

Ekstrem sportsudøvelse

Personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang og uden at det synes at være forbundet med lyst på nogen måde. Sportsudøvelsen kan få en nærmest tvangsagtig karakter for personen.
 

Fysiske signaler

Blandt de mange fysiske tegn ses bl.a. forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed. Du kan læse mere om de fysiske tegn under de enkelte spiseforstyrrelser, som du finder i venstre side.

Skjuler kroppen

Personen vil som regel altid have en undskyldning for ikke at deltage i gymnastik, svømning, strandture eller andet, hvor kroppens fysiske tilstand afsløres.

Isolation

Personen synes ikke at trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men trækker sig derimod tilbage, undgår sociale arrangementer og isolerer sig i sin egen verden.

Dårlig koncentration og rastløshed

Personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet på grund af manglende koncentration og rastløshed. Han eller hun kan samtidig have svært ved at blive i en situation længere tid ad gangen og opleve søvnforstyrrelser.

Humørsvingninger

Personen virker til at opleve store og hyppige humørsvingninger, hvor humøret kan svinge fra det nærmest depressive til uforbeholden glæde.

Lavt selvværd

Personen virker til at have et meget lavt selvværd, hvilket fx kan komme til udtryk ved, at hun eller han ikke ser sig selv som vigtig eller værdifuld som menneske og ved at hun eller han konstant søger at gøre andre mennesker tilpas frem for sig selv.