Sådan lærer du Danmarkshistorien - gennem sovs

Sovs kan meget mere end at smage godt. Det kan også fortælle en hel del om Danmarkshistorien.

De fleste kan nok blive enige om, at en god omgang sovs fuldender de fleste retter. Men sovs er andet end bare en god snaskende lækkerbiksen til måltidet. Sovs fortæller nemlig en hel del om vores alle sammens historie.

- Sovs er fantastisk. Lige præcis med sovs kan man vise, hvad der er idealer gennem tiden, hvad der er vigtigt lige i øjeblikket, og hvad man vil med retten, forklarer madhistoriker Frederikke Heick i ’Go morgen Danmark’ onsdag.

Lær Danmarkshistorien gennem sovs

Brun sovs

Da den brune sovs kom frem i 1800-tallet, var det en fornem sovs. Foto: Scanpix
Sovs bliver generelt populært i midten af 1800-tallet, hvor komfuret også får sit indtog – og naturligvis kartoflen, som unægteligt er en vigtig sovsesluger i det danske køkken.
Men den brune sovs, som de fleste danskere nok har fået serveret derhjemme, var faktisk en ganske fin spise i begyndelsen.  
- Den klassiske brune sovs med fond, som blev kogt ind, var en meget fornem sovs, fortæller Frederikke Heick.
Det er først efter århundredeskiftet, at den brune sovs bliver allemandseje. På det tidspunkt er der mange husmødre, der ønsker at lave en sovs, som de "fine" spiser. Så i stedet for smør, bruger man margarine, og i stedet for fond koger man panden af og tilføjer sovsen lidt brun kulør. Dermed lykkes det den almindelige danske familie at få brun sovs på bordet.

Bearnaise

Bearnaise blev opfundet på en restaurant lidt uden for Paris i 1800-tallet. Foto: Scanpix
Denne smørfyldte delikatesse stammer oprindeligt fra Paris – eller nærmere bestemt en restaurant lidt uden for byen. Den bliver opfundet i starten af 1800-tallet, men kommer først til Danmark omkring århundredeskiftet. Ligesom den brune sovs, er dette også en finere sovs, da det er borgerskabets køkken, der pisker sådan en smørbasker.
Det er først i 1960’erne, at bearnaise lander på bordet hos den almindelige danske familie.

Løgsovs

Løgsovs vinder frem i slutningen af 1800-tallet, hvor Andelbevægelsen stormer frem, og mælkeprodukter boomer. Foto: Arkiv
Mælkesovsen er særligt karakteristisk for danske sovse. Blandt mælkesovsens repertoire er blandt andet løgsovs og den velkendte persillesovs. Disse typer sovser kommer frem i slutningen af 1800-tallet i takt med, at andelsbevægelsen stormer frem, og der opstår et boom af mælkeprodukter, der blandt andet egner sig ganske godt til sovser.
- Det var tilgængeligt for alle, for de fleste på landet havde adgang til mælk, og de fleste kunne derfor få masser af kartofler og sovs som deres basismåltid, forklarer madhistoriker Frederikke Heick.

Pulversovs

Pulversovsen fik sit indtog i 1950'erne. Foto: TV 2
I løbet af 1950’erne dukker en sovsevariant op, som den dag i dag både er elsket og hadet. Pulversovsen - den pulveriserende masse i brevform som langt de fleste danskere har haft et par pakker stående af i køkkenskabet. 
I 1950’erne bliver pulversovsen modtaget med kyshånd. Husmødrene ønsker nemlig i høj grad at lette arbejdsbyrden i hjemmet, og industrien begynder derfor at finde på smutveje, der modtages med begejstring. En af disse smutveje er pulversovsen.
I 1960’erne bliver denne nemmere, billigere og hurtigere sovsevariant umådelig populær, i takt med at kvinderne kommer på arbejdsmarkedet og derfor har knap så meget tid til at kokkerere.
Pulversovsen får sit højdepunkt i 1980’erne, og derefter begynder det igen at blive populært at lave sin egen sovs fra bunden.
- I dag er der mange, der sætter pris på at lave fin sovs. Man laver stadig pizza og spaghetti, som skal gå lidt hurtigt. Men så er der de dage, hvor man gerne vil vise, at man har tid og overskud, og dér er der mange, der koger sovser og laver rigtig bearnaise sovs, konstaterer Frederikke Heick.