Hvad betyder bærmeso, kagested og kramsvend? Tag testen her

Man kan nu finde oldgamle danske ord i et opslagsværk på nettet. Tjek din viden i en test.

En lang række ord er over tid forsvundet fra det danske sprog - men nu er det blevet muligt at slå gamle ord som dylbarn og bærmeso op på nettet. 

Kalkars Ordbog

Den eneste ordbog, der dækker dansk fra perioden 1300-1700

Otto Kalker var en dansk præst og sprogforsker, der levede fra 1837-1926

Hans fem bind tykke 'Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700)' ligger nu på nettet

Ordbogen er blevet digitaliseret af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Der er over 70.000 ord i opslagsværket

Kilde: Kalkarsordbog.dk

Kalkers Ordbog er et digitalt opslagsværk af ord fra perioden 1300-1700, som er gjort tilgængelig for alle. 

- Det er vejen til at vide noget om vores fortid. Den er interessant for vores nutid, fordi vi er her, hvor vi er, fordi vi var der, hvor vi var - for nu at sige det kort og firkantet, siger Marita Akhøj Nielsen, der er sprogforsker og redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står bag ordbogen. 

Det er især forskere, studerende og slægtsinteresserede, der kan have gavn af de gamle betegnelser - og der findes over 70.000 ord i opslagsværket.

Et af de sødere ord i værket er 'kagested', der meget belejligt betyder 'mave'. 

- Det bruges i udtrykket "det kratter i mit kagested", som betyder, at man er hundesulten. Men det er ikke sådan en slags kage, som man har lyst til at spise til kaffen - det kan også godt betyde brød, forklarer Marita Akhøj Nielsen. 

Børn skaber nye betydninger

Nogle danske ord har ændret betydning med årene - eksempelvis ordet 'billig', der engang betød 'retfærdig' og ordet 'køn', som oprindelig betød 'modig'.

Den slags sprogfornyelse opstår hos børn, der misforstår udtrykket, fortæller sprogforskeren og forklarer her, hvordan et ord som 'køn' kan gå fra at være 'modig' til 'flot': 

- Bedstefar har siddet og fortalt om én, der var køn. "Det var virkelig en køn helt", og så har de set ham for sig: En stor, flot ridder på en hvid hest, og så har de forbundet det med hans udseende og ikke hans adfærd, og på den måde er det slået igennem, fortæller Marita Akhøj Nielsen i 'Go' morgen Danmark'.

Udsatte hvis ikke de var godt gift

Opslagsværket kan også give et dybere indblik i perioden - der er eksempelvis en stribe nedsættende kvindebetegnelser og over 25 ord, der beskriver en 'løsagtig kvinde'.

Det fortæller noget om kvindernes rolle dengang, forklarer sprogforskeren. 

- Kvinder var jo enormt udsatte, hvis ikke de var godt gift. Og selvom de var det, kunne de godt være udsat for sladder og bagtalelse, der var nogle forventninger til en bestemt adfærd for kvinder, som var enormt strikt, siger Marita Akhøj Nielsen og påpeger, at der også er ord for mænd, der drikker, storpraler eller på anden måde ikke lever op til datidens idealer.

Ved du, hvad de gamle, danske ord betyder? Tag testen her:  

Hvad betyder disse ord?