Det så du ikke på tv: - Det var ubeskriveligt at se hende

Anne og Todd kæmpede for at bygge drømmeværelset til deres datter i 'Nybyggerne' - men hvordan reagerede Lily, da hun så det?

To værelser slået sammen til ét og med gynge, egen isbutik og en seng indbygget i et hus. Det var, hvad to-årige Lily kunne åbne døren til, efter optagelserne til næstsidste program af 'Nybyggerne'.

Her skulle parrene færdigbygge og indrette to ekstraværelser - og resultatet i Grønt hus begejstrede i høj grad den yngste beboer. 

- Må jeg få en is, lyder det begejstret fra Lily, da hun første gang åbner døren ind til børneværelset.

Se to-årige Lilys første reaktion på værelset i videoen øverst i artiklen.

En ubeskrivelig følelse

Anne og Todd valgte i programmet at slå begge ekstraværelser sammen til et stort rum, og deres datters reaktion gjorde derfor stort indtryk på dem. 

- Det er lige før, vi var mere spændte på Lilys reaktion end på dommernes reaktion, fordi vi havde bare glædet os så meget til, at hun skulle se det i dag, siger Anne Bach og kigger over på sin mand Todd Edlin. 

- Det er en helt ubeskrivelig følelse at se sit eget barn blive så glad for noget, man selv har lavet helt fra bundet. Du har bygget en seng, som hun allerede er ret vild med.

16x9
To-årige Lily var meget begejstret for sin seng, som Todd har bygget et hus rundt om. Foto: TV 2

Tanken er ikke til at bære

Undervejs i byggeprocessen har det hele tiden været vigtigt for parret at skabe gode rammer for deres datter.

Da Lily var kun fem måneder gammel blev hun nemlig ramt af meningitis under en tur til New Zealand - og derfor kan de som forældre sommetider godt blive lidt overbeskyttende, fortæller Anne Bach.

- Det betyder alt, at vi kan give hende det her. Det er næsten ikke til at bære tanken, hvis vi ikke vinder huset, at hun så ikke får sit værelse, siger Anne Bach. 

'Nybyggerne' bliver sendt hver onsdag klokken 20.00 på TV 2. Herunder kan du læse mere om parrene ved at trykke på billederne:

Her er de fire par i Nybyggerne