Ni myter om dyr, du troede var sande: Nej, en svane kan ikke brække din arm

En række velkendte påstande om dyr bliver aflivet i ny bog.

Biolog Anders Kofoed har sat sig for at undersøge 100 påstande om dyreriget, og hvad der er sandt eller falsk.

Han mener, at mange gamle myter er opstået for at forklare det uforklarlige.

- Alt fra regnbuer til jordskælv skulle dengang have en forklaring, og så gør det ikke så meget, at det ikke nødvendigvis er den rigtige, siger Anders Kofoed, der er gået videnskabeligt til værks i sin bog om emnet:  

- Jeg har ikke haft tid til at forske i 100 myter selv, så jeg har måttet køre et hav af videnskabelige journaler igennem for at finde stof. Men heldigvis er der nærmest ingen grænser for, hvad videnskabsmænd kaster sig ud i at undersøge, fortæller han.  

Det er logisk

En myte kan overleve - nogle gange gennem flere århundreder - hvis den virker sandsynlig, forklarer han:

- De har næsten altid et lille gran af sandhed, som giver dem en vis form for sandsynlighed og så lever myterne videre. Det er eksempelvis logisk, at piratfisk kan spise en hest på fem minutter, når man kigger på deres tænder og ser, hvordan de opfører sig - men det er ikke rigtigt, fortæller han. 

Her er en række eksempler på myter, som Anders Kofoed har undersøgt i bogen '100 myter om dyr':

Ni myter om dyr

Svanen kan brække din arm

Falsk.
- En svane, der hvæser af dig og slår ud med vingerne, kan man godt mistænke for at kunne slå én ihjel, og ja, den er stor, men det er en fugl, som højst vejer 12 kilo. Det svarer til et barn på halvandet år, og det er sjældent, de brækker lemmer på andre end sig selv, så man skal sætte det lidt i perspektiv, fortæller biolog Anders Kofoed.
Han afliver myten om, at svanen kan brække et menneskes arm med vingerne - men den kan dog stadig give nogle kraftige lussinger. Man kan også få nogle hårde hak og bid og risikere at blive skubbet i vandet, så man bør alligevel holde behørig afstand, lyder det fra Anders Kofoed. 

Fugles maver ekploderer af ris fra bryllupper

Falsk. 
- Amerikanske forskere har testet alle typer af ris og bygget en kunstig fuglemave for at undersøge med den rigtige temperatur og det rigtige syreindhold, om risen svulmer op i et omfang, så den eksploderer, eller bare dør af forstoppelse. Nej, ikke engang instant rice får en fugl til at svulme op og dø af det, forklarer Anders Kofoed og bemærker også: 
- Der er ret meget ris i Kina, hvor man tørrer det i kæmpestore bunker. Det ville aflive alle fugle, hvis det var rigtigt, for de æder risene. 

Du skal tisse på en brandmands-forbrænding

Falsk.
- Jeg har prøvet at aflive denne myte i mange år. Det er altså noget fjolleri. Du kan sagtens få en kammerat til at tisse på dit ben, men det hjælper bare ikke på brandmændene, siger Anders Kofoed - og faktisk gør urin det hele værre: 
- Det har noget at gøre med den pH-værdi, der er i urin kontra den pH-værdi, der er i saltvand. Der er en forskel, og det får de brændende nældeceller til at blive udløst. 
I stedet anbefaler han, at man hælder citronsaft på. Det indeholder syre, som kan neutralisere nældecellerne, der bagefter skrabes af med et dankort eller et barberblad.

Man bliver sær af katte

. Foto: VASILY MAXIMOV / Scanpix Denmark
Til dels sandt. 
- Jeg skal skynde mig at afkræfte, at alle katteejere er sære. Men der er en lille tendens til, at man kan redde sig nogle mentale finurligheder, hvis man har kat. Det skyldes en lille parasit, som katten slæber hjem, hvis den går ude i naturen, som man kan få op i hjernen, hvis ikke man vasker fingre, siger Anders Kofoed. 
- Flere forskellige forskere finder en eller anden form for bivirkning, men de kan ikke blive enige om, hvilken bivirkning, det er (eksempelvis risikoen for skizofreni bliver både påvist og afvist). Det er stadig ekstremt sjældent, men der er en lillebitte forøget risiko, siger han. 

Lus foretrækker beskidt hår

. Foto: Arkiv
Falsk. 
- Denne myte har jeg været glad for at undersøge - for den er blevet misbrugt til mobning af børn: "Uh, du har fået lus, det er fordi, du aldrig vasker hår".
- Det er noget pjat. Lus er ligeglade med, om håret er beskidt eller rent - det er hårlængden, der betyder noget. De vil gerne have, at det er langt nok. De skal kunne skjule sig i håret og lægge æg ved hårrødderne, siger Anders Kofoed. 
Er man derimod karseklippet, så slipper man for lus.

Elefanten er bange for mus

. Foto: CHRIS JEK / Scanpix Denmark
Falsk. 
- Det er også en fantastisk myte. Romeren Plinius den Ældre (cirka 23 – 79 e.v.t) beretter, at en mus skulle snige sig op i snablen på sovende elefanter. Derfor er elefanter meget bange for mus. Men han glemmer lidt i sine i øvrigt fantastiske værker, at beskrive, hvad i alverden musen skal derop efter.
- Når man ser en snabel, kan man også undre sig over, hvilken slags mus, der kan kravle derind. Det er selvfølgelig rent tankespind, men den lever stadig små 2000 år senere, fortæller han.
Også programmet MythBusters har undersøgt påstanden om, at elefanter skulle være bange for mus.  
- De fandt ud af, at man godt kunne skræmme en elefant, hvis man gemte en mus under en elefantlort. Men det skyldes mere overraskelsen end musen selv, fortæller Anders Kofoed. 

Myg foretrækker visse blodtyper

Ikke ordenligt påvist. 
- Nogle undersøgelser viser, at blodtypen 0 rhesus negativ skulle være mere populær blandt myggene - andre undersøgelser viser noget andet. Men jeg afkræfter myten, fordi større undersøgelser ikke viser signifikante resultater, siger Anders Kofoed. 
- De går efter sved, din ånde og kropsvarme, og så kan du have den blodtype, du ellers har lyst til. 

Skader stjæler blanke ting

. Foto: SIGVARD HOLMER / Scanpix Danmark
Falsk. 
- Alle ved jo, at skader stjæler. Men en engelsk undersøgelse har fundet frem til, at skader faktisk bliver bange for blanke ting. De bliver meget sky og vil ikke samle mad op, hvis der ligger blanke ting i nærheden. 
- Skader er intelligente og nysgerrige dyr, som til gengæld samler alt mulig andet op, og så er det sjovere at forestille sig, at de samler en guldring op end en kartoffel. 

Regnorm bliver til to

. Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Denmark
Både sandt og falsk. 
- Regnorme bliver ikke til to, hvis du deler dem på midten. Heller ikke hvis du flækker dem. Men den ene halvdel kan godt overleve og i øvrigt gendanne den tabte halvdel.
- Hvilken del der bliver gendannet afhænger af snittet. Lidt foran midten på enhver regnorm er der et tydeligt, tykt bånd rundt om kroppen, som kaldes clitellum. Hvis din spade har klippet regnormen over bag ved clitellum, vil en ny bagdel vokse ud på den gamle forende. Hvis du derimod klipper foran clitellum, kan visse arter af regnorme gendanne hovedet.
- For god ordens skyld så er der noget, der tyder på, at enkelte arter af regnorme rent faktisk bliver til to nye, hvis snittet er rent og lagt præcist det rette sted. Det afhænger dog meget af, hvilken art man har hakket i. Der findes i omegnen af 6.000 forskellige regnorme, og de kan ikke alle det samme, fortæller Anders Kofoed.