Stjernearkitekt afslører sine favoritbygninger - en af dem skal rives ned

Tre bygninger spredt over hele verden er ifølge Bjarke Ingels de fedeste i verden. Derudover peger han på én dansk - som faktisk skal fjernes.

En kæmpe dråbeformet bygning der selv producerer millioner af små dråber, og et ikonisk bølgeformet manifest i Sydney - det er to af verdens vildeste bygninger.

Det mener Danmarks måske mest højtprofilerede arkitekt.

Den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels gæstede tirsdag 'Go' morgen Danmark' og gav sit bud på de tre mest unikke bygninger i verden - og én dansk. Her slog han et slag for en omstridt københavnsk bygning, som faktisk skal rives ned.

Bjarke Ingels står blandt andet bag 8-tallet i Ørestaden, Søfartsmuseet i Helsingør og det nye World Trade Center 2 i New York, men det var ikke hans egne bygninger, som han valgte at pege på.

Teshima art museum på Teshima i Japan. Værket er en del af bygningen og det hedder Matrix. Værket med vanddråberne er lavet af kunstneren Rei Naito, og bygningens arkitekt er Ryue Nishizawa.
Teshima art museum på Teshima i Japan. Værket er en del af bygningen og det hedder Matrix. Værket med vanddråberne er lavet af kunstneren Rei Naito, og bygningens arkitekt er Ryue Nishizawa. Foto: TV 2

1) Teshima art museum, Teshima, Japan

- Det er et af de mest fantastiske bygningsværker, jeg nogensinde har set. Selve bygningen er en stor skal, og gulvet er fuldstændig vandafvisende, og så pibler der vand ud overalt. Så når du spadserer rundt, så tror du faktisk at bygningen er tom, men så opdager du, at du går rundt i et landskab af søer, som hele tiden forandrer sig. Når man ser det udefra ligner museet en dråbe. Og der er ingen udstilling derinde. Bygningen er udstillingen, siger Bjarke Ingels.

Operahuset i Sydney er tegnet af Jørn Utzon og stod færdigt i 1973, efter Jørn Utzon faktisk var blevet fyret fra projektet. UNESCO har sat operahuset i Sydney på listen over verdens kulturelle arv.
Operahuset i Sydney er tegnet af Jørn Utzon og stod færdigt i 1973, efter Jørn Utzon faktisk var blevet fyret fra projektet. UNESCO har sat operahuset i Sydney på listen over verdens kulturelle arv. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

2) Operahuset i Sydney, Sydney, Australien

- Alle kender jo silhuetten af skallerne, der glinser ved indsejlingen til Sydney, men faktisk er hele bygningen lavet som én kæmpemæssig inspiration for alle til at komme og nyde den, siger Bjarke Ingels.

Sesc Pompeia i Sao Paolo er tegnet af den kvindelige arkitekten Lina Bo Bardi. Projektet udnytter på en usentimental måde gamle industribygninger i et arbejderkvarter, der er socialt belastet.
Sesc Pompeia i Sao Paolo er tegnet af den kvindelige arkitekten Lina Bo Bardi. Projektet udnytter på en usentimental måde gamle industribygninger i et arbejderkvarter, der er socialt belastet. Foto: Sesctv

3) Sesc Pompeia, Sao Paolo, Brasilien

- Det er et bygningsværk i stilen "fattig arkitektur", som er inspireret af en fabrik. Der er ikke vinduesglas i vinduerne, og vinduerne ind til sportshallen ligner, at der er en kæmpe, der har banket hul. Så det er at tage den billigste og mest rå arkitektur - de metoder man bygger fabrikker med - og så lave et kulturcentrum. Et fantastisk vertikalt samfund midt i Sao Paolo, forklarer Bjarke Ingels.

Paladsteatret i København blev bygget i 1911 og i 1989 blev hele bygningen malet af Poul Gernes, hvorved den fik den fremtoning, som man kender i dag.
Paladsteatret i København blev bygget i 1911 og i 1989 blev hele bygningen malet af Poul Gernes, hvorved den fik den fremtoning, som man kender i dag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

4) Paladsteatret, København, Danmark

Selvom Palads er en udskældt og lukningstruet bygning, sniger den sig alligevel med på Bjarke Ingels liste.

- Jeg tror samtidig, det er et af de mest elskede bygningsværker i København. Da jeg var 14 år gammel og tog toget til Vesterport, og så det første gang, så tænkte jeg 'må man det?'. Tænk at virkeligheden i et ofte gråt København kan være så sindssyg. Jeg kan forstå, at man overvejer at rive bygningen ned, og det mener jeg virkelig er en forbrydelse med københavnsk arkitekturhistorie, siger Bjarke Ingels.