Tidligere håndboldstjerne kommunikerer med heste: - Vi er ligeværdige væsner

Håndbold og harpiks har fyldt meget i Marianne Flormans liv. Men selvom hun har stået med OL-guld om halsen, så har hun altid drømt om noget andet.

Marianne Florman kan ikke selv huske, hvornår det startede. Faktisk har kærligheden nok været der hele livet.

- Meget tidligt samlede jeg på hestepostkort og plakater, og min skolelærer prøvede at få mig til at skrive sætninger, hvor hest ikke indgik, fortæller den tidligere håndboldspiller i 'Go' aften Danmark'.

Hun  har spillet 110 håndboldlandskampe i de rød-hvide trøjer og var med til at vinde OL-guld i 1996. Alligevel var hendes helt store passion uforløst.

- Mens jeg spillede, havde jeg ikke meget tid, men når der bød sig en lejlighed, så var jeg oppe på en hest, så snart jeg kunne, fortæller Marianne Florman, der dengang ikke havde drømt om, hvor stor en rolle, heste skulle komme til at spille i hendes liv. 

Kommunikerer med hestene

I dag bor Marianne Florman på landet med sin familie og 11 heste, som hun har et helt særligt bånd til. 

- Jeg er god til at lytte til dem. Jeg opfatter hestene som ligeværdige væsner, og de taler til mig med deres krop. Det vil sige, deres nervesystem og mit nervesystem taler sammen. Det er derfor, vi har et så nært forhold til hinanden, siger hun. 

16x9
Til venstre ses Marianne Florman med OL-guld om halsen i Atlanta i 1996. Foto: TV 2

Hun altid har vidst, at hun kunne kommunikere med heste. 

- Det har jeg vidst fra jeg var barn, men som de mange piger, jeg møder i dag, så lærer man i det traditionelle ridemiljø, at man skal bestemme over hesten.

Tænker man anderledes, kan man lære af dyret, mener Marianne Florman. 

- Vi mennesker har en ide om, at vi er overlegne og de klogeste væsner på jorden. I virkeligheden har vi forladt vores krop. Kroppen er uendeligt meget klogere end vores hjerne, og i dag er der stor længsel efter at komme i kontakt med kroppen. Det er hesten, siger hun. 

Hesten får lov at bestemme

Når Marianne Florman tager ud på ridetur, så er det altid uden saddel og hovedtøj. Hende og hesten skal bestemme lige meget, mener hun, og en helt bestemt oplevelse overbevidst hende om, at hesten sagtens kan være lederen af de to.

- Jeg red langs stranden med en sort hoppe, og pludselig stoppede hun. Jeg stod i lang tid, og prøvede at få hende til at gå, men så kom der pludselig et rigtig stort jordskred 30 meter foran os. Jeg blev helt vildt bange, men hun stod helt roligt, for hun var stoppet i behørig afstand. Hun vidste intuitivt, at noget var på færde, og hun sørgede for, som den rigtige leder, at der ikke skete os noget, fortæller Marianne Florman, der sin håndboldkarriere til trods i dag lever af sine evner til at kommunikere med heste.

- Jeg rejser rigtig meget rundt i landet og lærer andre det, så min familie savner mig engang i mellem. Men de ser den store kærlighed, jeg har til hestene, og at de hjælper mig med at udvikle mig som ægtefælle og mor, slutter den tidligere OL-guldvinder.