Dansker bestiger Mount Everest uden ilt: Sådan føles det at være i 'dødszonen'

En dansker vil snart være på vej op ad Mount Everest uden ilt, et af verdens farligste steder. Bo og Allan har begge forsøgt samme bedrift.

Mange danskeres øjne er lige nu rettet mod verdens højeste tinde, hvor bjergbestigeren Rasmus Kragh i øjeblikket befinder sig.

Målet er klart: Han vil være den første dansker, som bestiger Mount Everest alene, uden ilt og fra nordsiden. En ekstremt farlig ekspedition, hvis man ikke har fuldstændig kontrol over situationen, ifølge Bo Belvedere Christensen og Allan Christensen, som tilsammen har 70 års erfaring som bjergbestigere og begge har forsøgt at nå toppen af Mount Everest uden ilt.

- Når man kommer så højt op, så når man ind i 'dødszonen'. Kroppen kan ikke reparere sig selv, og ens tilstand forværres for hver dag, der går. Hvis man er for længe på toppen, kan man dø af det, siger Bo Belvedere Christensen, projektleder og bjergbestiger gennem 40 år. 

Han har forsøgt at nå toppen af Mount Everest fire gange, hvor han gik af nordsiden i 2013 og 2015. Samme rute, som Rasmus Kragh skal nå toppen ad.

Ifølge Bo Belvedere Christensen er det ikke det faktum, at man går langs en bjergkam, som gør ruten svær og farlig, men at man går i over 8.000 meters højde i lang tid.

- Det er meget hårdere. I syv-otte timer går man mod toppen. Man tapper lynhurtigt ressourcerne, men dem tror jeg heldigvis, Rasmus har, siger han.

Uden ilt og på lånt tid

Bjergbestigeren Allan Christensen har haft den danske højderekord uden ilt på 8.700 meter på Mount Everest siden år 2000. Han håber på, at det lykkes Rasmus Kragh at slå den.

- Alt går ufatteligt langsomt uden ilt. Modsat andre bjerge, så føles det som om, at man kan gå 15 skridt, og så er man nødt til at krænge lungerne ud på grund af mangel på ilt, siger han og fortsætter:

- Man går med tungen hængende ud af munden for at få så meget ilt som muligt.

Det skyldes det lave iltindhold i luften, som blot er en tredjedel af niveauet ved havet. Det er så lavt, at kroppens celler ikke gendanner sig selv, og at kroppen reelt nedbryder sig selv, mens man er i zonen.

Bo Belvedere Christensen (venstre) og Allan Christensen (højre) har begge forsøgt at bestige Mount Everest uden ilt uden held. Tilsammen har de 70 års klatreerfaring.
Bo Belvedere Christensen (venstre) og Allan Christensen (højre) har begge forsøgt at bestige Mount Everest uden ilt uden held. Tilsammen har de 70 års klatreerfaring. Foto: Privat

- Man ved fra bjerget K2, at nogle bjergbestigere engang blev fanget i højden og simpelthen døde af det, siger Bo Belvedere Christensen. 

Derfor er det vigtigt og helt grundlæggende, at man skal bruge tid på at akklimatisere i en lavere højde, inden man bevæger sig ind i 'dødszonen'. Dette gør man ved at opholde sig nogle dage i de forskellige base camps i forskellige højder.

- Når man har brugt nogle dage på det, så er den bedste strategi at komme hurtigt op og ned, siger Bo Belvedere Christensen.

Sanserne bremses helt ned

Ifølge Allan Christensen og Bo Belvedere Christensen opdager man ikke, at man selv er sat fuldstændig ned i gear mentalt.

- Man bemærker, at alle andre ser dårlige ud. Men man går rundt i sin egen virkelighed, siger Allan Christensen.

Bo Belvedere er enig.

- Man opfatter det ikke selv, og det er dermed ikke sikkert, at man er opmærksom på det. Det kræver erfaring at vide, når det sker, siger han.

27-årige Rasmus Kragh vil forsøge at komme i et eksklusivt selskab på mindre end ti personer ved at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, på 8848 meter alene og uden brug af kunstig ilt - og fra bjergets nordside i Tibet.
27-årige Rasmus Kragh vil forsøge at komme i et eksklusivt selskab på mindre end ti personer ved at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, på 8848 meter alene og uden brug af kunstig ilt - og fra bjergets nordside i Tibet. Foto: 6summitschallenge.com / Scanpix Denmark

Helt banale ting bliver svære, næsten umulige, og det føles som om, hjernen lukker ned.

- Der blev lavet nogle forsøg engang, hvor man opdagede, at folk ikke var i stand til at gentage simple korte sætninger, siger Bo Belvedere.

Næsten på toppen

Begge bjergbestigere har været tæt på at nå toppen, men har været nødt til at klatre ned igen på grund af andre faktorer - typisk på grund af vejret.

Selvom det kan være en ubegribelig skuffelse af misse toppen efter den smerte og det slid, som det har krævet at nå dertil, så kræver det også en solid portion erfaring at vide, når det er for farligt at fortsætte.

En situation, som Rasmus Kragh meget vel kan støde på.

- Jeg håber, at Rasmus har den evne, ellers kan det blive livsfarligt. Han har været relativt heldig med forholdene på sine andre bestigninger, så han har ikke vist det endnu, siger Bo Belvedere Christensen.

- Det er da pisseærgerligt, men hvis man er erfaren, ved man godt, at det er helt naturligt at skulle vende om, siger Allan Christensen.

Begge bjergbestigere følger spændt med på Rasmus Kraghs bestigning af Mount Everest.