Hacket Linse Kessler svarede igen med brystbilleder

Sikkerhedsekspert vil ikke opfordre danskere til at bruge samme metode som realitystjernen - han kommer med tre andre råd.

Realitystjernen Linse Kessler er blevet ufrivilligt indblandet i et hackerangreb, der har fundet sted på en plastikkirurgisk klinik i Litauen.

Hun er blandt de flere tusinde europæere, der har fået hacket deres journaler på klinikken, ifølge Ekstra Bladet, som også skriver, at det drejer sig om op mod 1600 danske patienter.

En række af patienterne er blevet afpresset af russiske it-kriminelle til at betale penge for ikke at få offentliggjort billeder og personlig information. 

Nu har Linse Kessler selv valgt at offentliggøre fire billeder fra sin journal, som hackerne skulle have fået fingrene i.

Linse Kessler: Lamt, tamt og tarveligt

Hun fortæller i 'Go' aften Danmark', at hun blev ringet op af en politibetjent for 14 dage siden, der fortalte, at hun var et af de danske ofre for hackerangrebet. 

Det er bare mine bryster og mit ansigt. Det er der ikke så meget hemmeligt i

Linse Kessler

- Jeg er faktisk okay med at være hacket. Det tager jeg ikke så højtideligt. Men jeg synes, det er luset, det er lamt, tamt og tarveligt, siger Linse Kessler.

- Det er bare mine bryster og mit ansigt. Det er der ikke så meget hemmeligt i, siger realitystjernen, der er kendt fra tv-serien 'Familien fra Bryggen'.

Her er en censureret version af et af de hackede billeder, som Linse Kessler har offentliggjort.
Her er en censureret version af et af de hackede billeder, som Linse Kessler har offentliggjort. Foto: Privatfoto

Offentliggør selv billeder

Linse Kessler er ikke selv blevet kontaktet af hackerne - hendes mailadresse er ikke tilgængelig i journalen - men hvis hun var, havde hun ikke i sinde at betale en krone, lyder det. 

Onsdag viste realitystjernen fire billeder frem fra journalen - to af hendes ansigt og to brystbilleder - først i Ekstra Bladet, hvor syv andre danske kvinder også stillede sig frem for at sige fra overfor hackerne, og senere på dagen tonede hun frem i 'Go' aften Danmark' med et af billederne. 

Hun begrunder offentliggørelsen med, at hun vil svare hackerne igen.

- Hvad vil de nu? Have penge for hvad? Nu er det ude i alle aviser, så hvad vil de nu gøre? 

Ekspert: Stil kritiske spørgsmål

It-sikkerhedsekspert hos virksomheden CSIS, Peter Kruse, mener ikke, at den gængse dansker bør gå ud og offentliggøre sine private billeder, hvis man er udsat for afpresning fra hackere - det kan ske, det er tomme trusler, og man risikerer at komme til at udstille sig selv.

Men han vil generelt opfordre til, at man undersøger, hvordan virksomheder passer på ens privatoplysninger - især mindre forretninger har måske ikke investeret så meget i sikkerheden. 

- Som forbruger kan man godt stille spørgsmål til, hvordan de enkelte steder opbevarer deres data og være mere kritisk omkring, hvad dataen bliver brugt til, siger han.

Der skal i fremtiden fokus på flere 'digitale pengeskabe' og kryptering af vores data, ellers bliver det for nemt at være hacker, mener sikkerhedseksperten. 

- Alle former for afpresning er noget, vi har set, og kommer til at se mere af i fremtiden, fordi de kriminelle tjener penge på det, så derfor kan man godt regne med, at det her problem vil vokse kraftigt i årene frem, siger Peter Kruse. 

Herunder kan du læse sikkerhedsekspertens forslag til, hvordan man skal reagere, hvis man bliver kontaktet af it-kriminelle.

Hvis du bliver udsat for afpresning af hackere

Fortæl det til dine nærmeste

It-sikkerhedsekspert Peter Kruse anbefaler, at man forbereder de personer, der er tættest på én, på, at hackere måske frigiver ens private data.  
- Jeg ville orientere mine nærmeste venner og pårørende, og sige, at det kan ske, at der bliver offentliggjort noget, siger han. 

Kontakt forsikring og politi

Tidligt i forløbet bør man tage kontakt til sit forsikringsselskab og høre, hvad de kan gøre i sådan en situation. Flere selskaber tilbyder hjælp ved identitetstyveri i deres police. 
På samme måde anbefaler sikkerhedseksperten, at man inddrager politiet tidligt i processen og fortæller dem om situationen.
Hvis der senere skulle komme et læk af ens personlige data eller et misbrug af ens kreditkortoplysninger, vil politiet da allerede være opmærksomme på problemet.

Betal ikke hackerne penge

Selv om det kan virke som en løsning, skal man holde sig fra at give efter for hackernes krav.
- Jeg kan ikke på nogen måde anbefale, at man betaler afpresningspenge, siger Peter Kruse, og uddyber, at man ikke kan tro på, hvad it-kriminelle siger:
- Selv om man betaler dem penge, kan man ikke stole på, at de sletter billederne, og man risikerer at blive afpresset igen og igen. Man risikerer også, at dataen alligevel bliver lækket. Det er en ulykkelig situation at være i, men man kan ikke stole på dem, lyder det fra sikkerhedseksperten.