Forsker advarer: Lad være med at putte sutten i din egen mund

Lidt jord i munden og på fingrene er ikke noget, vi skal frygte, lyder det fra ekspert.

Den vane, nogle forældre har, kan gøre mere skade end gavn.

Julie Antvorskov, der forsker i autoimmune sygdomme, og som selv er mor til to med en tredje på vej, ville ikke selv tage sit barns sut i munden, inden den bliver givet videre til den lille pode. 

- Jeg vil hellere have skidt og snavs og ikke-sygdomsfremkaldende bakterier ind i munden på Jonathan (hendes søn, red), end jeg vil videregive alle de her vira og bakterier, som potentielt kan give sygdomme, og som jeg har i munden, siger hun i 'Go' morgen Danmark'.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler faktisk nu, at man ikke engang deler ske med barnet, fordi man netop overfører bakterier. Vi har en masse bakterier i munden, som kan give huller i tænderne og alle mulige andre sygdomme, siger hun.

Det er kun sundt for sønnen Jonathan at få jord eller sand på sutten, mener seniorforsker.
Det er kun sundt for sønnen Jonathan at få jord eller sand på sutten, mener seniorforsker. Foto: Privatfoto

Stigning i takt med bedre hygiejne

I et interview til Politiken opfordrede Julie Anvorskov, der er seniorforsker på Rigshospitalet, lørdag forældre til at være mere afslappede omkring børns indtag af skidt og snavs.

- Jeg oplever, at vi har en tendens til at leve meget rent i den vestlige verden, siger hun og nævner sønnen Jonathan på to år. Hvis han proppede sand i munden på stranden, ville hun tænke: 

- Det er virkelig dejligt for Jonathan, at hans immunforsvar bliver stimuleret af en masse naturligt bakterieflora, som jo omgiver os alle steder.

Jeg er ikke hysterisk, når han har været på stranden, i haven eller i skoven og har sorte fingre og spiser

Julie Antvorskov, seniorforsker 

Julie Antvorskov forsker i forholdet mellem miljøfaktorer og udviklingen af autoimmune lidelser - som type 1-diabetes, sklerose, kroniske tarmlidelser, gigtlidelser og glutenallergi hører under.  

- I den vestlige verden har op mod hvert tredje barn nu en allergisk sygdom. Det er jo sygt meget – hvert tredje barn! Og fem procent af danskerne får en autoimmun lidelse i løbet af deres liv. Det er sygdomme, som primært hører til i den vestlige verden, og de er steget i takt med, at vores hygiejne er blevet bedre. Vi kan ikke forklare de stigninger ud fra genetiske faktorer alene, siger hun til Politiken.

Afstemning

Ikke hysterisk omkring jordfingre

Forskeren er derfor ikke selv sart omkring at vaske sønnens hænder efter en tur udenfor. Heller ikke, hvis han efterfølgende skal spise mad. 

- Jeg er ikke hysterisk, når han har været på stranden, i haven eller i skoven og har sorte fingre og spiser. Det er non-patogene, altså ikke-sygdomsfremkaldende bakterier langt de fleste af dem, så det ville bare være godt for hans immunforsvar, siger forskeren, der primært arbejder med type-1-diabetes.

Skulle der eksempelvis være en orm i sommerbærrene - som ikke behøver at blive skyllet, hvis de er hjemmeplukkede - er det også helt fint, mener hun.  

- En lille jordbær- eller hindbærorm er ikke sygdomsfremkaldende. Derimod er det fint for hans immunforsvar, at se de her ormeantigener, som er nogle proteiner, de her orme er lavet af, det tager han overhovedet ikke skade af.

Hvis jordbærrene er økologiske eller allerbedst af egen avl, så man ikke riskikerer fækale bakterier fra en bærplukker,
Hvis jordbærrene er økologiske eller allerbedst af egen avl, så man ikke riskikerer fækale bakterier fra en bærplukker, "så ville jeg nyde, at Jonathan (sønnen, red) gik ud og plukkede dem - og gerne med lidt jord og skidt på", siger Julie Antvorskov. . Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Her skal der vaskes hænder

Der skal vaskes hænder ved toiletbesøg, men Julie Antvorskov er faktisk også skrap omkring hygiejnen på andre områder: 

- Når han (sønnen Jonathan, red) kommer hjem fra sin fantastiske dagpleje eller har været på biblioteket eller ude og handle, så får han vasket hænder. Det er fordi, jeg skelner meget kraftigt mellem sygdomsfremkaldende bakterier og ikke sygdomsfremkaldende bakterier, som er det, der omgiver os, og det der er langt flest af i jord, snavs og skidt.

Hun forklarer, at det er vigtigt at holde immunforsvaret i balance ved at stimulere det på forskellig vis som eksempelvis ved eksponering af skidt, og at det allerede tidligt i livet har en afgørende betydning for vores ve og vel. 

- Forskning viser mere og mere, at det er i de tidlige år, at blandt andet mikrofloraen, som vi har i tarmen, grundlægges. I graviditeten er det også enormt vigtigt, hvordan vi påvirker vores foster. Det er der, det grundlægges, hvilke sygdomme, man har risiko for at udvikle, siger hun. 

Julie Antvorskovs søn, Jonathan.
Julie Antvorskovs søn, Jonathan. Foto: Privatfoto

Immunforsvaret håndterer børneorm

Efter interviewet med Politiken høstede forskeren en del opmærksomhed for at sige, at hvis hendes søn fik børneorm, ville hun lade ham have det længst mulig tid. 

- Man kan se, at de her ormeinfektioner, som vi nærmest har udryddet i den vestlige verden, er hensigtsmæssige i forhold til udviklingen af de autoimmune sygdomme, forklarer hun i 'Go' morgen Danmark'. 

- Derfor er det hensigtsmæssigt for vores krop at have noget at arbejde med. Det er selvfølgelig klart, at jeg ville behandle ham, hvis han var generet af det. Men jeg ville nok lige vente og se tiden an og give hans eget immunforsvar en chance for lige at håndtere den infektion.