65-årig har hjulpet flere end 60 personer - men vil ikke tage æren for at have reddet liv

Hun rykker hurtigt ud, når borgerne i lokalområdet ringer 112. Alice Jelen er frivillig førstehjælper.

Når borgerne i Bisserup på Sydsjælland ringer 112, kan der gå lang tid, inden ambulancen når frem.

Det har man i regionen forsøgt at finde en løsning på ved at uddanne og udstyre et hold lokale førstehjælpere, der lynhurtigt kan være fremme og give hjælp, mens ambulancen er på vej.

Og én af de personer, som står altid klar ved telefonen, er 65-årige Alice Jelen.

Når borgerne i hendes lokalområde taster 112, får hun og 10 andre frivillige en sms om, at der er nogen, der har brug for hjælp. Og så rykker de ud, inden ambulancen når frem.

I snart fem år har Alice Jelen været frivillig førstehjælper, og der er efterhånden mange i hendes lokalområde, der sender hende og hendes kolleger en venlig tanke for den vigtige hjælp, de har givet.

For selvom det ikke er hendes job, har Alice Jelen, der er pensioneret skoleleder, hjulpet flere end 60 mennesker med førstehjælp i de år, hun har været frivillig førstehjælper.

Vil ikke tage æren

I tasken har hun en hjertestarter, og hun har haft den i brug flere gange, fortæller Alice Jelen i 'Go' aften Danmark'.

Dog vil hun ikke tage æren for at have reddet liv.

- Det får du mig ikke til at sige. For jeg kan jo ikke vide, hvad der var sket, hvis vi ikke var kommet. Så jeg vil ikke påtage mig æren for at have reddet menneskeliv, lyder det fra den pensionerede skoleleder.

Alice Jelen tror dog på, at hun og hendes 'kolleger' gør en forskel.

For mange steder i landet er responstiden lang, når borgerne ringer 112. I Bisserup, hvor Alice Jelen er frivillig førstehjælper, går der cirka 15 minutter, inden ambulancen når frem, fortæller hun.

Sådan er virkeligheden i flere dele af landet i dag, lyder det.

Civilsamfundet må påtage sig et ansvar

Ifølge foreningen Beredskabsinfo gik der i 2016 i Region Nordjylland eksempelvis over 19 minutter, inden de 90 procent hurtigste ambulancer var fremme.

Derfor er der brug for en ordning som den, Alice Jelen er en del af, mener hun.

- I min optik er der to valg, man kan tage. Man kan enten begynde at kæmpe for, at hele landet kan blive dækket med ambulancer eller akutlægebiler, så responstiden kan komme ned, eller også må man i civilsamfundet påtage sig et ansvar, når vi nu får denne her mulighed, siger Alice Jelen i 'Go' aften Danmark'.

Det er derfor, hun selv har meldt sig som frivillig i projektet 'Danmark Redder Liv', som er baseret på et samarbejde mellem Region Syddanmark, Region Sjælland, FirstAED og Dansk Folkehjælp.

- Da jeg blev spurgt, tænkte jeg ikke over det mere end et minut. Jeg sagde ja med det samme. Det var noget, der gav mening at bruge min tid på, forklarer Alice Jelen.

Anette sagde tak til Alice

Hun og de andre 10 er alle uddannede til at yde livreddende førstehjælp og komme naboer og turister til assistance, indtil ambulancen når frem.

En af de personer, Alice Jelen har hjulpet, er Anette Brodersen, som fik en allergisk reaktion efter et bistik.

I 'Go' aften Danmark' sendte hun en hilsen og en tak til Alice Jelen, der var inviteret ind for at tale om sit frivillige arbejde.

Alice Jelen, der ellers er underlagt tavshedspligt, husker godt situationen med Anette Brodersen.

- Annette, der har en rigtig, rigtig svær allergi, fik alle de værste symptomer, man kan få, når man har allergi. Med hævelser, kløe og vejrtrækningsproblemer – og den angst, der følger med, hvis hævelsen kommer i halsen, og man ikke kan få luft, husker Alice Jelen.

Alice: Det kan være hårdt

Anette Brodersen er et eksempel på, at det frivillige team kan hjælpe i en kritisk situation.

- Det er ikke altid, vi kan gøre noget rent lægefagligt eller afhjælpe situationen, men det, at vi kommer, giver en tryghed og en ro, og det, tror jeg også, er helbredende på en eller anden måde, siger Alice Jelen.

Det er dog ikke altid, det går godt. Alice Jelen har selv været vidne til dødsfald fem gange.

Det er hårdt, men det er noget, man er nødt til at acceptere, hvis man vil gøre det, som Alice Jelen og de 10 andre i hendes område gør.

- Der går lidt tid, og det kan være, at jeg skal tale med de andre medlemmer i gruppen om det, og hvis det er rigtig slemt, så stiller Region Sjælland, som vi hører under, en psykolog til rådighed, slutter hun.

Sådan giver du førstehjælp ved hjertestop

Tjek for bevidsthed

Tal til personen, og hvis det ikke hjælper, skal du ruske moderat i personen, imens du bliver ved med at tale.
Brug eventuelt smertepåvirkning, for eksempel ved at nive personen.

Tjek vejrtrækning

Frie luftveje Foto: Hjerteforeningen
Tjek om der er frie luftveje. Se, lyt og føl i max. 10 sekunder
Er der noget, der blokerer mund eller hals, skal du fjerne det og herefter skabe frie luftveje ved at bøje hovedet tilbage.
 

Hvis normal vejrtrækning

Person i sideleje Foto: Falck
Er der normal vejrtrækning, skal du lægge personen om på siden/stabilt sideleje. Se hvordan du gør her.
Ring herefter 1-1-2.

Hvis ingen vejrtrækning

Er der ikke normal vejrtrækning, skal du ringe 1-1-2 og give hjertemassage og kunstigt åndedræt.
• Giv skiftevis hjertemassage med 30 tryk og 2 indblæsninger.
• Fasthold en konstant trykdybde på 5-6 centimeter.
• Fortsæt, til der er normal vejrtrækning, eller til professionel hjælp overtager.

Hjertestarter?

Er der en hjertestarter inden for rækkevidde, så få fat i den hurtigst muligt.
Er I flere tilstede, så send en af sted for at hente den. Er du alene, må du selv hente den, hvis den er i umiddelbar nærhed.
Find nærmeste hjertestarter på Hjertestarter.dk.

Særligt for børn

Er der tale om et barn på under otte år, skal du mindske trykket, når du yder hjertemassage. For spædbørn skal du for eksempel kun trykke med to fingre (mellem brystvorterne). Se mere i videoen.