Så klam er din karklud

16x9
En karklud bør altid skylles, vrides og tørres efter brug. Men god hygiejne stopper ikke der. Foto:

En brugt køkkensvamp indeholder lige så mange bakterier som afføring. Og mikroberne stopper ikke der.

Den ser måske ganske uskyldig ud, som den hænger der. Lettere lodden og lyserød. Men lad dig ikke narre – din brugte karklud myldrer med liv.

Det samme gør køkkensvampen, viskestykket, håndklædet og resten af køkkenets remedier.

I et tysk forsøg undersøgte mikrobiologer 14 brugte køkkensvampe fra almindelige husholdninger. Hvor lang tid svampene var blevet brugt inden da, kortlagde forskerne ikke. De fandt 362 forskellige arter af bakterielle beboere, i, hvad der kan betegnes som, en ren boligblok for baciller.

Med 82 milliarder mikrober for hver 2,5 kubikcentimeter er tætheden af bakterier i de brugte køkkensvamp på linje med menneskelig afføring. Det fortæller forsøgsleder Markus Egerts til New York Times.

Bakterier overalt

Inden du skyller køkkensvampen og resten af dine remedier ud i toilettet, bør det pointeres, at der findes bakterier overalt.

De er i dine tarme, på din hud, din mobiltelefon og altså også i køkkenet. Stor tæthed af forskellige bakterier er således ikke et problem i sig selv.

Fødevarestyrelsens anbefalinger

  • S​kift viskestykke og karklud mindst en gang om dagen.
  • Hold også håndklæder, forklæder og lignende rene og skift dem ofte.
  • Brug køkkenrulle, når du tørrer kødsaft op.
  • Smid emballage fra kød mv. direkte i skraldespanden.

Det er det først, når der bliver for mange af de sygdomsfremkaldende slags, forklarer seniorforsker ved Rigshospitalet Julie Antvorskov:

- Mange har for eksempel streptokokker i munden uden at få halsbetændelse – fordi mange andre bakterier holder antallet nede, siger hun.

Jord og salmonella

På den måde kan uskadelige bakterier så at sige skubbe de sygdomsfremkaldende af slagsen væk. Lidt på samme måde, som hvis alle lejligheder i førnævnte bakterielle boligblok allerede er optaget.

- Problemet er bare, at man jo sjældent ved, hvilke bakterier der gemmer sig i karkluden. Derfor giver fornuftig køkkenhygiejne også god mening, siger Julie Antvorskov.

Hun forklarer, at der formentlig ikke er den store fare, hvis man ”blot tørrer lidt jord af køkkenbordet”.

- Men har man for eksempel lavet kylling i køkkenet og tørrer af, risikerer man, at det er salmonella, der formerer sig. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger hun.

En klud om dagen

Af samme grund anbefaler Fødevarestyrelsen, at man udskifter karklud og viskestykke ”mindst en gang om dagen”, samt at de ligesom håndklæder og forklæder ”holdes rene og skiftes ofte”.

Desuden bør man ifølge styrelsen bruge køkkenrulle til at tørre kødsaft op og smide al emballage direkte i skraldespanden.

Køkkensvampen er der ingen konkrete råd for, men ifølge dyrlæge ved Fødevarestyrelsen Inge-Lis Kyllesbæk Andersen er problemstillingen i bund og grund den samme som med karkluden.

- Det gælder om at undgå at smøre salmonella hen over hele køkkenbordet, siger hun.

Skyl, vrid, tør

Inge-Lis Kyllesbæk Andersen understreger, at Fødevarestyelsen ikke ved, hvordan forbrugerne agerer i praksis, og at der med anbefalingerne er tale om gode råd frem for regler.

Afstemning

Præcis hvor mange indbyggere, man eksempelvis har i sin karklud, handler også om, hvor ofte og hvordan man anvender og opbevarer den.

Ligger kluden eksempelvis krøllet sammen i en opvaskebalje i et varmt og fugtigt køkken – måske endda med en masse madrester og anden næring – giver man bakterierne god mulighed for at leve og gro.

Og det kan gå stærkt. Ikke engang et døgn skal der til, før forskere kan undersøge plamager af bakteriekulturer i petriglas.

Yersinia-bakterier kan findes i råt svinekød og give mennesker diarré og ledbetændelse. Her har bakterien i 20 timer formeret sig i en petriskål ved 30 grader.
Yersinia-bakterier kan findes i råt svinekød og give mennesker diarré og ledbetændelse. Her har bakterien i 20 timer formeret sig i en petriskål ved 30 grader. Foto: Jens Kirk Andersen, DTU Fødevareinstituttet

Omvendt kan klarkludens levetid forlænges, hvis man skyller, vrider og tørrer efter brug, fortæller Inge-Lis Kyllesbæk Andersen og understreger vigtigheden af god køkkenhygiejne:

- De bakterier, vi har at gøre med i køkkenhygiejne, er blandt andet salmonella, campylobacter og listeria. Alle sammen nogen, der er kendt for at kunne forårsage sygdom hos mennesker, siger hun.

Vask eller smid ud

Fem farlige bakterier

Campolybacter

Findes ofte i råt kød, især fjerkræ. Spredes let til salat og brød.

Escherichia coli (E. coli)

Stammer oftest fra afføring og forurener tit frugt og grønt. Kan også forurene kød ved slagtning.

Listeria monocytogenes

Kan findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer.

Salmonella enterica

Bliver ofte spredt med gødning. Smitter oftest mennesker gennem fjerkræ, svine- og oksekød og upasteuriseret mælk.

Yersinia enterocolitica

Giver symptomer, der minder om campolybacter og salmonella. Smitter oftest gennem råt svinekød.

Når mikroberne først er flyttet ind, er metoderne til at komme dem til livs mangfoldige og kreative.

Nogle personer koger karklude og køkkensvampe i gryder eller mikroovn, mens andre foretrækker at forgifte dem med eddike eller blegemiddel.

Her anbefaler Fødevarestyrelsen dog blot at vaske rengøringsartiklerne i vaskemaskinen på 60 grader eller højere sammen med noget vaskepulver. Særligt hvis der er tale om bomuldsklude.

Er der tale om de mere farverige engangsklude eller køkkensvampe, kan man godt fortsætte til de ikke holder længere. Men man bør også overveje simpelthen bare at smide dem ud.

Selv om en varm vask udrydder de fleste bakterier, kan det nemlig samtidig efterlade fornyet leveplads til de mest hårdføre overlevere, viser det tidligere nævnte tyske studie med køkkensvampene.

Derfor bør genbrugte klude og svampe som tommelfingerregel forvises fra køkkenet til badeværelset – eller direkte til affaldskurven.

Afstemning