Styrt uden hjelm ødelagde muligheden for et drømmejob

Melissa Panadevo endte i koma efter en cykelulykke. Nu vil hun hjælpe andre "hjelmløse".

Det kørte for 54-årige Melissa Panadevo.

Et år forinden havde hun færdiggjort sine studier som marinebiolog. Nu var hun i fuld færd med at søge sit drømmejob.

Som en fisk i vandet cyklede hun den vante rute til en af sine yogatimer - afsted gennem byen. Og det var der, ulykken skete. Under en motorvejsbro på en sensommerdag i august 2016.

- Jeg er ved at overhale en cyklist. Det er lidt glat, siger Melissa Panadevo og husker ikke mere.

- Jeg kommer med hovedet først ind i en betonpille. Måske er cyklen skredet, eller den anden cyklist er kørt ind i mit baghjul. Jeg ved det ikke.

Melissa Panadevo gik direkte i koma.

Afstemning

Skal lære alt igen

Cyklisten, som hun overhalede, fortæller, at han ikke har kørt ind i hende. Til gengæld tilkaldte han en ambulance, og Melissa Panadevo blev straks kørt på sygehuset.

Her lå hun bevidstløs i en måned, inden hun igen vågner. Desorienteret og forvirret. Et af de første minder er, at hun med en lift bliver løftet over i en kørestol. Først flere måneder senere husker hun sin familie.

- De begynder stille og roligt at træne mig op igen. Jeg sidder i kørestol i syv måneder. Jeg skal lære at gå igen. Jeg skal lære alt. Spise, gå på toilettet, siger Melissa Panadevo.

Ikke alene

Melissa Panadevo havde aldrig cyklet med hjelm, inden ulykken skete. Heller ikke som barn. Og på trods af at hun af medstuderende på studiet blev opfordret til at bære hjelm, valgte hun alligevel at lade vinden flyve frit gennem håret på sine cykelture.

- Jeg drømte ikke om, at jeg kunne komme så galt af sted. Jeg har altid tænkt mig om, og jeg har cyklet på cykelstier, siger Melissa Panadevo.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er Melissa Panadevo bestemt ikke alene, og især de 16-25-årige følger samme eksempel. Her spænder kun 22 procent hjelmen, når de svinger sig op på cyklen.

Den statistik vil Melissa Panadevo være med til at lave om.

Som sikkerhedsselen

I en kampagne med Rådet for Sikker Trafik vil hun ”hjælpe de hjelmløse” og opfordrer til hellere at ødelægge frisuren end hovedet.

Hun indrømmer, at hun sandsynligvis selv ville være fortsat uden hjelm, hvis ikke ulykken var sket. Primært fordi hun gennem hele sit liv aldrig havde kendt andre, der var kommet til skade.

Et uheldigt skred på cyklen satte en stopper for Melissa Panadevos drømme. I dag kæmper hun stadig med træthed efter ulykken.
Et uheldigt skred på cyklen satte en stopper for Melissa Panadevos drømme. I dag kæmper hun stadig med træthed efter ulykken. Foto: TV 2 / Nordisk Film TV

Men ulykken skete nu engang, og den skete for hende. Et chok, som også ramte Melissa Panadevos mand og tre børn på 13, 18 og 20 år.

I dag cykler de ligesom hende altid med hjelm. Et valg, Melissa Panadevo håber bliver lige så almindeligt og naturligt for alle, som det er at tage sikkerhedsselen på i en bil.

Utryg og træt

Trods hjelm på hovedet var Melissa Panadevo efter ulykken ”enormt utryg i trafikken”.

- I dag går det bedre, men jeg kommer aldrig til at glemme det her. Jeg tænker stadig på det, siger Melissa Panadevo, der i starten søgte helt over i rabatten, da hun igen færdedes på gaden.

Ulykken har samtidig sat sig fysiske spor. Mest synligt er tre manglende tænder, men værst er de andre veksler, den har trukket på hendes fysik.

For selv om Melissa Panadevo kan dyrke yoga, svømme og løbe, bliver hun hurtigt udmattet. Derfor skal alt foregå stille og roligt.

Drømmen, der døde

Hun lider efter ulykken af en voldsom træthed, der rammer som den betonmur, der skabte den. Noget, som ikke kun påvirker hendes fysiske gøren og laden, men også hendes arbejdsevne.

Efter genoptræningen lykkedes det ellers Melissa Panadevo at få det job, hun havde drømt om og søgt inden den skæbnesvangre dag.

Hun og virksomheden blev enige om, at hun kunne starte stille ud med tre arbejdsdage på fire timer om ugen. Alligevel varede glæden kun tre måneder.

- Jeg ramte ind i en mur, da jeg begyndte at arbejde, siger Melissa Panadevo.

- Jeg må ikke dykke, så jeg bliver ikke marinebiolog. Jeg kan ikke være det, jeg gerne vil.

Ikke et liv

I dag er Melissa Panadevo sygemeldt og går fortsat til genoptræning. Hun håber en dag at kunne få et fleksjob, men trætheden gør, at selv korte arbejdsdage kan føles uoverskuelige.

- Hvis jeg er på arbejde i fire timer, kommer jeg hjem og sover i tre timer. Og det er jo ikke et liv. Bare at gå på arbejde og så sove resten af tiden, siger hun.

Hun ved dog også, at hun er heldig at være i live.

Måtte fjerne den halve hjerneskal

Efter ulykken var blødningerne i Melissa Panadevos hoved så voldsomme, at lægerne måtte fjerne halvdelen af hendes hjerneskal for at udligne trykket.

Imens den afskårne del af kraniet lå frosset ned i seks måneder, til den igen kunne sættes på plads, måtte Melissa Panadevo ironisk nok bære hjelm for at beskytte den udsatte hjerne.

Overlægen har siden fortalt hende, at hun var et grænsetilfælde. Hun kunne lige så vel have været død. Og netop derfor kæmper Melissa Panadevo nu cykelhjelmenes sag.

- Hvis jeg bare kan redde en håndfuld unge mennesker. Eller gamle mennesker eller ældre mennesker eller hvem som helst fra den her ulykke, siger hun.

- Jeg var så tæt på at dø, så jeg håber, at der aldrig nogensinde er andre, som kommer ud for det her. For det kan ske for enhver.