Havde møbler for en formue på loftet - uden de vidste det

Et ægtepar fra Viborg vidste ikke, hvor stor værdi de havde haft stående på 1. sal i mere end 25 år.

Stolene fulgte med, da de overtog lokalerne fra en tidligere erhvervsdrivende for mere end 25 år siden.

’Auktionshuset Live’

'Auktionshuset Live' bliver sendt på TV 2 PLAY og tv2.dk lige efter 'Auktionshuset' på TV 2.

I ’Auktionshuset Live’ får seerne vurderet deres egne ting i en udsendelse, der bliver transmitteret direkte.

Du skal sende en mail til auktion@tv2.dk for at have chancen for at få vurderet en ting. I mailen skal du vedhæfte et eller flere fotos af den genstand, du gerne vil have vurderet.

Det er to eksperter fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der vurderer seernes egne ting.

Den næste udgave af ’Auktionshuset Live’ bliver sendt 11. oktober klokken 21.20.

Derfor fik et ægtepar fra Viborg den første af to positive overraskelser, da deres to stole blev vurderet til at have en samlet værdi på omkring 30.000 kroner. Vurderingen fik de i ’Auktionshuset Live’, der bliver sendt på TV 2 PLAY og på tv2.dk. Et program, hvor du har chancen for a få vurderet værdien af dine egne ting.

- Det er lidt sjovt, for det er nogle stole, der bare har stået oppe på 1. salen. Vi var godt klar over, at de var arkitekttegnede, men vi vidste ikke, hvilke stole det var, siger Birgit, der udgør den ene halvdel af parret fra Viborg.

Det ved hun dog nu.

- Den hedder X-stolen. Det er stole, der er fra det, jeg vil kalde den danske møbelguldalder som er fra 1910 til 1970, og de er tegnet af arkitektparret Peter Hvidt og Orla Mølgaard. Det er et design fra slutningen af 1950’erne, siger Casper Behrendtzen i ’Auktionshuset Live’.

Cognacfarve hiver prisen op

Også stolenes stand er med til at hive vurderingen op.

Her er den ene af de to ens stole, der blev vurderet til at have en samlet værdi på omkring 30.000 kroner i 'Auktionshuset Live'. Ejeren er i tvivl om, hvorvidt hun kan nænne at sælge dem. Se stolene i hel figur i tv-indslaget øverst.
Her er den ene af de to ens stole, der blev vurderet til at have en samlet værdi på omkring 30.000 kroner i 'Auktionshuset Live'. Ejeren er i tvivl om, hvorvidt hun kan nænne at sælge dem. Se stolene i hel figur i tv-indslaget øverst. Foto: Privatfoto

- Det ligner en form for brun kernelæder. Der er patina, hvor du har fået sådan en brun cognacfarve, som er utrolig svær at opnå, medmindre tidens tand giver det. Det vil i den grad være et plus for prisen på de her stole, sagde vurderingseksperten og slog så fast:

Tidspunkt

'Auktionshuset Live' bliver sendt klokken 21.20 på følgende tre datoer:

13. september kl. 21.20

11. oktober kl. 21.20

25. oktober kl. 21.20

'Auktionshuset Live' bliver sendt på tv2.dk og TV 2 PLAY – umiddelbart efter programmet ’Auktionshuset’ på TV 2.

- 30.000 kroner for et par som dem. Det er helt klart noget, der er god efterspørgsel på.

Ved ikke, om de skal sælges

Trods vurderingen på 30.000 kroner, er det slet ikke sikkert, stolene skal sælges. Ægteparret synes nemlig blot i første omgang, at det kunne være spændende at høre, hvilke stole, der var tale om, og om de var noget værd.

- Det er ikke, fordi vi bruger dem. Om vi så nænner at komme af med dem, det ved vi ikke endnu. Det kan være, vi har nogle børn, der gerne vil have dem på et tidspunkt. Vi afventer lige, og ser, siger ejeren Birthe.

På fotoet af stolene, som de sendte ind til ’Auktionshuset Live’, var ligeledes et bord. Et bord, ægteparret troede, var designet af Børge Mogensen.

Ejeren af de to stole fik også vurderet dette Arne-Jacobsen-bord til at have en værdi på 4000 til 5000 kroner.
Ejeren af de to stole fik også vurderet dette Arne-Jacobsen-bord til at have en værdi på 4000 til 5000 kroner. Foto: Privatfoto

Arne Jacobsen-bord fra 1960'erne

Her fik de dog overraskelse nummer to. Det var bedre endnu.

- Det er ikke Børge Mogensen, det er et Arne Jacobsen-bord. Det er endnu bedre, for Arne Jacobsen er som udgangspunkt et ”større” navn end Børge Mogensen. Derudover kan jeg se på bordets stamme, at vi har med et ældre bord at gøre, formentlig fra 1960’erne. Det kan sælges for mellem 4000 og 5000 kroner, siger Casper Behrendtzen, der overrasker ejeren igen.

- Nå, det er et Arne Jacobsen-bord. Så blev vi da så kloge. Det er da sjovt, siger ejeren, der vil beholde bordet.

- Vi har overvejet at få det hjem, fordi det har sådan en fin størrelse. Det skal vi ikke af med.

Hvis du også har en ting, du gerne vil have vurderet, har du chancen, når 'Auktionshuset Live' bliver sendt igen den 11. oktober og den 25. oktober.

For at have chancen for at få vurderet en ting skal du:

  • Sende tydelige billeder af genstanden taget fra forskellige vinkler og af detaljer. Send en mail til auktion@tv2.dk
  • Du skal kun sende en genstand ind per mail. Send gerne flere billeder af den samme genstand i din mail.
  • Vedhæft gerne en kort beskrivelse af genstanden samt dens detaljer og dens ophav.
  • Angiv også mål for, hvor stor genstanden er.
  • Angiv dit navn, din by og gerne dit telefonnummer.
  • Når du sender fotos ind af dine ting, accepterer du samtidig, at vi bringer dine billeder i udsendelsen samt i en artikel på tv2.dk.
  • Du får kun en vurdering, hvis eksperterne kan nå at vurdere dine ting i live-udsendelsen.

Herunder kan du se endnu en vurdering, hvor seer får vurderet sit maleri til op mod 100.000 kroner.

Et maleri af Møns Klint malet af Prof. C.F.Aagaard, får sat en særdeles høj vurdering i 'Auktionshuset Live'.