Bakterier i din mave bestemmer din personlighed, mener forsker

Bakterier skal ikke kun bekæmpes. De spiller en vital rolle for vores fysiske og psykiske helbred – og hvem vi er som mennesker.

I 1800-tallet fandt man endelig fjenden. Igennem mikroskopet fik videnskabsmænd pludselig svar på årtusinders uforklarlige, epidemiske sygdomme. Man opdagede mikroberne.

Efter opdagelsen blev kanonerne kørt i stilling mod bakterierne. Samfundet indrettede sig, så menneskehedens mikroskopiske modstandere blev angrebet og holdt nede. Og sådan er det stadig i dag, forklarer forsker og kurator ved Medicinsk Museion i København, Adam Bencard.

- Vi vasker, skurer, renser, tager antibiotika, pakker ind i plastik og alt muligt andet.

Men stadigt mere forskning peger på, at tæppebombningen også rammer vores egen art. For langt de fleste bakterier har større betydning for både fysisk og psykisk sundhed, end man hidtil har troet.

Fakta om tarmbakterier

  • Din tarm indeholder et komplekst økosystem af over 100 trillioner bakterier, samlet kaldes tarmflora, mikrobiom eller mikrobiota.
  • Omkring 90 procent af bakterierne er gavnlige og har eksempelvis indflydelse på immunforsvaret og tarmvæggen.
  • Bakterierne danner signalstoffer, som passerer tarmvæggen og via blodbanen påvirker alle kroppens organer og celler.
  • På den måde har mikroberne også indflydelse på hormonproduktion, nervefunktion og psyken.
  • Menneskets genom indeholder 25.000 gener. Til sammenligning anslås vores tarmbakterier at indeholde mellem 4.000.000 og 10.000.000 gener.

Påvirker personlighed

Bakterier stimulerer eksempelvis immunforsvaret, justerer tarmvæggene og har i nogle tilfælde sågar helbredende egenskaber, fortæller Adam Bencard.

Han tilrettelægger i øjeblikket udstillingen ’Mind the gut’, som åbner den 7. oktober i år og sætter fokus på bakteriernes indflydelse på psyken. Blandt andet i form af mental sundhed, velbefindende og endda selve personligheden.

Det har man blandt andet eksperimenteret med blandt mus. Her fik forskere henholdsvis nysgerrige og nervøse individer til at ændre adfærd, når tarmbakterierne fra den ene type blev overført til den anden.

- Det var ikke sådan, at bakterierne styrede det hele. Men de var en del af det store puslespil, der udgjorde musens adfærd, siger Adam Bencard.

Det samme gælder de trillioner af bakterier, som findes både på og inde i menneskekroppen.

Et større system

I forskningen taler man i stigende grad om, at vores tilstand eksisterer et sted på en akse mellem tarme, bakterier og hjerne. Om der så er tale om personlighed, sundhed eller følelser, hænger det hele sammen i en større helhed.

Bakterierne i din krop påvirker både din fysiske og mentale tilstand. Her er det dog den farlige miltbrand-bakterie, som bestemt er dårligt selskab for sundheden.
Bakterierne i din krop påvirker både din fysiske og mentale tilstand. Her er det dog den farlige miltbrand-bakterie, som bestemt er dårligt selskab for sundheden. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark

- Vi har sådan en forestilling om at kroppen som noget, der er delt op: Hjernen tænker, maven fordøjer, og hjertet banker, men vi skal til at se på os selv som lidt mere komplicerede systemer, siger Adam Bencard.

Systemer, forklarer han, hvor hver del har en funktion, men også hænger sammen og påvirker de andre dele "meget mere, end vi havde forestillet os". Det samme gælder bakterierne.

Evolutionært parløb

I et samfund, som har hundreder af år har ligget i krig med mikroberne, kan den nye viden være svær at sluge.

Men når man tænker over sin dagligdag, er sammenhængen mellem kropsdele og deres mikroskopiske indbyggere ikke så sær, mener Adam Bencard.

- Vi ved jo godt, at vores appetit og mavetilstand hænger sammen. Og det er jo ikke meget anderledes, end når man som forelsket eller nervøs kan have svært ved at spise.

Sådan får du en sund tarmflora

  • Undgå at spise for meget junk food, eller anden fed og saltrig kost.
  • Spis masser af årstidens frugt og grønt, det smager godt og er fyldt med fibre, som er godt for tarmene.
  • Sørg for at spise varieret. Jo flere forskellige bakterier i tarmene, jo bedre.

Verden er ikke derude. Den er i os, den bor i os.

Adam Bencard, forsker og kurator ved Medicinsk Museion i København

I stedet handler accepten af de mange bakteriekulturer af vores egen kulturelle og historiske ballast. Som trods åbenlyse sundhedsmæssige fremskridt i kampen mod sygdomme måske også har påvirket det ellers naturlige samspil negativt.

Eller "rodet lidt rundt i et langt, langt, langt evolutionært parløb", som Adam Bencard udtrykker det.

- For i virkeligheden bor vi i bakteriernes verden. Ikke den anden vej rundt, siger han.

- De var her før os, og de er over det hele. De er her, hvor vi er, de er i dig, og de er i mig. Og vores krop er tunet til det samarbejde.

Nye fronter

Så selv om Adam Bencard er fortaler for i et vist omfang at fortsætte mikrobekrigen – mod sygdomme – forklarer han, at forskerne står foran nye frontlinjer. Med helt andre horisonter.

- Den der forestilling om kroppen som noget adskilt og miljøet som 'noget, der er derude,' bliver pludselig lavet om med det her. For verden er ikke derude. Den er i os, den bor i os. Og vi udveksler hele tiden noget. Vi bebor det rum, vi er i, med vores mikrober.

Med det stadigt unge forskningsfelt kommer der på den ene flanke stadigt flere medicinske fremskridt. Såsom transplantationer med sund afføring, der har vist sig at kunne afhjælpe eller lindre en række fysiske og psykiske lidelser.

På den anden side åbner den bakterielle alliance en helt anden og langt mere filosofisk diskussion, forklarer Adam Bencard.

- For hvem er vi så egentlig? Hvad er vi for en slags ting? Måske er vi mange.

Afstemning