Skrækscenariet hvis du dør uden testamente: Dine penge kan blive fastfrosset

I samarbejde med Nordea

Et hav af danskere har ikke skrevet testamente, og det kan få store konsekvenser for dem, de elsker.

Bleskiftning. Børneputning. Madpakker. Kvalitetstid med kæresten. Træning. Ud med vennerne. Arbejde. Arbejde. Arbejde. Bleskiftning igen.

Virker det bekendt?

Det er hverdag for rigtigt mange familier. Der er rigeligt at se til, og mens tiden farer forbi som et lydløst eksprestog, glemmer vi – eller fravælger vi – at tænke på, hvis toget ryger af skinnerne. 

Døden benævnes ofte som livets sidste tabu. Og med god grund. 33 procent mener, at vi taler for lidt eller alt for lidt om døden herhjemme, fastslår en undersøgelse fra 2013 foretaget af Foreningen for Palliativ Indsats, der arbejder for bedre vilkår for døende og pårørende. 

Det kan få konsekvenser for hele familien. Især for ugifte par, der ikke har taget stilling til testamentet - eller døden.

- De nybagte par investerer i lejlighed, sommerhus og bil. Men at døden jo uundgåeligt indtræffer på et eller andet tidspunkt, undlader de at tage stilling til, siger Ret & Råds advokat med speciale i familie- og arveret og formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø, og uddyber:

- Vi ser desværre nogle gange, at unge personer også dør, og hvis der ikke er oprettet et testamente, så går afdødes formue ifølge arveretten til den pågældendes børn.

Kristina Nielsen og Mark Christensen har et barn. De har ikke oprettet testamente. De besøger en familierådgiver og får styr på det. Video: Michael Leander Bech Særkjær

På polsk og på gule plader

Den første paragraf i Arveloven lyder: ”En arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn. Børnene arver lige”. Når der ikke er oprettet et testamente, går den afdødes formue altså til hans eller hendes børn, som må dele lige imellem sig.

Nogle tror fejlagtigt, at der er andre regler, hvis man har boet sammen i mere end to år. Der er ingen arveret, hvis der ikke er oprettet testamente

Anna Broksø, advokat hos Ret & Råd og formand for Danske Familieadvokater

Lige herefter står der i anden paragraf: ”Har arveladeren ikke efterladt sig børn eller andre livsarvinger, arver arveladerens forældre. Forældrene arver hver en halvdel”.

I papirløse forhold kan penge ende nogle uhensigtsmæssige steder, når én af forældrene dør. Alligevel opretter færre familier testamente. Det viser en måling, som Kantar Gallup har udført for Nordea i 2013.

Hver fjerde dansker har ikke sikret sin partner med et testamente

square to 16x9
Kristina Nielsen og Mark Christensen er blot ét par blandt mange, som ikke har oprettet testamente. Foto: Mads Dissing / Sjort

- Vi har ikke snakket om testamente én eneste gang. Alt går så forbandet hurtigt, og vores prioriteringer har været andre steder. Det er lidt ligesom med pension: ”Hvorfor tænke på det nu, når der er så mange år til?”, spørger Daniel André Secq, der bor i København med sin kæreste og deres barn, og fortsætter:

- Min kæreste og jeg har lige set programmet ’Når Arven Os Splitter’ om, hvor galt og hvor hurtigt det kan gå, hvis man ikke opretter testamente i tide. Så nu overvejer vi at få det gjort. Så kan man koncentrere sig om sorgen i stedet for økonomisk fnidderfnadder, hvis uheldet nu skulle være ude.

Et familietjek koster typisk mellem 2000-3000 kroner, men det betaler sig, når uheldet er ude.

square to 16x9
Et familietjek koster typisk mellem 2000-3000 kroner Foto: Mads Dissing / Sjort

25 procent af danskerne over 30 år har ikke sikret deres samlever gennem testamente. 21 procent ved ikke, hvordan de opretter et testamente, og igen er der 12 procent, som simpelthen ikke aner, hvem der arver, hvis deres samlever pludseligt dør. Det fremgår af en undersøgelse, som Yougov foretog i 2015 for Danske Arveretsadvokater.

Denne tendens skal ses i lyset af, at den klassiske kernefamilie stadig udfordres af et stigende antal skilsmisser, og at flere samlevende ikke bliver gift, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det kan give grobund for en god portion arvestridigheder i rigtig mange danske familier. Hver femte dansker oplever faktisk uenigheder i arveretsmæssige situationer, viser en undersøgelse foretaget af Epinion for DR Nyheder i 2014. Og det kan faktisk ende helt galt.

Pengene fastfryses nemlig på børnenes konti, indtil de fylder 18 år, hvis én af forældrene dør uden testamente.

Pengene er fastfrosset til barnet fylder 18 år

square to 16x9
Hvis du pludselig dør, bliver dine penge fastfrosset på dine børns konti, såfremt du ikke har oprettet testamente i tide. Foto: Mads Dissing / Sjort

I værste fald kan den efterladte mor eller far være nødt til at sælge huset eller lejligheden, fordi pengene juridisk er bundet til børnene – og han eller hun nu står alene med alle udgifter.

- Nogle tror fejlagtigt, at der er andre regler, hvis man har boet sammen i mere end to år. Der er ingen arveret, hvis der ikke er oprettet testamente. Ingen. Men visse par kan være begunstiget af hinandens forsikringer og pensioner, hvis de har været samlevende i to år eller mere, siger Anna Broksø.

PENGE I PRIVATEN

Dette er femte artikel i serien 'Penge I Privaten', der præsenteres i samarbejde med Nordea.

I denne serie fokuserer vi på danskernes økonomi og svarer på, hvorfor singler får mindre i løn, hvor meget danskerne bruger på at hygge sig, hvorfor en opsparing mister værdi, og hvor let det er få den til at yngle via investering.

For at besvare de spørgsmål følger vi fire familier, som inviterer os ind i deres liv og vaner, mens eksperter rådgiver i, hvordan familierne optimerer deres økonomiske potentiale, og hvordan de får overskud i 'Penge i Privaten'.

Da drømmen om det papirløse samfund opstod

Der blev stadig kastet rigeligt med ris foran de kalkede kirker i 1960'ernes Danmark. Men det var også i disse år, at den revolutionerende idé om at leve papirløst opstod.

Ægtepar blev skilt, fødselstallet faldt, flere børn blev født uden for ægteskab, og det blev mere acceptabelt – som en kontra til det gifte borgerskab – at leve sammen papirløst. Altså uden testamente.

Vores arveretssystem er dog bygget sådan op, at det er nemmest at gifte sig, hvis kærestepar økonomisk vil sikre dem, de elsker. Og hvis de gerne vil leve papirløst og sikre hinanden, så skal der helt paradoksalt udfyldes en masse papirer. Sådan var det i 60’erne. Og sådan er det stadig i dag.

Der er ingen undskyldning for at lade være med at oprette et testamente, når først familien er begyndt at vokse i antal. Men det kan være vanskeligt at gribe an og vide, hvor man skal begynde. Derfor har vi samlet fem råd, som guider dig lige til underskriftsfeltet på testamentet.

Sådan opretter du et testamente

Undgå web-blanketter

Der findes tonsvis af blanketter og testamenter på nettet, som er lige til at udfylde. Det bør I lade være med. Kontakt derimod en advokat, som har den fulde forståelse for jeres behov. Advokaten er muligvis dyrere end web-blanketten. Men blanketten kan ende med at blive den dyre beslutning, fordi den enten er upræcis eller ikke tager højde for nogle helt specifikke ting.  

Få styr på formue og ejendele

I, som flytter sammen, skal være sikre på, hvem der ejer hvad. Det er afgørende, hvis én af jer dør, men det også essentielt, hvis I vælger at gå fra hinanden. Hvis I ejer en bolig sammen, er det værd at vide, hvem der får den, og hvem der har et tilgodehavende i boligen. Hvis den, der ejer lejligheden, skulle gå hen at dø, er det også smart at kunne sætte sin kæreste forrest i køen til overtagelse af boligen. Alt det sikrer man gennem en samejekontrakt. 

Opret testamentet

I et testamente kan I begunstige hinanden med jeres formue, hvis én af jer skulle dø – såfremt det, I skriver, ikke er i strid med Arveloven. Det er altså her, I skriver under på, at jeres penge skal gå til kæresten – og hvor stor en procentdel af jeres penge, det drejer sig om.

Opret et udvidet samlevertestamente

Et udvidet samlevertestamente er en anden mulighed. Det kan bestemme, at ens samlever arver på lige fod med gifte folk, der har fuldstændigt særeje. Det betyder, at I kan testamentere hinanden med 100 procent af jeres formue. I skal dog have boet sammen i minimum to år eller vente barn, før et udvidet samlevertestamente kan komme på tale.

Få styr på pensionen

Find ud af, hvem der får udbetalt jeres pension, såfremt en af jer skulle dø. Det varierer mellem de enkelte pensionsselskaber, men som udgangspunkt er det den nærmeste pårørende, som arver. Det kan I ændre ved at skrive til pensionsselskabet og meddele, at I ønsker en anden begunstiget.