Gør dine børn og børnebørn en tjeneste - drop den traditionelle børneopsparing

I samarbejde med Nordea

Mange forældre opretter en børneopsparing til deres børn i god tro, men det viser sig at være en decideret dårlig forretning.

Forestil dig, at Pacman er sluppet løs blandt dine børns fremtidige penge. ”Waka-waka-waka”, siger den gule altædende smiley, imens den fortærer krone for krone. Sådan opfører inflationen sig lige nu på de fleste børneopsparinger.

Der er intet i vejen med at spare op. Og der er intet i vejen med at sætte penge ind på sine børns opsparinger, så de har lidt kapital den dag, de fylder 18 år.

Forældre og bedsteforældre skal bare vide, at nogle af de penge, de sætter ind i banken, forsvinder. For altid.

Birgit Hanni Jäneke Petersen, der arbejder på en friskole, og hendes mand, Søren Bannow Petersen, der er salgskonsulent, har været gift i 36 år. De bor i Gladsaxe. De har to børn, og de har to børnebørn.

Det ældre ægtepar har tidligere lagt lidt til side hver måned, så deres børn kunne få en pæn børneopsparing, da de fyldte 18 år. Og de gør det igen nu, så også deres børnebørn har lidt at se frem til, når de en dag træder ind i de voksnes rækker.

Men var – og er – det den rigtige beslutning? Det spørgsmål vender vi tilbage til.

Birgit og Søren lægger lidt side hver måned. Deres børneopsparinger kunne have været mere værd, hvis de havde investeret. Video: Michael Leander Bech Særkjær

Birgit og Søren Petersen er langt fra de eneste danskere, som ikke tænker over, at traditionelle børneopsparinger ikke er specielt smarte.

Freelancejournalist Charlotte Højlund har syv hjemmeboende børn, og hun har en ambition om, at alle ungerne skal have det samme beløb, når de flyver fra reden:

- Når vores børn fylder 18 år, får de deres børneopsparinger, som er på 15.000 kroner. Så er der jo til kørekortet. Jeg lægger et par tusinde kroner til side hver måned, så det kan lade sig gøre.

Af et godt hjerte gør mange forældre og bedsteforældre netop dét: De lægger lidt til side. Den løsning er bare som at tisse i bukserne for at holde varmen på en frostkold dag i december – den virker udmærket, men den er uholdbar i længden.

PENGE I PRIVATEN

Dette er den sjette artikel i serien 'Penge I Privaten', der præsenteres i samarbejde med Nordea.

I denne serie fokuserer vi på danskernes økonomi og blandt andet svarer på, hvorfor singler får mindre i løn, hvor meget danskerne bruger på at hygge sig, hvorfor en opsparing mister værdi, og hvor let det er få den til at yngle via investering. 

For at besvare disse spørgsmål følger vi fire familier, som inviterer os ind i deres liv og vaner. De får råd og vejledning af eksperter til, hvordan de optimerer deres økonomiske potentiale, og hvordan de får overskud i 'Penge i Privaten'.

- Det er bedst at investere tidligt i et forløb. Så drager du flest fordele af rentes rente. Hvis der er mere end tre år til, at pengene skal bruges – og det er der jo, når barnet først skal have pengene som 18-årig – så er det en god idé at investere, siger investeringsstrateg hos Nordea Andreas Østerheden.

Når inflationen i Danmark bliver højere end renten på børneopsparingskontoen, så taber pengene værdi – eller købekraft.

Inflation beskriver prisstigningen på varer og tjenester. Priserne vil altid gå op og ned. Når de går ned, hedder det deflation.

Når priserne på varer og tjenester stiger – ligesom de gør nu – og renten på eksempelvis børneopsparingen ikke stiger, men omvendt daler, så opstår problemet.

Det er en økonomisk dårlig forretning at spare op, og alt taler for, at man burde investere. Video: Michael Leander Bech Særkjær

Det er altså fordelagtigt at have en højere indlånsrente end inflationstrykket. Det skal bankkunder dog lede længe efter. Ufatteligt længe.

Det kan nemlig stort set ikke lade sig gøre i nogen danske banker. Det fremgår af målinger fra Mybanker.

Mange danskere ved ikke, at de mister penge, når de 'sparer' op

square to 16x9
De færreste forældre eller bedsteforældre tænker over, hvordan de Foto: Mads Dissing / Sjort

- Lige nu er inflationen på halvanden procent. Den stiger fortsat, mens renten falder – også på børneopsparinger. Derfor oplever vi en generelt dalende interesse for børneopsparinger, mens flere vælger at investere, siger kommunikationschef hos Mybanker Peter Troensegaard Jensen og pointerer:

- Investering handler om to ting: Risikovillighed og omkostninger. Find en stabil risiko, så børnenes penge ikke gambles op på aktier, og tal med din bank om en investeringsløsning med lave omkostninger.

Forældre, der ligesom Charlotte Højlund gerne vil have, at der står 15.000 kroner på ungernes børneopsparinger, når de fylder 18 år, har som udgangspunkt to muligheder.

Investering eller opsparing?

Spar op og tab penge

Hvis renten er 0 procent, og inflationen er på 2 procent hvert år, så skal forældre lægge 3000 kroner til side i de første 6,5 år af barnets levetid, hvis der skal stå 15.000 kroner på kontoen, når barnet fylder 18 år. Den kvikke hovedregner vil nok se, at forældrene faktisk skal lægge 19.500 kroner til side. Inflationen æder ganske enkelt de resterende 4500 kroner i løbet af 18 år. 

Invester og vind penge

Investering kan ske med forskellige risikoprofiler. En balanceret risikoprofil med en halvdel aktier og en halvdel obligationer vil med udgangspunkt i det forventede afkast for en 18-årig periode give 4,5 procent hvert år. Det betyder, at forældre skal lægge 3000 kroner til side i de første 4,5 år af barnets levetid, hvis de gerne vil have 15.000 kroner efter omkostninger og inflation, når barnet fylder 18.

Vægtskålene taler deres tydelige sprog.

Der er faktisk 6000 kroner til forskel på, om forældrene sparer op på traditionel vis eller investerer.

Er der syv børn i hjemmet ligesom hos Charlotte Højlund, så er der potentielt 42.000 kroner at spare – ved at investere.