Ikke kun i vores verden - her er fire dyr, der også fører 'valgkamp'

Det er ikke kun os mennesker, der kæmper om 'stemmer' for at få indflydelse.

Kommunal- og regionsvalget står for døren, og kandidaterne er i fuld gang med at promovere sig og skaffe stemmer til den 21. november.

Men det er ikke kun os mennesker, der fører valgkamp.

I dyreriget kæmpes der også for at få maksimal indflydelse på flokken.

Det fortæller biolog Anders Kofoed i 'Go' morgen Danmark'.

- Det fungerer strengt taget på nøjagtig samme måde som ude i kommunerne. Der skal sættes valgplakater, der skal fedtes lidt, der skal dannes netværk, siger han.

Med livet som indsats

Ligesom os mennesker gør dyrene det langt hen ad vejen for at vinde indflydelse.

- Alle dyr, der danner flokke, har en form for magtkamp og hierarki. Det mest klassiske er et lineært hierarki, hvor der er én i toppen, og så rykker magten derefter ned i en lang række. Det er det, man eksempelvis ser hos høns, hvor man taler om, at der er en hakkeorden, siger Anders Kofoed.

Den største forskel er bare, at man risikerer at miste livet, hvis man taber en 'valgkamp' i dyreriget, lyder det.

Her er fire dyrearter, der også fører valgkamp

Hunde bruger også lygtepælene

Den afrikanske vildhund fører også sin egen form for valgkamp, og den snyder. Foto: Charlesjsharp / Sharp Photography
Sammenligningen mellem mennesker og hundes valgkampagner ligger til højrebenet.
Ligesom mennesker lægger hunde deres sociale visitkort på lygtepælene. Det er her, de fortæller, hvem de er, hvor store og stærke de er, og hvor indflydelsesrige de er, så de kan få magten i lokalområdet.
Hvor mennesker bruger plakater, bruger hundene tis, og det gælder om at få den bedste plads på lygtepælen. For jo højere en hund tisser, desto højere tror de andre hunde, at den er.
Ligesom i alle andre valgkampe gives også valgløfter, man ikke altid helt kan leve op til.
I Nordafrika, hvor der ikke findes så mange lygtepæle, tisser de vilde hunde på træerne, og de snyder. De nordafrikanske vildhunde, der ikke er så store, klatrer op i træer for at kunne tisse lidt højere oppe for at indikere, at de er "overborgmesteren".

Bierne kører et kommunistisk system

Her ses travle bier med dronningen i midten med rød neglelak. Foto: ERIK JEPSEN / Scanpix Danmark
Biernes valgkampe fungerer som i klassiske kommunistiske stater, hvor der er en leder, som styrer det hele.
Biernes leder, dronningen, er dog også underlagt en form for demokrati, fordi hun er dybt afhængig af, at hendes arbejdere vil stemme på hende. Hvis de er utilfredse, leder de efter en anden, der kan tage over som dronning. Det meste af tiden lefler de for hende, men hvis hun ikke klarer det godt nok, bliver hun erstattet af en ny. Det sker ved, at arbejderbierne hæver en ny ung dronning op, som enten slår sin mor ihjel eller får hende til at flygte.
En dronning kan sidde som ’regent’ i helt op til syv år uden de store problemer, men der opfostres også andre dronninger, som hver især fører en form for valgkamp ved at pippe for arbejderne for at vise, at den er værd at støtte.
Det første en kommende dronning gør, når den er kommet ud af sin puppe, er at finde de kommende rivaler og forsøge at slå dem ihjel, imens den pipper til arbejdsbierne. Når rivalerne er slået ihjel, så går den nye kandidat efter den gamle dronning, som overlades til et enkelt valg: Stift et nyt 'parti' i form af en ny koloni og flyt eller dø.

Køernes specielle magtkamp

Køer kan også føre valgkamp. Foto: Axel Schütt / Scanpix
Koen er et af de dyr, som man ikke havde regnet med, kunne føre magtkamp, men det gør den.
Selvom køer ikke umiddelbart virker intelligente, har de i virkeligheden et meget kompliceret magtsystem. Mens tyrene afgør magtkampe på samme måde, som de fleste andre handyr gør, hvor den største bestemmer, har køerne et mere kompliceret magtsystem.
De afgør magtkampene ved at skaffe opbakning fra de andre køer i flokken.
Ligesom politikere, der render rundt og kysser babyer og giver hånd, så opsøger køer andre køer og prøver at skabe goodwill ved at slikke andre køer på halsen og nusse dem på halen. Her er det ikke nødvendigvis de største køer, der er de mest magtfulde. Det er de aktive køer, som er gode til at mingle. Hvis man skaffer sig nok 'ko-venner', behøver man altså ikke at slås om magten.
Køernes valgkamp kører typisk i fire uger. Ude i naturen vil det typisk ske, fordi den oprindelige førerko er blevet slået ihjel. Når det sker, skal der laves en ny magtfordeling, hvor den mest magtfulde ko får lov til at stå mest i læ, når det regner, og komme først, når der skal malkes.

Chimpansernes komplicerede magtkamp

En god chimpansemor kan hjælpe og føre valgkamp og skaffe opbakning på sønnernes vegne. Foto: Københavns Zoo
Den allermest komplicerede valgkamp finder man hos chimpanserne.
Her gør alle medlemmerne af flokken, hvad de kan, for at danne alliancer på kryds og tværs og for at få de andres opbakning.
Chimpanserne skaber alliancer ved at ordne pelsen på de andre aber og give gaver. Et eksempel på en gave kan være en anden abe, der er død. De er i høj kurs, og råt kød er virkelig noget, der rykker i chimpansernes magtkampe.
De lover også ting bort for at få opbakning, og nepotisme er helt i orden. Det handler om at være født i den rigtige familie, og en god mor kan hjælpe og føre valgkamp og skaffe opbakning på sønnernes vegne.
I sidste ende vil det næsten altid ende med en slåskamp. Når chimpanserne har ført valgkamp og har vist, hvor stærke de er, bliver det ofte afgjort i en slåskamp eller et overfald.
Taberen får lov til at leve videre i flokken, men den mister dens privilegier. Eksempelvis må den ikke bare parre sig med dem, den vil. Det kan dog gå grueligt galt, hvis den anden spidskandidat ikke vil give sig, og vinderaben har stor opbakning.
Nogle aber kan finde på at kue taberen helt vildt. I værste tilfælde kan det ende med, at den chimpanse, der har vundet, bider testiklerne af den abe, der har tabt.