Sådan snyder din hjerne dig på Black Friday

Du kan risikere at blive rigtig sur - eller endda voldelig - på Black Friday.

Når du har udsigt til store besparelser, kan du faktisk komme helt derud, hvor du er klar til at udøve vold for et godt tilbud. Og her er det din hjerne, der spiller dig et pus, forklarer Jon Wegener, der er hjerneforsker fra CBS.

Fakta om Black Friday

  • Black Friday stammer fra USA og falder fredagen efter Thanksgiving, som er fjerde fredag i november.
  • I dag er indkøbsdagen udbredt til lande over hele verden – herunder Danmark.
  • Nogle mener, den hedder Black Friday, fordi der er sort af mennesker i butikkerne, mens andre mener, at navnet er opstået, fordi Black Friday er butikkernes sidste mulighed for at få vendt de røde tal i årsregnskabet til sorte.

Men hvorfor bliver vi så kuldrede over gode tilbud, at vi for eksempel kan finde på at sove udenfor en butik for at få fingre i materielle goder - eller direkte at slå andre?

- Folk sidder derhjemme og forestiller sig, hvordan det vil være at have det her fjernsyn, som er på tilbud. Det vil sige, at deres hjerne allerede har belønnet dem for at have det her fjernsyn - de mangler kun lige at hente det, siger hjerneforskeren og forklarer videre, at hvis man så ikke kan få fingre i fjernsynet i butikken, så kan man faktisk blive rigtig sur. For man ejede det jo allerede i tankerne.

- Det kan føles som om, at der er nogen, der forsøger at stjæle noget, som allerede er dit.

Det er stoffet dopamin, der bliver frigivet, når du føler, at du får et godt tilbud. Dopamin er et 'belønningsstof' og giver en lykkefølelse.

Hjerneforskeren forklarer, at hjernen faktisk kemisk har fået sin belønning fra dopaminet, når den i tankerne har købt et produkt. Hvis vi ikke kan få fat i produktet i virkeligheden, kan hjernen blive så skuffet, at det faktisk kan lede til vold.

En del af fællesskabet

En anden ting, der spiller ind i vores hjerne på denne tilbudsdag, er, at vi er flokdyr.

Butikkerne er nemlig gode til at gøre Black Friday til en ting, som alle taler om - for eksempel på arbejdspladsen.

- Det er lidt ligesom, hvis kollegaerne taler om en god serie i tv. Så kan vi finde på at se den, fordi vil vil kunne tale med. Med Black Friday kan man føle, at man kun er en del af fællesskabet, hvis man deltager, forklarer Jon Wegener.

Den samme tendens kan man også se i lufthavnen, hvor hjerneforskeren forklarer, at vi har svært ved ikke at stille os i kø ved gaten, hvis alle andre gør det. Også selvom gaten endnu ikke er åben.

- Når de andre gør det, så siger vores flokdyrsindstinkt, at vi også skal gøre det, siger Jon Wegener.

Nedenfor kan du få overblik over, hvordan du undgår de værste fælder, hvis du vil shoppe i dag.

Sådan kommer du sikkert gennem Black Friday

Vær opmærksom på uforståeligt sprog

Uforståeligt sprog fra en falsk hjemmeside, der lige nu florerer på nettet. Dansk er blandet med engelsk. Foto: TV 2
Ofte er svindelsider lavet i udlandet, og derfor er fupsiderne ofte skrevet på dårligt dansk - for eksempel med åbenlyse grammatiske fejl eller direkte uforståelige sætninger.
Det skyldes typisk, at siderne er oversat til dansk via Googles oversættelsesfunktion eller en anden robot på nettet.
Andre gange er engelske ord blandet ind i den danske tekst, hvilket ligeledes kan være tegn på, at du er landet på en svindelside.

Se punktet 'Om os'

En legal hjemmeside har typisk punktet 'Om os', hvor de fortæller en lille historie om virksomheden.
Modsat forholder det sig ofte for svindelsiderne. Hvis de alligevel har sådan et punkt, er det typisk dårligt eller uforståeligt formuleret, og de har ingen historie at fortælle om virksomheden.
Tjek derfor 'Om os', og vurdér, om du mener, hjemmesiden virker legal.

Kig efter adressen

Står der et legalt firma bag den hjemmeside, du handler på, oplyser firmaet typisk deres fysiske adresse. Foto: TV 2
Kig efter virksomhedens fysiske adresse. Erfaringen hos SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) er, at de falske hjemmesider aldrig opgiver en fysisk adresse.
Der er altid en kontaktformular, så du kan skrive til dem, men aldrig en fysisk adresse, og du har ingen chance for at vide, hvor i verden bagmændene sidder.

Undgå mærkevarer, der er for billige

Her er det sko, der bliver solgt som Adidas, der, ifølge e-mærket, er mistænkeligt billige. Foto: TV 2
Ofte sælger fupbutikkerne mærkevarer til priser, der er urealistisk lave.
Går du efter mærkevarer som for eksempel Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs, er det derfor en rigtig god idé, at du er ekstra skeptisk over for gode tilbud.
På lige netop Black Friday, hvor mange legale butikker også har så vilde tilbud, at man med rette kan tro, de er falske, er det selvfølgelig sværere at gennemskue, om priserne er sande eller ej.
Vær derfor særligt opmærksom på, om mærkevarer er sat urealistisk langt ned.
Nike sælger for eksempel næppe et par sko til 350 kroner, hvis de normalt koster 2000 kroner.

Betal kun med kort eller Mobilepay

Det sikreste er at betale med et betalingskort, når du handler på nettet. Foto: DIBS
Fupsiderne reklamerer ofte med et væld af betalingsmuligheder. Når du kommer nærmere din betaling, viser det sig dog typisk, at antallet af forskellige muligheder for at betale er temmelig begrænsede.
Men du skal kun betale med betalingskort som dankort, VISA eller Mastercard. Betaler du med et kort, bliver du omfattet af den såkaldte indsigelsesordning. Det betyder, at du typisk kan få dine penge tilbage fra din bank, hvis du ikke modtager din vare.
Modtager du en kopivare, er du dog ikke omfattet af indsigelsesordningen.
Betaler du med Mobilepay, er du stillet nøjagtig på samme måde, som når du betaler med et betalingskort. Reelt er der nemlig tale om en kortbetaling, når du betaler med Mobilepay.

Tjek URL’en, når du betaler

Er der afbilledet en hængelås, og står der "https", når du betaler, er det tegn på, at du er på en sikker forbindelse. Foto: DIBS
Når du skal betale med dit betalingskort, ryger du typisk over til en formidler af betalinger på nettet.
For at sikre dig, at du er på en sikker forbindelse, skal du tjekke, at der ud for URL’en - altså hjemmesideadressen - dukker en lille hængelås op.
Ligeledes skal du sikre dig, at der ikke blot står ”http”, men at der er tilføjet et ’s’, så der står ”https” ud for betalingssidens URL (hjemmesideadressen, red.).
Står der både ”https”, og er der en hængelås, kan du være rimelig sikker på, at du er på en sikker betalingsside.

Tjek virksomhedens CVR-nummer

Du kan også søge efter virksomheden på cvr.dk. Foto: TV 2
Hvis du har overskuddet, kan du også jagte svaret på, om hjemmesiden er legal eller illegal, ved at søge efter virksomhedens CVR-nummer.
Kan du ikke finde disse lovpligtige oplysninger, kan det være tegn på svindel.
Selv CVR-numre bliver dog misbrugt. Den eneste måde, du kan være helt sikker, er derfor ved at tjekke virksomheden på www.cvr.dk.
Kilder: SØIK, e-mærket, Forbruger Europa, Nets, DIBS.
Guiden er skrevet af Christian Kjær