Danske klassikere kæmper om julebordet - hvad spiser I?

Fjerkræ og svinekød strides om danskernes smagsløg, men særligt én juleret giver begge kødtyper baghjul. Stem selv på den bedste julemad længere nede.

Rødkål, ribsgele og brunede kartofler. Julebordet bugner af faste lækkerier, men når det kommer til kødet, er der kamp om ærespladsen.

I det ene ringhjørne af danskernes foretrukne dyr, når det kommer til julespise, finder man den klassiske flæskesteg, som næsten to ud af tre juleselskaber sværger til.

Men over grisen flyver juleanden ind på en førsteplads med en reserveret bordbestilling i hele tre ud af fire julestuer.

Det viser en markedsanalyse fra Norstat for Landbrug & Fødevarer, hvor 1028 repræsentativt udvalgte danskere i november 2017 er blevet spurgt ind til deres planer og forventninger til juleaften. Af dem har de 395 personer, som svarer, at de er vært eller holder jul hjemme udpeget deres foretrukne kødtyper.

Afstemning

Andet kød langt bagud

Med sin popularitet lægger juleanden også stor afstand til øvrigt fjerkræ som kalkun og gås.

Begge fugle er blot til stede på otte procent af respondenternes julemenuer og dermed langt mere sjælden som dansk julespise.

Det samme gælder medisteren, som dog svinger sig op på 14 procent af de danske juleborde.

Ifølge forbrugersociolog Nina Preus hos Landbrug & Fødevarer har anden de seneste mange år slået flæskestegen i popularitet og er udbredt på juleborde over hele landet.

Tidligere har flæskestegen haft tendens til at være mere populær i regioner uden for Hovedstaden, men det ses mindre tydeligt i år.

Sundere og lettere

Nina Preus understreger dog, at mange familier serverer to slags kød - ofte både and og flæskesteg - men foreslår, at andens forspring måske kan skyldes danskernes forkærlighed for fjerkræ.

- Om det også gør sig gældende til julemiddagen, skal jeg ikke med sikkerhed kunne sige, for julen har meget at gøre med traditioner. Men fjerkræ bliver generelt båret på nogle vinde af at blive opfattet som sundere og lettere, siger hun.

Samtidig spår forbrugersociologen, at julemenuen med tiden kan få flere små ændringer i form af for eksempel mere grønt, lidt mindre kød samt større fokus på værdier som økologi og dyrevelfærd.

Suveræn sovs

Ikke desto mindre er det en langt federe spise end både salater og kød, som flest danskere forventer at finde til højtidens middag. Det viser endnu en markedsanalyse fra Landbrug & Fødevarer.

Hvad er det allervigtigste på julemenuen?

Cirka ni ud af ti danskere, særligt kvinder, formoder nemlig, at bordet byder på brun sovs. En substans som er tæt forfulgt af først brunede kartofler og siden de hvide.

Først herefter kommer kødretter som and og flæskesteg på henholdsvis femte- og sjettepladsen over de mest forventede juleretter.

Herefter finder man først chips og siden rødkål, og først på henholdsvis 11.-, 14.- og 15.-pladsen finder man medister, kalkun og gås.

Langtidsholdbar menu

Tilbage til spørgsmålet om anden og grisen overrasker fuglens førsteplads umiddelbart madhistoriker Asmus Gamdrup fra fødevarevirksomheden Kost i København.

Han erkender, at grisen særligt i storbyerne har været på tilbagetog, men forklarer, at der særligt med højtidens mad skal meget til for at ændre traditionerne.

- Juleretter har lidt mere langtidsholdbarhed og er lidt mere uafhængig af trends end normalt. For eksempel bliver sundhedstrends i højere grad tilsidesat, siger han.

Fortiden bød på klipfisk og gås

Samtidig forklarer madhistorikeren dog, at der sagtens kan ske skub i traditionsrige menuer. Oftest som følge af samfundsmæssige fremskridt inden for teknologi og sundhed og nogle gange politik.

Sådanne faktorer står også bag den nuværende danske julemenu, som i løbet af 1800-tallet overtog pladsen fra den indtil da faste klipfisk eller gås.

Det skete blandt andet med opfindelsen af komfuret, der tillod at varme flere retter samtidig. Samt stor interesse blandt både magthavere og befolkning i at dyrke flere kartofler som en stabil og sund fødevare under industrialiseringen.