Spurgte om hjemmestrik til hjertesyge børn - nu vælter det ind

Det begyndte med en besked i en lokal gruppe på Facebook. Nu sender folk hjemmelavede vanter, huer og sokker fra hele landet.

- Jeg bliver glad helt ned i maven og ud i fingerspidserne. Det er så dejligt, at der er så mange, der har lyst til at hjælpe os. 

Sådan lyder reaktionen fra Tine Mikkelsen, der er intensivsygeplejerske på Righospitalet.

Hun arbejder på den hjertekirurgiske afdeling med babyer og børn, der har gennemgået store, åbne hjerteoperationer.

I november lagde sygeplejersken et opslag i en lokal Facebookgruppe for beboere på Amager i København, hvor hun spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at donere hjemmestrikkede "futter eller luffer" til de mindste på hendes afdeling.

Håbet var, at nogle fra lokalområdet ville hjælpe, men opslaget spredte sig hurtigt, og det er i øjeblikket delt 776 gange, mens knap 1000 personer har liket det.

Gennem Facebookopslaget har en række strikkeglade borgere taget kontakt til sygeplejersken, som formidler det videre til afdelingen. Derfor modtager Tine Mikkelsen nu hjemmestrik fra hele landet. 

- Jeg har lige fået en pose med 80 huer fra én dame og har fået 15 par små sutsko og vanter ekstra i dag. Der kommer hele tiden mere, siger sygeplejersken.

Udover den store omgang huer, har hun modtaget cirka 150 hjemmestrikkede og hæklede bomuldssokker og vanter fra hele landet - fra Billund til Bornholm og fra Frederikshavn til Fyn.

Sådan ser dagens sokkehøst ud.
Sådan ser dagens sokkehøst ud. Foto: Privatfoto.

Får lettere koldere fødder

Der er en særlig grund til, at de varme strikkegaver gavner lige netop den type patienter, som Tine Mikkelsen arbejder med.

Det fortæller hun om i 'Go' morgen Danmark' torsdag. 

- Når man er lille, har man generelt svært ved at regulere temperaturen. Og når vores børn har et større behov, er det, fordi de har dårlige hjerter. For har man et dårligt hjerte, cirkulerer man sit blod dårligt. Det vil sige, at ekstremiteter - hænder og fødder - nemmere bliver kolde, lyder det. 

Men der er også en anden grund til, at børnene har brug for for eksempel vanter. De har nemlig nysgerrige hænder, når de vågner op efter en operation. 

- Her begynder de at hive i alting. Det er respiratorslanger, ernæringssonder, iv-adgange, så for at undgå, at de fjerner noget, får de vanter på, siger Tine Mikkelsen.

Var ikke sat i system

Afdelingen, hvor der som regel er fire til seks hjertesyge børn indlagt hele tiden, har tidligere brugt almindelige købesokker til formålet. Men det var ikke noget, der var sat i system, og de forsvandt ofte, når der skulle vaskes.

Og selvom afdelingen siden november har modtaget en masse hjemmestrik, er der stadig plads til mere, lyder det fra Tine Mikkelsen, for personalet overvejer at give forældrene lov til at tage de hjemmestrikkede sager med sig hjem efter en indlæggelse.

- Vi tænker, at det er fint at få en lille pakke med hjem som minde med noget, der har holdt deres barn varmt, mens de var allermest syge. Udover det store ar på brystet er det rart at have noget godt med hjem, siger hun.

Sprutter til for tidligt fødte

Det er ikke kun hjertepatienter, der har gavn af hjemmestrik. I starten af året blev der sat fokus på den danske idé om hjemmehæklede blæksprutter til for tidligt fødte børn.

En efterspørgsel af de hæklede bamser har resulteret i netværket Spruttegruppen, hvor frivillige ambassadører hækler blæksprutter, som bliver sendt afsted til 17 neonatalafdelinger i Danmark og Grønland - en af ambassadørerne har endda strikket over 1000 sprutter og gik derefter viralt på Facebook.