I denne familie begyndte fire tilbagelænede børn pludselig at hjælpe til - sådan gik det til

Et år efter optagelserne til 'Opdrag en vinder' har hverdagen hos familien Nørgaard ændret sig meget. Alle mand hjælper til i det nye hjem i Grenaa.

Tidligere var der ingen hjælp at hente hos de fire børn Sophus (15), Lara (13), Anneli (11) og Livia (8), når der skulle laves aftensmad eller ryddes op i hjemmet hos familien Nørgaard fra Odder. 

Når pligterne skulle ordnes, opstod der ofte konflikter, og for at undgå det, havde forældrene Britt og Lars Nørgaard elimineret alle krav til børnene. I stedet klarede de alt det praktiske.

Mens Lars Nørgaard brugte meget tid på at pendle frem og tilbage til Grenaa, hvor han er selvstændig apoteker, klarede Britt Nørgaard madlavningen og rengøringen, pakkede tasker og smurte madpakker og koordinerede kørsel, så alle børn kunne komme til springgymnastik. For hende var det helt naturligt, og hun gjorde det af stor kærlighed. 

Men i dag – et år efter optagelserne til programmet ’Opdrag en vinder’ – ser hverdagen helt anderledes ud.

- Man lægger ikke rigtig mærke til det, men vi hjælper bare uden at tænke over det. Vi har ikke deciderede pligter, men giver hunden mad, hjælper til med aftensmaden og tager af bordet, siger 13-årige Lara Nørgaard.

Familien er flyttet fra Odder til Grenaa, og den tvivl forældrene havde om, hvordan børnene ville klare at blive flyttet til en ny by og skifte skole, er blevet gjort til skamme. 

- Jeg kan mærke nogle mere selvstændige børn, der ikke er bange for at tage fat, siger Britt Nørgaard. 

En rigtig god læring for forældrene

I programmet ’Opdrag en vinder’ har familien Nørgaard åbnet deres hjem op for forfatter Sofie Münster og sociolog og tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth. De to eksperter gav særligt forældrene mulighed for at se hele familien udefra. 

- Det har været en rigtig god læring. Nok mest af alt for os som forældre. Jeg har lært at se meget mere på, hvor børnene er, trække mig og lade dem gøre tingene selv, siger Britt Nørgaard og uddyber:

- Det var svært at se, hvor mange ting børnene kunne, når jeg ikke var der. 

Og det er storebror Sophus Nørgaard glad for. Han er nemlig ikke i tvivl om, at det har gavnet familien, at forældrene er begyndt at stille krav til de fire børn. 

- Det er rart at kunne hjælpe til herhjemme. Det gør hverdagen bedre, og vi er bedre til at være sammen end før, siger han. 

Pligter i skema

Det gik hurtigt op for eksperterne Sofie Münster og Nicolai Moltke-Leth, at en del af familien Nørgaards problem var, at mor Britt gjorde alt for meget, som børnene i virkeligheden selv kunne.

Derfor opfordrede de hende til at træde et skridt tilbage, samtidig med at børnenes pligter skulle skemalægges.

Britt Nørgaard kigger på pligtskemaet sammen med Livia og Anneli.
Britt Nørgaard kigger på pligtskemaet sammen med Livia og Anneli. Foto: Bermuda / TV 2
Familien Nørgaards pligtskema som det så ud under optagelserne til 'Opdrag en vinder'.
Familien Nørgaards pligtskema som det så ud under optagelserne til 'Opdrag en vinder'. Foto: Privat

Det skema forenklede familien selv til et ugeskema, og efter to måneders tid gled det over i, at børnene begyndte at komme og spørge af sig selv, om de skulle hjælpe med madlavningen eller gå med hunden. 

Men selvom det er gået op for familien Nørgaards fire børn, at hverdagen er bedre, når alle bidrager, mener faderen ikke, at de er helt i mål.

- Der er stadig nogle ting, vi kan gøre endnu bedre. Vi tager stadig os selv i at tænke, at det er nemmere at gøre det selv end at tage kampen. Men så minder vi hinanden om dengang, hvor vi snakkede om, at det er rart for alle, når børnene gør tingene selv, siger Lars Nørgaard. 

Ifølge Sofie Münster er det helt naturligt og faktisk et sundhedstegn, at forældrene stadig møder modstand, når de stiller krav til deres børn. 

- Det er en lang proces og ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Vi præger vores børn gennem hele deres barndom, og de tager ofte et skridt frem og to tilbage. Men hvis vi som forældre holder fast i kravene til dem, så skal de nok lære det med tiden, siger hun. 

Fornyet fokus og et træ af værdier

Britt og Lars Nørgaard er glade for, at deres børn har taget pligterne til sig som en naturlig del af hverdagen. Men de er ikke i tvivl om, at de har fået noget endnu vigtigere med fra deltagelsen i programmet. 

- Det er som om, vi har været på kursus sammen, hvor vi har oplevet og tænkt en masse. Herfra er det en proces, der aldrig stopper, men vi har også noget, vi kan se tilbage på og minde hinanden om, siger Lars Nørgaard. 

I programmet stillede sociolog og tidligere jægersoldat Nikolai Moltke-Leth forældrene en opgave. Parret skulle finde ud af, hvilke fem værdier de gerne ville fokusere på at give deres børn med videre gennem opdragelsen.

Forældrene besluttede at koncentrere sig om empati, selvværd, respekt, ærlighed og at lære børnene at tage ansvar.

Med udgangspunkt i de fem værdier skabte Britt Nørgaard, det hun kalder et værditræ. Hun tegnede et træ med fem grene og lod hver gren repræsentere en værdi.

Tanken med at forvandle de fem værdier til grene og lade børnene være med i processen var at gøre arbejdet med værdierne mere håndgribeligt.
Tanken med at forvandle de fem værdier til grene og lade børnene være med i processen var at gøre arbejdet med værdierne mere håndgribeligt. Foto: Privat

Hvert familiemedlem fik fem blade, som de skrev konkrete handlinger på, der passede til de fem værdier. Under ærlighed kunne det for eksempel være, at man altid skal fortælle andre sandheden, og under respekt, at man ikke taler i munden på hinanden.

Britt Nørgaard håber, at familien kan bruge værditræet som et alternativ til det klassiske nytårsfortsæt og hvert år se tilbage på, om de har opfyldt deres egne ønsker og mål.
Britt Nørgaard håber, at familien kan bruge værditræet som et alternativ til det klassiske nytårsfortsæt og hvert år se tilbage på, om de har opfyldt deres egne ønsker og mål. Foto: Privat

Under klippeklistrearbejdet og arbejdet med at skrive handlinger på alle bladene fik familien talt om, hvad de i fællesskab kan gøre, for at gøre værdierne til en del af hverdagen. 

- Som træet mister sine blade, spirer der nye frem. Og inden nytår skal vi skrive og tegne nye blade, der afspejler den virkelighed, vi står i nu, og med de erfaringer og tanker vi har gjort os det forgangne år, siger Britt Nørgaard.