Hård jargon fik homoseksuel til at stoppe i fodboldklub

22-årige Peter Mejlvang har altid elsket fodbold. Men tonen i den lokale fodboldklub fik ham til at sætte støvlerne på hylden i flere år.

I lang tid var han selv en af dem.

En af dem, der uden de store betænkninger kunne slynge ord som "svans", "homo" eller "bøsserøv" ud i omklædningsrummet efter en fodboldkamp eller en veloverstået træning. Men en dag lød ordene anderledes i Peter Mejlvangs ører. Anderledes nedladende. For måske var han selv homoseksuel? 

Det fortæller den i dag 22-årige bornholmer i 'Go' Aften Danmark'.

- Jeg var selv en del af den hårde jargon, for jeg vidste ikke, at det kunne ramme nogle. Men da jeg selv blev usikker og i tvivl om min egen seksualitet, fyldte ordene rigtig meget. Lige pludselig ramte de jo faktisk mig, siger han.

Følte sig ikke hjemme

Han havde ellers spillet fodbold, siden han var otte. Var typen, der kunne se Champions League med vennerne eller udfordre dem i en Fifa-duel på PlayStaytion.

Men han undrede sig over, hvorfor han ikke havde den samme interesse for piger, som kammeraterne havde. Og under sit efterskoleophold begyndte han at blive klar over hvorfor, men vendte tilbage til Bornholm og den gamle fodboldklub uden at være fuldstændig afklaret.

- Da jeg kom tilbage var jeg ikke sprunget ud og havde svært ved at erkende, at jeg måske kunne være homoseksuel. Og når man så samtidig kom i en fodboldklub, hvor der blev talt sådan om homoseksuelle, så følte jeg mig ikke hjemme. Det kunne jeg ikke magte at være i, fortæller Peter Mejlvang.

Det kunne jeg ikke magte at være i

Peter Mejlvang

Derfor stillede han fodboldstøvlerne på hylden efter bare tre måneder tilbage i sin gamle klub. Løj og sagde, at han stoppede, fordi han havde for travlt med at passe studierne.  

Men i virkeligheden var han nervøs for, at fodboldholdet skulle opdage hans tvivl.   

En rummelig fodboldklub

Først i 2013, i slutningen af sin HF-tid, blev Peter Mejlvang klar over, at fornemmelsen holdt stik.

Nogle måneder efter sin eksamen flyttede han til København, hvorefter han sprang ud for sin familie og venner og fandt en ny fodboldklub, hvor han ikke behøvede at bekymre sig om den homofobiske jargon.

Klubben er en del af Pan Idræt, der blev startet som en idrætsforening for homoseksuelle – og også i dag er en klub, der værner om seksuel mangfoldighed og har mange, men ikke udelukkende, homoseksuelle medlemmer.

22-årige Peter Mejlvang ser tilbage på, hvordan det var at være i tvivl om sin seksualitet, mens der herskede en homofobisk jargon på hans fodboldhold. Video: Nanna Jakobsgaard Nielsen

Og her hører de mange historier som Peter Mejlvangs, forklarer Carsten Friis Overby, der er Pan Idræts projektchef for inkluderende sport. 

- Rigtig mange af vores medlemmer fortæller historier om, at de stopper med at spille i deres klubber, fordi det bliver for utrygt for dem, og fordi de ikke kan forlige sig med den homofobiske jargon, der er i klubben. Det er desværre en ret almindelig problemstilling, siger han til Politiken.

Tilråbene hersker stadig

Men de nedladende ord er ikke forsvundet helt ud af Peter Mejlvangs liv. Han hører dem stadig på stadionerne, hvor fædre står sammen med deres sønner og råber med på tilråb med homofobiske undertoner.

Eksempelvis kan en dårlig dommerpræstation afføde en sang som ”Hvad er det, der drypper fra din røv? Vaseline!”.

Man kan jo ikke lade være med at tænke på den 11-årige dreng, der for eksempel står sammen med sin far og hører, at han råber de nedladende ord

Peter Mejlvang

Og selvom sådan en sang ikke længere påvirker ham personligt, gør ordene alligevel indtryk på Peter Mejlvang.

- Man kan jo ikke lade være med at tænke på den 11-årige dreng, der for eksempel står sammen med sin far og hører, at han råber de nedladende ord. Hvad nu hvis han en dag står i den situation, jeg stod i? Så kan det godt være, han får sværere ved at skulle springe ud i sin fodboldklub eller over for sin far, siger han.

Kulturen skal ændres

I 2017 forsøgte Spillerforeningen, DBU og Divisionsforeningen at komme den homofobiske fodboldkultur til livs med kampagnen ’Spark homofobi ud af banen’.

Som et led heri spillede anførere i Superligaen blandt andet med regnbuefarvet anførerbånd, mens landsholdsprofiler som Pernille Harder og Thomas Delaney optrådte på plakater med ansigtet malet i regnbuefarver under hashtagget #FodboldErForAlle.

A post shared by Pernille Harder (@pharder10) on

Til Politiken forklarer Mette Vestergaard, der er administrerende direktør i Spillerforeningens sociale fodboldinitiativ, Player Social Reponsibility, at fodbold er en sport, der rummer mange homofobiske udtryk, som folk sender af sted fra tribunen uden at tænke på, at ordene kan støde eller såre.

- Vi er heldigvis nået dertil i forhold til racisme, at folk reagerer, hvis der bliver råbt "neger" eller sagt abelyde fra tribunerne. Derimod er det desværre stadig accepteret, at man kommer med homofobiske bemærkninger, siger hun til Politiken og fortsætter:

- Derfor er det en generel kultur, der skal laves om.

Vær opmærksom lokalt

Det er Peter Mejlvang enig i. Han understreger, at han ikke retter sin kritik mod sin lokale fodboldklub på Bornholm, men mod hele jargonen. Og han mener, det kunne gøre en forskel, hvis trænerne landet over ville gribe ind.

- Det er vigtigt, at man gør noget ved problemet helt nede fra bunden. Jeg havde for eksempel ikke en fodboldtræner, der var inde og sige: ”Ved I overhovedet, hvad det er I siger, og hvad det kan gøre ved nogle mennesker? Sådan snakker vi ikke til hinanden her”.