Sådan undgår du at bede dine børn om at rydde op igen og igen

Hvad skal man som forælder gøre, hvis børnene stadig ikke rydder op på værelset eller tømmer skraldespanden, når man beder dem om det for 117. gang?

Hvis du gang på gang hører dig selv stille dit barn spørgsmålet ”hvor mange gange skal jeg sige det?”, er det måske tid til at kigge indad.

For ifølge Sofie Münster, forfatter og stifter af Nordic Parenting, er det ofte på forældrenes banehalvdel, der kan gøres noget, hvis det er nødvendigt at bede om at få ryddet op eller tømt opvaskemaskinen gentagne gange.

- Når børn ikke gør, som vi siger – eller vi oplever de samme konflikter igen og igen – sker det typisk, fordi vi som voksne ikke er tydelige nok, i forhold til hvad vi forventer, og hvilke grænser, der gælder, siger hun. 

Moderskab er også lederskab

Det var netop konflikter, der for lidt over et år siden fik Anja Tegen fra Slangerup til at melde sig selv og sine børn til programmet 'Opdrag en vinder'. Som alenemor til de tre børn Alexandr, Emma og Mickel Emiel oplevede hun ofte, at den pressede hverdag gik ud over den gode stemning i hjemmet. 

- Jeg var fanget i en for hård stil, havde ikke en partner at sparre med og havde nok for høje forventninger til, hvad de to store kunne og skulle hjælpe mig med. Jeg ville gerne have hjælp til at blive en bedre udgave af mig selv, siger Anja Tegen. 

Under optagelserne fokuserede de to eksperter Sofie Münster og Nicolai Molkte-Leth på at få Anja Tegen til at se, at hendes moderskab også er et lederskab. De hjalp hende blandt andet med at blive bedre til at udtrykke klart, hvad hun forventer af sine to ældste børn. 

Og ifølge Sofie Münster er det vigtigt at kunne sætte klare grænser for børnene. Det er nemlig med til at give børnene evnen til at tænke på og tage hensyn til andre - egenskaber, som mange forældre synes er vigtige.

Det er lettere sagt end gjort

Men i praksis er det ikke altid lige enkelt. For hvad gør man, når børnene bare ikke vil gøre det, de skal?

I lang tid endte det i skænderier og dårlig stemning hos familien Tegen i Slangerup, fordi mor Anja Tegen blev frustreret over at skulle sige tingene igen og igen.

Børnene Alexandr og Emma Tegen, der i dag er 16 og 14 år, følte sig omvendt frustrerede over at få skældud, når de ikke havde gjort de ting, de end ikke var klar over, deres mor forventede af dem.

I dag ser det dog anderledes ud. Faktisk synes alle i familien, at det er pinligt at se optagelserne af, hvordan de diskuterede, hvem der burde gå ud med skraldet.

- Der er sket så meget, at det føles som om, det er fem år siden, de optagelser er lavet, siger Anja Tegen og fortæller, at hverdagen i hjemmet i Slangerup i dag er langt mere positiv end for et år siden.

Faktisk taler de slet ikke længere om, hvem der skal tømme skraldespanden. Det sker helt af sig selv.

Men hvad gør man, hvis det ikke kommer af sig selv. Hvordan skal man som forælder agere, når børnene trækker tiden ud i en uendelighed, eller de glemmer det, de skulle, nærmest før de er kommet i gang?

Det giver Sofie Münster fire tips til herunder. 

Se 'Opdrag en vinder' på TV 2 Play.

Sådan undgår du at sige tingene mere end en gang

Giv børnene valgmuligheder, men ikke muligheden for at sige nej

Du får lettere dit barn til at samarbejde, hvis du stiller tydelige krav. For at gøre det endnu lettere, kan du give dit barn medbestemmelse ved at stille en række valgmuligheder op.
Du kan for eksempel spørge, om dit barn vil have støvler eller jakke på først, når overtøjet skal på om morgenen. Og når du har brug for hjælp til madlavningen, kan du bede barnet vælge mellem at dække bord eller rydde af efter maden.
Det er vigtigt, at valgmulighederne ikke giver barnet mulighed for at sige nej til de forventninger, du har. For så bliver det barnet, der bestemmer over opdragelsen, og ikke dig.

Stil ikke krav, du ikke kan stå fast ved

Når du stiller krav til dit barn, skal du være konsekvent. Ellers ved barnet, at der er en vej uden om dine forventninger, og det er en glidebane. 
Så hvis du har situationer, hvor det ofte ender med, at du giver efter, kan du overveje at tage kampen i en anden situation.
Det kan for eksempel være, at du ofte er nødt til at opgive kravet om, at dit barn selv skal tage tøj på om morgenen, fordi I er for sent på den. I stedet for at have trælse morgener, kan du træne det om aftenen, når dit barn skal have nattøj på.

Brug logiske og naturlige konsekvenser – ikke straf eller trusler

Når børn ikke gør, som de bliver bedt om, er straf og trusler noget af det, forældre oftest bruger. Men hverken en timeout på værelset eller inddragelse af fredagsslikket lærer børnene, hvad de har gjort forkert. 
Det virker bedst, hvis de regler og konsekvenser, du bruger i opdragelsen, kommer som en naturlig følge af dit barns handling eller mangel på samme. Hvis barnet for eksempel ikke vil rydde op, kan du lægge legetøjet væk og sige, at det først bliver fundet frem igen, når dit barn er villig til at leve op til reglerne. 

Beslut dig for, hvad du vil gøre

I stedet for kun at fokusere på, hvad du gerne vil have dit barn til at gøre, så beslut dig for, hvad du vil gøre. Hvis det for eksempel kniber for barnet at huske at smide tøjet i vasketøjskurven, kan du beslutte dig for kun at vaske det tøj, der bliver lagt til vask.
På den måde viser du dit barn, at der er konsekvenser ved handlinger eller mangel på samme, men på en måde, hvor du undgår at skælde ud eller føle, at din autoritet bliver undermineret. Hvis du er konsekvent, kan det være overraskende effektivt i mange sammenhænge.