Dansk forretningsmand efterlod ukendt arv - i 10 år har to kvinder ligget i arvestrid

Susanne kan ikke få udbetalt arven efter sin stedfar. Nu rejser hun til Ghana for at opspore den kvinde, hun skal dele pengene med.

Nerverne sidder uden på tøjet, da Susanne Berthelsen går ombord på flyet til Accra i Ghana den augustdag i 2016.

Hun er 39 år, gift og mor til to små børn. Det er en svær beslutning at forlade familien i 11 dage, men der er ingen vej tilbage nu.

Susannes stedfar, Jørgen, døde for 10 år siden, og hun har siden dengang været fanget i en drænende arvestrid med enken Vida.

Tingene er gået så meget i hårdknude, at arven stadig ikke er udbetalt, og Susanne har nu helt mistet kontakten til hende.

De ubesvarede spørgsmål fylder stadig meget. Hvad var omstændighederne omkring Jørgens død? Hvor stor er arven? Og hvorfor vil Vida ikke tale med hende?

Susanne Berthelsen har brugt hundredevis af timer på bekymringer og tusindevis af kroner på advokater i forsøget på at finde svar og få udbetalt arven. Men det er endnu ikke lykkedes.

Susanne er udkørt af spekulationer, så nu har hun taget den radikale beslutning at rejse til Ghana for at opspore kvinden, der har gjort de sidste 10 år til et sandt mareridt.

Hvis det lykkedes at finde Vida, vil Susanne kæmpe for forsoning - om ikke andet så for Jørgens skyld. Og så håber hun at få Vidas underskrift på nogle vigtige dokumenter, som gør, at hun kan få udbetalt sin arv.

Men hvad er der gået forud for, at en kvinde og mor til to fra Vordingborg ender i en ghanesisk arvestrid?

Susannes mor møder en ny mand

square to 16x9
Susannes mor møder en ny mand Foto: Privatfoto.

I december 1976 bliver Susanne født ind i en almindelig dansk kernefamilie med mor og far. Men allerede da Susanne er to år, må hendes forældre indse, at de ikke kan leve sammen, og de bliver skilt.

Kort tid efter møder Susannes mor en ny mand. Moren arbejder som sekretær for virksomheden Miele, og det er dér, hun møder Jørgen, som er en af cheferne i firmaet.

Hun husker ham tydeligt.

- Han er en rigtig forretningsmand, og han har altid en masse projekter i gang, så i perioder har han også temmelig travlt. Han er ikke sådan én, der taler særlig meget om følelser, men jeg er aldrig i tvivl om, at han elsker mig, og altid ville være der for mig som stedfar, fortæller hun. 

Jørgens forretningsliv får hurtigt stor indflydelse på den lille familie. Han begynder at sælge vandpumper i udlandet, og derfor bor familien i en årrække i Irak.

Susanne og stedfaren Jørgen.
Susanne og stedfaren Jørgen. Foto: Privatfoto.

Da Susanne er 15 år, og familien er flyttet hjem til Danmark, dør Susannes mor efter kort tids sygdom, og livet skifter spor igen. 

Forholdet til hendes biologiske far er begrænset, moren er død, og stedfaren Jørgen har travlt med forretningerne. Men usikkerheden bliver kort, for Jørgen sørger for en flot begravelse og gør det tydeligt for Susanne, at han er der for hende.

Hun får lov at vælge, hvor hun vil bo. Susanne vælger at bo sammen med Jørgen.

- Jeg er nok aldrig rigtig i tvivl. Selvom Jørgen rejser meget, så er han stabil og omsorgsfuld. Jeg er tryg ved ham, og jeg ved, at han altid vil være der for mig. Derfor vælger jeg at bo dér.

Og Jørgen holder sine ord. Han lægger en dæmper på forretningseventyret og sørger for, at Susanne har et godt og trygt hjem i hendes sidste ungdomsår som hjemmeboende.

Men der skal ikke gå længe, før en kvinde kommer imellem Susanne og Jørgen.

Jalousi i Ghana

square to 16x9
Vida og Susannes far. Foto: Privatfoto.

Årene går, Susanne flytter hjemmefra, og Jørgen flytter permanent til Ghana for at arbejde videre med sin pumpe-virksomhed. Kontakten mellem Susanne og Jørgen bevares, og de ses altid, når Jørgen kommer til Danmark.

Da Susanne er 21 år gammel, beslutter hun sig for at rejse et halvt år til Ghanas hovedstad Accra. Hun vil ned og opleve Jørgens nye liv, og har derfor meldt sig som frivillig hjælper på et børnehjem.

Susanne er begejstret og spændt på, hvad der venter hende. Men det går ikke helt som forventet.

Det virker, som om Vida nærmest er jaloux over, at jeg tilbringer tid med Jørgen

Susanne Berthelsen

Jørgen har fået en ghanesisk kæreste, der hedder Vida. Hun er en del yngre end ham, men det betyder ikke noget for Susanne.

Det vigtigste er, at Jørgen er glad.

I de første uger bor Susanne i Jørgens hus, som de havde aftalt. Det går godt til at starte med, og Susanne får talt en masse med sin stedfar, som hun ikke har set længe.

Hun prøver også at lære Vida bedre at kende, men det er mere kompliceret. Lige meget hvad Susanne gør, så føler hun sig ikke rigtig velkommen.

- Jeg ved ikke helt, hvad der sker dernede. Det virker som om, Vida nærmest er jaloux over, at jeg tilbringer tid med Jørgen. Som om jeg prøver at tage ham fra hende, siger Susanne. 

Stemningen er ikke god, og hun vælger derfor at finde et andet sted at bo resten af sin tid i Ghana.

Døden rammer anden gang

Otte år senere – som lyn fra en klar himmel – dør Jørgen pludselig. Susanne får beskeden, og hun rejser til Accra sammen med sin mand Nils.

Sorgen er enorm, og spørgsmålene hober sig op:

Hvad er han død af? Var han syg? Hvad skete der? Hvor er han nu?

Vida arrangerer Jørgens begravelse. Susanne ryster, græder og er fuldkommen overvældet af chokket og sorgen.

Hun aner ikke, hvad Jørgen er død af, og nu står hun der, midt i varmen til en begravelse - omgivet af mennesker, hun ikke kender:

- Det er sådan set en fin bisættelse, Vida har arrangeret. Det hele er bare temmelig kaotisk. Det er en meget svær dag for mig.

Hun prøver flere gange at tale med Vida, for at de kan være sammen i sorgen, og for at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål omkring Jørgens død. 

Men Vida er afvisende og svarer kun meget kort, når Susanne henvender sig.

Deres forhold er stadig ikke godt, og uanset hvor meget Susanne prøver, er der ikke noget, der tyder på, at Vida ønsker et forhold til hende.

Jørgen bliver begravet på en lokal kirkegård, og Susanne får sagt farvel til den stedfar, der altid har været der for hende. Men hun kender stadig ikke omstændighederne omkring hans død.

Hvad hun heller ikke ved er, at dette bliver starten på 10 lange år i en udmattende arvestrid med Vida.

De indefrosne penge

Jørgen efterlader sig et testamente, hvori der står, at Vida skal arve alt i Ghana, og at der står penge på danske konti i Danmark, som skal fordeles mellem Vida og Susanne.

Arven i Ghana - som huset og bilen - bliver hurtigt videregivet til Vida. Men pengene på de danske konti, der er til deling, kommer til at skabe problemer.

Banken i Danmark har indefrosset Jørgens konti, og arven de to kvinder skal dele, kan ikke udbetales, før Vida får afleveret papirer, som banken kræver.

Jeg tror, at Vida tolker det, som om at jeg er ude efter at tage hele arven

Susanne Berthelsen

Men når Susanne kontakter Vida og hendes advokat, er de længe om at svare. De modsætter sig dét, Susanne beder om, og de sender ikke de nødvendige papirer.

Susanne bliver mere og mere frustreret og begynder at ane, at der er noget helt galt.

- Jeg er ret sikker på, at Vidas advokat får at vide, at Jørgens konti er blevet indefrosset - og at jeg har sat det i gang. Jeg tror, at Vida tolker det, som om at jeg er ude efter at tage hele arven.

Det er nu helt tydeligt, at den dårlige stemning, der opstod, da Susanne var i Ghana 18 år tidligere, ikke er blevet bedre. Tværtimod.

Årene går. Der sendes i hundredevis af mails frem og tilbage, der bliver ringet og talt med advokater. Der sker ingen fremskridt, og hverken Vida eller Susanne ved endnu, hvor mange penge, Jørgen har efterladt i banken.

Susanne vil selvfølgelig gerne vide, hvor stor arven er, men det handler om meget mere end pengene. Det handler for hende om at respektere Jørgens ønske om, hvordan arven skal fordeles og om at få afsluttet boet ordentligt.

Efter 10 år uden fremskridt, mister Susanne helt kontakten med Vida, og hun er ved at opgive håbet om nogensinde at få afsluttet arvesagen.

Men i efteråret 2015 ser Susannes mand Nils, at TV 2 søger medvirkende til et program om familier i arvestrid.

Og dét er årsagen til, at hun nu sidder i et fly på vej til Accra.

På sporet af Vida

Den lange rejse har været præget af stor nervøsitet, men idet Susanne træder ud af lufthavnen i Accra, er smilet stort. Hun husker varmen, duftene, lydene. Og så minder det hende om Jørgen.

Hun håber inderligt, at rejsen fører til et møde med Vida, så hun kan få afsluttet arvesagen, men også få svar på, hvorfor Jørgen pludselig døde.

Selvom vi er uvenner, så er det virkelig ikke rart at høre

Susanne Berthelsen

Susanne bliver hentet af den lokale journalist Emmanuel Evorgbe. Han skal hjælpe hende med at finde Vida og med at navigere i det ghanesiske retssystem. Og allerede dagen efter begiver de sig ud for at finde hende. 

Alt er forandret, siden Susanne var her sidst, og de finder ikke Vida i det kvarter, hvor hun boede før. De får derfor selskab af en af Jørgens tidligere forretningspartnere, der går under navnet Elvis, som vil prøve at hjælpe dem videre.

Elvis' rigtige navn er Amo Boadu, og han er en smilende ghanesisk mand i en flot blåstribet kjortel og med en traditionel ghanesisk kalot på hovedet.

Han fortæller, at han ikke har talt med Vida siden begravelsen. Han ved dog, at hun har haft det svært siden Jørgen døde, og at hun er blevet "fattig som en kirkerotte".

- Selvom vi er uvenner, så er det virkelig ikke rart at høre, siger Susanne. 

Elvis fortæller, at han kender én, som jævnligt er i kontakt med Vida.  Og så går det hele pludselig hurtigt. Elvis får hurtigt fat i vennen, som straks ringer til Vida, og det bliver aftalt, at Vida skal kontakte Elvis.

Er tættere på, end de aner

Nu er det bare at vente på et omkald som måske slet ikke kommer. 

Imens de venter, fortæller Elvis, at han havde stor respekt for Jørgen. Han var en god og ærlig forretningsmand, som han holdt meget af. Det er rart at tale med én, der kendte Jørgen godt, synes Susanne.

Hun øjner derfor chancen for at få svar på ét af sine helt store spørgsmål:

Hvorfor døde han så pludseligt?

Elvis fortæller, at Jørgen i dagene op til sin død, klagede over slemme mavesmerter. Men ellers havde der ikke været noget usædvanligt at bemærke.

Efter begravelsen fik Susanne tilsendt en dødsattest, hvor hun kan se, at han døde af kræft i maven. Men hun har undret sig over, at hun ikke fik besked om, at han var syg.

Elvis fortæller, at Jørgen formodentlig ikke selv har været klar over, hvor syg han har været.

Midt i minderne fra dengang ringer telefonen pludselig.

Elvis (tv), Susanne og journalisten Emmanuel under telefonsamtalen med Vida.
Elvis (tv), Susanne og journalisten Emmanuel under telefonsamtalen med Vida. Foto: TV 2

Det er Vida. Elvis taler den lokale dialekt med hende, så det er svært at afkode, hvad der bliver sagt.

Da han lægger på, smiler han over hele hovedet og siger, at hun, imod alle odds, befinder sig få hundrede meter fra dem i et indkøbscenter. 

Susanne rejser sig fra stolen, og hendes stemme er bævrende. Nu kommer det hele meget tæt på.

Elvis vil prøve at overtale Vida til at mødes, så de kan få underskrevet papirerne til banken og måske opnå forsoning.

Og samtidig få opklaret et af de store spørgsmål: Hvor mange penge efterlod Jørgen? 

I sidste øjeblik

Tre dage senere sidder Susanne på sit hotelværelse – og venter stadig.

Vida havde været temmelig vred, da Elvis talte med hende i indkøbscenteret.

Susanne havde derfor haft ret i sin mistanke: Vida er af den opfattelse, at Susanne har forsøgt at tage arven fra hende.

På trods af vreden sagde hun dog, at hun ville overveje at mødes.

Men nu er der altså gået tre dage, og Vida har stadig ikke givet lyd fra sig.

For at få udbetalt arven, skal Susanne bruge to dokumenter: En samtykkeerklæring, både hun og Vida skal underskrive, og en ghanesisk skifteretsattest.

Nu bruger Susanne ventetiden på at hyre en lokal advokat, der kan skaffe skifteretsattesten – enten på den danske ambassade eller ved højesteret.

På ambassaden har de ikke skifteretsattesten, men hun finder et andet dokument, som giver hende svar på ét af de helt store spørgsmål - nemlig størrelsen på arven.

Jeg mister fuldstændig troen på det hele

Susanne Berthelsen

Ifølge udskriften står der 61.000 kroner på Jørgens danske bankkonti.

- Arvens størrelse har selvfølgelig haft betydning for mig. Men da jeg ser beløbet, som jo ikke er ret stort, kan jeg tydeligt mærke, at pengene virkelig ikke betyder ret meget for mig. Så jeg er hverken glad eller skuffet, nærmere afklaret. Det ændrer ikke på, at jeg stadig har brug for at få afsluttet arvesagen, siger Susanne. 

Jagten efter skifteretserklæringen fortsætter. Men det er en kæmpe udfordring.

Retsdokumenter i Ghana er ikke digitaliserede, og derfor ligger den 10 år gamle skifteretsattest i en bunke i en kælder. Det kan tage måneder at finde den.

- Jeg mister fuldstændig troen på det hele. Der er kun to dage tilbage, og selvom jeg har fået svar på nogle spørgsmål, så er jeg ikke tættere på at få løst arvestriden. Jeg har hverken skaffet skifteretsattesten eller fået et møde i stand med Vida. Det hele virker faktisk ret håbløst, siger Susanne. 

Men så ringer telefonen.

Det er Elvis, som fortæller, at Vida nu har endeligt bekræftet, at hun vil mødes samme med advokaterne den næste dag.

Og pludselig lige dér på hotellet midt i støjen fra den store aircondition ser det hele lysere ud. 

Mødet med Vida

square to 16x9
Mødet med Vidas familie. Foto: Privatfoto.

Susanne er nervøs, da hun står op næste morgen. Hun bruger meget tid på at forberede sig, læser alle papirerne igennem og skifter tøj et par gange.

Alligevel er der faldet en form for ro over hende. Hun er glad for, at der endelig sker fremskridt.

Emmanuel, Susanne og advokaten Emefa går sammen ind til mødet, og de kommer ikke ud igen, før der er gået fire timer. Da mødet er slut, løber Susanne ud på vejen. Hun ryster over hele kroppen og græder. Tårerne får frit løb og kan ikke stoppes.

10 år med konflikter og bekymringer. Nu er det forbi.

Mødet havde været anspændt til at begynde med, og beskyldningerne fløj frem og tilbage i lokalet. Men kommunikationen blev gradvist bedre.

Det betyder enormt meget for mig, at Vida og jeg har fået talt ud om tingene

Susanne Berthelsen

Vida er en stolt kvinde, så hun holdte stadig en vis afstand, men det var tydeligt, at vreden blev overskygget af ønsket om forsoning og en afslutning på arvesagen.

Susanne havde hjemmefra lavet en fotobog med billeder af sin familie, hvis det nu lykkedes at finde Vida. Pludselig sad de sammen og talte om fortiden, om Jørgen, men også om Susannes nye liv med mand og børn.

Selve arvesagen er dog stadig ikke løst.

På mødet sker der det, at advokaterne gennemgår bankens krav, og Vidas advokat fraråder herefter at underskrive samtykkeerklæringen, fordi der formentlig er en juridisk fejl på det. Men advokaterne laver en aftale om, at de vil prøve at løse sagen i fællesskab og samarbejde om at få arven udbetalt.

Dagen efter føler Susanne det som om, at en byrde er blevet lettet fra hendes skuldre. Hun er træt, men der har indfundet sig en form for ro.

Vida og hendes niece og nevø, som Susanne kender, fra de var helt små, kommer forbi hotellet, inden hendes afrejse. De er sammen i et par timer, får taget billeder og krammer, da de siger farvel.

Susanne forlader Ghana udkørt, men glad. 

- Arvesagen er jo ikke helt afsluttet, men det betyder enormt meget for mig, at Vida og jeg har fået talt ud om tingene. Især når jeg tænker på, hvad Jørgen ville have ønsket. Det føles rigtigt at rejse hjem nu, siger hun. 

Se Susanne Berthelsens rejse til Ghana i 'Når arven splitter os' mandag klokken 20 på TV 2 - eller se den allerede nu på TV 2 PLAY

I dag: Der er gået halvandet år siden optagelserne, men Susanne Berthelsen er stadig ikke kommet nærmere arven. Samarbejdet er gået i hårdknude igen. Ifølge Susanne skyldes det både en manglende skifteretserklæring fra den ghanesiske skifteret, og at enken og hendes advokat fortsat kæmper mod, at arven skal deles. TV 2 har forgæves forsøgt at kontakte Vidas advokat for at få en kommentar.