Udholdenhedstest knækkede Korpset-deltagere

Manglende søvn, mad og kulde havde større indflydelse på de deltageres præstation, end de lige troede. Hør reaktionerne fra de udgåede aspiranter.

Himlen var gået fra lys til mørk. Pandelamperne var blevet tændt, og g de store træstammer blev kun tungere og tungere, mens aspiranterne knoklede i sandet op ad bakkerne i grusgraven. Det var her i grusgraven . at udholdenhedstesten i andet program af 'Korpset' fandt sted.

Efter flere timer i grusgraven måtte aspirant nummer 21, Tais Zarp, give op. Forud for udholdenhedstesten have aspiranterne været igennem tre døgn med blandt andet løb, march med tung oppakning, boksekampe, styrketræning og frygtindgydende spring.

- Når man har gået flere dage uden mad og søvn og med masser af bevægelse, og når vi så blander det med en masse sand, vand og en meget høj bakke, så bliver man presset, fortæller Tais Zarp, der til daglig er medhjælper på et opholdssted for kriminelle unge.

Benene kollapsede under ham, mens han sammen med de andre deltagere bar rundt på tonstunge træstammer. Det blev så hårdt, at han til sidst måtte give op. 

- Det giver et indblik i en selv, og hvordan man reagerer, når man begynder at skrue på nogle af de parametre, som man ikke selv skruer på derhjemme. Man går jo ikke selv ud og træner på tom mave, eller hvis man er kold - eller hvis man har skoen fuld af sand, så man lærer, siger Tais Zarp.

Tais Zarp (tv.) måtte sande, at en træstamme er utrolig tung at bære rundt på - især når kroppen er træt, kold og mangler energi.
Tais Zarp (tv.) måtte sande, at en træstamme er utrolig tung at bære rundt på - især når kroppen er træt, kold og mangler energi. Foto: Lars E. Andreasen / TV 2

Skulderen kunne ikke klare vægten

En anden, der også måtte aflevere sit armbind i grusgraven, var aspirant nummer 14, Kristian Kureer.

KORPSET 2

  • Fire tidligere jægersoldater forsøger i programmet 'Korpset' at vise, hvad der skal til for at blive elitesoldat.
  • De har designet et kursusforløb baseret på deres egne oplevelser og erfaringer, som 30 veltrænede danskere skal igennem. 
  • Først, når de har presset sig selv til det yderste, ved deltagerne, om de er gjort af det rette stof.
  • Korpset kan ses på TV 2 onsdag klokken 20 og på TV 2 PLAY.

Træstammerne var også det, der blev hans endeligt.

- Det braste lidt sammen for mig der. Jeg har en skulderskade i min højre skulder, og den synes jeg ikke, jeg skulle ødelægge mere, fortæller Kristian Kureer.

For ham kom det også bag på ham, hvor stor en betydning det havde, at aspiranterne hele tiden skulle udsættes for koldt vand. Flere gange i grusgraven blev de af instruktørerne beordret ned i den tilstødende vandgrav.

- Det blev mere og mere hårdt, og vi skulle også mere og mere i vandet, siger Kristian Kureer, der fik nok under tredje tur med træstammen op ad grusgravens sider.

Udover aspirant nummer 14 og 21, måtte aspirant nummer 2, 11 og 29 også forlade 'Korpset' i program 2.

I mange timer måtte aspiranterne gå og løbe og og ned ad grusgraven.
I mange timer måtte aspiranterne gå og løbe og og ned ad grusgraven. Foto: Lars E. Andreasen / TV 2
Her er de 30 aspiranter